Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2618444_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-4106
Doknr.
549296
Dato
06-09-2022
Svar på spørgsmål fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) stillet den 15. august 2022.
Spørgsmål nr. 289:
Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de 180.000 klemte lejere, som
kan risikere huslejestigninger, jf. tv2.dk-artiklen »Tusindvis af boliger får huslejestig-
ninger: - Det her går galt, siger organisation« fra den 9. august 2022? Fordelingen be-
des opgjort pr. region, fx Nordjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn, Storsjælland og
København.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Reglen om nettoprisregulering
bliver primært benyttet i forbindelse med udlejnin-
ger i enten nybyggede udlejningsboliger, der er taget i brug efter 1991 (disse boli-
ger udgør ca. 20 procent af boligerne på det private udlejningsmarked) eller i æl-
dre lejemål, der er blevet gennemgribende renoveret, hvor lejen er fastsat efter le-
jelovens § 19, stk. 2, (de såkaldte § 5, stk. 2, lejemål).
Tabel 1 viser fordelingen af private udlejningsboliger, som potentielt kan være husleje-
regulerede efter nettoprisindekset
dvs. boliger opført efter 1991 og § 19, stk. 2-leje-
mål. Fordelingen vises for hhv. København og Frederiksberg kommune, Københavns
Omegn, kommunerne Aarhus, Aalborg og Odense samlet, samt resten af landet.
Af tabellen fremgår, at der skønnes at være omkring 180.000 nettoprisregulerede boli-
ger i alt (174.439). Det ses, at størstedelen af de boliger, som kan være huslejeregule-
rede efter nettoprisindekset, er beliggende i de største byer. Tilsammen huser Køben-
havnsområdet, og Aarhus, Aalborg og Odense ca. 96.000 af de berørte boliger, sva-
rende til ca. 55 pct.
Af de ca. 111.000 boliger opført efter 1991 er lidt over 80 pct. genudlejet efter 1. juli
2015, og dermed reelt omfattede af reglen. Dette svarer til ca. 90.000 boliger. Således
skønnes ca. 160.000 boliger reelt at være huslejeregulerede
efter nettoprisindekset.”
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: MFU spm., om den geografiske fordeling af de 180.000 klemte lejere, som kan risikere huslejestigninger, jf. tv2.dk-artiklen »Tusindvis af boliger får huslejestigninger: - Det her går galt, siger organisation« fra den 9/8-22 m.v., til indenrigs- og boligministeren
2618444_0002.png
Tabel 1
Private udlejningsboliger pr. 1 juli 2021 efter geografisk område
Boliger opført
efter 1991
Købehavn og Frederiksberg
Købehavns omegn
Aarhus, Aalborg og Odense
Resten af landet
Samlet antal boliger
Anm:
22.822
(20 pct.)
7.748
(7 pct.)
31.950
(29 pct.)
49.219
(44 pct.)
111.739
(100 pct.)
§ 19, stk. 2-leje-
mål (tidligere §
5, stk. 2)
20.460
(33 pct.)
6.490
(10 pct.)
20.680
(33 pct.)
15.070
(24 pct.)
62.700
(100 pct.)
Potentielt netto-
prisindeks regu-
lerede lejemål
43.282
(25 pct.)
14.238
(8 pct.)
52.630
(30 pct.)
64.289
(37 pct.)
174.439
(100 pct.)
Boliger uden eget køkken er ikke medtaget i opgørelsen. Antallet af §5, stk. 2-lejemål er estimeret på bag-
grund af spørgeskemaundersøgelse
fra ”Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2”
vedr. omfanget af gennemgribende forbedringer af private udlejningsboliger i forbindelse med anvendelse
af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Det estimeres at nettotilgangen af § 5, stk. 2-lejemål er 2.850 boliger
pr. år.
Danmarks Statistik, Bolig- og Planstyrelsen og
”Ekspertudvalgets
rapport om boligreguleringslovens § 5,
stk. 2”.
Kilde:
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2