Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2620275_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
9. september 2022
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 276 (Alm. del)
af 3. august 2022 stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF)
Spørgsmål
Kan ministeren, i forlængelse af bl.a. artiklen »Lars begik identitetstyveri for at
hjælpe sin 89-årige mor« i Politiken den 21. juli 2022, svare på, hvordan regeringen
vil sikre
at ingen borgere kommer i klemme som følge af digitaliseringen?
at ældre, som ikke har eller kan anvende smartphone, ikke har pas eller
ikke selv kan gå på borgerservice, ikke lades i stikken?
lettere adgang til udstedelse af fuldmagt til diverse digitale platforme, som
kræver MitID, til f.eks. nære pårørende?
især ældre og udsatte borgere fortrolig, personlig og hurtig hjælp til hånd-
tering i alle 98 kommuner uden unødige krav om tidsbestilling i borgerser-
vice, i de tilfælde en borger ikke har en nærmeste pårørende, som kan eller
vil påtage sig opgaven?
Svar
Politikens artikelserie har understreget, at det er helt afgørende, at vi har fokus på
at få hjulpet de borgere, der oplever udfordringer med digitalisering. Mødet med
den offentlige sektor skal være så trygt og nemt som muligt for alle, og det må al-
drig være sådan, at man skal have en smartphone for at kunne få adgang til det of-
fentlige.
Nogle borgere har af forskellige årsager udfordringer med digitale løsninger. Dem
skal vi hjælpe bedre end vi gør i dag, så borgerne kan føle sig trygge i mødet med
det offentlige.
Andre borgere har slet ikke mulighed for at bruge de digitale løsninger. Derfor er
myndighederne forpligtigede til at have et alternativ til det digitale for de borgere,
der har brug for det.
Velfærdsstaten er til for os alle, og den offentlige service skal være tilgængelig for
alle
uanset ens digitale kompetenceniveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at ingen borgere kommer i klemme som følge af digitaliseringen mv., til finansministeren
Side 2 af 3
Borgernes tillid og tryghed til den offentlige sektor er en dagsorden, der ligger re-
geringen meget på sinde. Regeringen vil derfor inden længe fremlægge initiativer,
der har fokus på at hjælpe der, hvor der er behov, så vi sikrer, at mødet med den
offentlige sektor er så trygt og nemt som muligt for alle.
Der er for de konkrete spørgsmål indhentet bidrag til besvarelsen fra Digitalise-
ringsstyrelsen:
Fritagelse fra Digital Post og digital selvbetjening
For så vidt angår muligheden for fritagelse fra Digital Post og digital selvbetjening,
oplyser Digitaliseringsstyrelsen følgende:
”Det er i dag muligt for borgere
at blive fritaget for Digital Post og undtaget fra
obligatorisk selvbetjening fra gang til gang. For at blive fritaget for Digital Post
skal borgerne skrive under på, at de opfylder mindst én af ni fritagelsesgrunde.
Borgerne er
ikke
forpligtede til at oplyse, hvad den konkrete årsag er, og kommu-
nen kræver ikke dokumentation for årsagen til fritagelse. Det er også muligt at
blive fritaget for Digital Post ved stedfortræder, hvis man ikke selv kan møde op
hos borgerservice.
Der er heller ikke krav om at dokumentere sit behov for at blive undtaget fra at
anvende obligatorisk digital selvbetjening. Myndigheden, fx borgerservice, vurde-
rer i samtale med den enkelte borger, om vedkommende har behov for et alterna-
tiv, eller om fx én-til-én hjælp til selvbetjeningsløsningen er en bedre løsning.”
Brug af de offentlige løsninger uden smartphone, adgang til borgerservice mv.
For så vidt angår muligheden for at få MitID uden brug af pas eller smartphone
og uden adgang til borgerservice, oplyser Digitaliseringsstyrelsen følgende:
”Borgere
der ikke selv har mulighed for at overgå til MitID, kan få hjælp til at få
MitID hos borgerservice. Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på, at der i nogle
kommuner er lang ventetid hos borgerservice. Fristen for overgangen til MitID er
rykket fra den 30. juni til den 31. oktober 2022 for at sikre, at kommunerne kan
bistå de borgere, der har brug for hjælp til at få MitID.
Borgere, der ikke har mulighed for at møde op hos borgerservice, skal kontakte
borgerservice og aftale nærmere. Nogle kommuner tilbyder fx udkørende hjælp til
borgere, der ikke har mulighed for at møde op hos borgerservice.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at borgere der ikke har en smartphone eller
som ikke ønsker at anvende en smartphone til login med MitID i stedet kan få ud-
leveret en gratis kodeviser eller kodeoplæser. Med en kodeviser eller kodeoplæser
er det muligt at logge ind med MitID uden at anvende en smartphone."
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at ingen borgere kommer i klemme som følge af digitaliseringen mv., til finansministeren
Side 3 af 3
Mulighed for at afgive en fuldmagt
Digitaliseringsstyrelsen oplyser følgende om anvendelsen af Digital Fuldmagt:
"Der er forskellige regler for fuldmagter hos myndighederne, og derfor kan der
også være forskel på, på hvilken måde man giver fuldmagter i det offentlige. I løs-
ningen Digital Fuldmagt kan man som borger afgive fuldmagter til en række of-
fentlige digitale selvbetjeningsløsninger, og dermed give en anden person, fx en
pårørende, lov til at agere eller se informationer på ens vegne i en bestemt digital
selvbetjeningsløsning.
Hvis den borger, der skal afgive fuldmagt, ikke selv har NemID/MitID kan ved-
kommende bede den pårørende om at igangsætte anmodningen om at få fuld-
magt, hvorefter fuldmagten vil blive sendt med brevpost til den digitalt udfor-
drede borger.
Det er også muligt at få hjælp til at oprette Digital Fuldmagt hos borgerservice.
Borgere, der ikke har NemID/MitID, kan også få hjælp hos borgerservice til fx at
give en pårørende læseadgang til Digital Post. På borger.dk/digitalhjælper kan på-
rørende læse mere om, hvordan de kan og må hjælpe digitalt."
Mulighed for hjælp
I forhold til personlig hjælp og vejledning i borgerservice, er det den enkelte kom-
mune, der fastlægger åbningstider og adgang til borgerservice. Regeringen er op-
mærksom på, at mange kommuner stiller krav om, at borgerne bestiller tid hos
borgerservice. I mange tilfælde er det for at undgå unødig ventetid i borgerservice.
I langt de fleste tilfælde kan borgeren ringe til kommunen og få hjælp til tidsbestil-
ling.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister