Tillægsaftale mellem Fonden Fristaden Christiania og staten
Dato
01.06.2022
Præambel
Indgåelsen af aftalen mellem Christiania og staten i 2011 har haft en positiv effekt på
udviklingen af området og overholdelsen af den almindeligt gældende lovgivning in-
den for aftalens rammer. Der er stadig et stort potentiale for udvikling af området som
boligområde og rekreativt område i byen inden for rammerne af Christianias særlige
fællesskab.
Aftalen fra 2011 indebar oprettelse af Fonden Fristaden Christiania og købs- og lejeaf-
talerne fra 2012 blev indgået mellem Fonden og staten. Med denne aftale ønsker Fon-
den og staten at understøtte en fortsat udvikling af området til gavn for både christia-
nitter og hovedstaden i øvrigt.
Christiania og Christianshavn er en del af den blandede hovedstad og aftalen skal være
med til at sikre, at christianitterne kan bevare deres levevis samtidig med at nye bebo-
ere kan bydes velkommen i bydelen og på Christiania.
Christiania skal være et trygt sted at bo og færdes. Derfor skal det tætte samarbejde
mellem Christiania og politiet fortsætte for at understøtte kriminalitetsbekæmpelse
særligt i Green Light District.
Nærværende aftale er en tillægsaftale til aftalen fra 2011, hvilket betyder, at med min-
dre andet specifikt aftales i denne nye aftale, så gælder aftalen fra 2011 samt købs- og
lejeaftaler fra 2012.
Aftalen indeholder 4 overordnede punkter, som tilsammen skal sikre en fortsat god
udvikling. Den konkrete implementering af disse punkter fastlægges i underliggende
implementeringsplaner senest 9. december 2022.
1. Nye boliger for alle
Der skal etableres samlet 15.000 m
2
almene boliger på Røde Sols Plads og et
andet område i forbindelse med Bådsmandsstræde. Fonden skal bede kom-
munen om at lokalplanlægge til almene boliger og derefter indgå aftale med
en etableret almen boligorganisation om køb af grund og byggeret. Boligerne
udlejes efter de gældende regler for almene boliger, herunder med kommunal
1