Bolig- og Plansstyrelsen
Att.: Sigmund Lubanski
CC: Malene Gronemann
Stine Klingenberg Madsen
Den 3. august 2022
J.nr.: 9724-106 OH/MMF
Olivia Karen Höcky
33445577
Vedr.:
Tillægsaftale – Christianiaområdet
Kære Sigmund, Malene og Stine.
Jeg skal hermed som advokat for Christianiafonden og Fællesskabet
Christiania vende tilbage i forlængelse af det aftaleudkast, som i på sta-
tens vegne har fremsendt til Christiania den 1. juni 2022.
Vedhæftet til dette brev er et notat om aftalegrundlaget- og processen,
som er tiltrådt af Christianias fællesmøde den 2. august 2022. Det ved-
lagte notat responderer uddybende på de efter vores opfattelse relevante
afklaringspunkter, som vel kan afdækkes inden for en periode på en til to
måneder. Samtidig vil Christiania via områdemøder kunne sikre, at de en-
kelte beboere får belyst og dermed forstået det betydelige og vigtige afta-
leoplæg, og dermed på et rimeligt grundlag får mulighed for at tiltræde en
fuldstændig aftale endeligt.
I forhold til notatet vil jeg gerne fremhæve, at Christiania har valgt at gå
konstruktivt ind i en beslutningsproces efter jeres fremsendelse af aftale-
udkastet, desuagtet, at det tidsmæssigt har været ganske vanskeligt at
gennemføre en tilfredsstillende hørings- og oplysningsproces, som kunne
fremme forståelsen af det fremsendte udkast blandt beboerne på Christi-
ania, særligt henset til, at processen har skulle ske over en sommerperi-
ode og henset til, at aftaleudkastet blev sendt kort før sommeren og tre
uger efter det forventede tidspunkt.
Derfor er det ønsket, at vedlagte notat fra Christiania modtages som et
konstruktivt procesdokument, som i rette udmøntningsforløb formentlig
kan resultere i et for alle parter tilfredsstillende resultat.
Christiania har konstruktivt forsøgt at opridse de rammer, som inden for
en kortere frist vil kunne afklares med henblik på indgåelsen af en endelig
aftale.
Skindergade 23
1159 København K
+45 33 44 55 66
foldschack.dk
CVR. 38755498