Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2610254_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4030
Doknr.
542002
Dato
12-08-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 10. august 2022.
Spørgsmål nr. 285:
”Vil ministeren give en status på, om Fonden Fristaden Christiania har overholdt
sine
forpligtelser ift. de selvbyggerhuse, som, jf. Statens aftale med Christiania fra 2011,
skulle flyttes i hhv. 2012, 2022 og 2042?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser:
”Der
er et enkelt udestående i forhold til byggeri, som Fonden Fristaden Christiania
skulle flytte eller fjerne i 2012. Det drejer sig om et tilbygget halvtag på en statsbyg-
ning. Fonden betaler i henhold til aftalen et årligt lejetillæg på 50.000 kr. for dette
udestående.
Fristen for flytning af bygninger i 2022 var 15. juli 2022. Som et led i forhandlingerne
om en tillægsaftale blev fristen flyttet til 10. august 2022. Fonden Fristaden Christia-
nia har ikke flyttet de pågældende huse.
Fonden Fristaden Christiania har ikke flyttet de bygninger, som skal være flyttet senest
i 2042.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen