Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Notat
Bidrag til spørgsmål stillet af Indenrigs- og Boligmini-
steren
Baggrund
D. 30. juni 2022 stillede Indenrigs- og Boligudvalget et spørgsmål til
ministeren omhandlende prisfastsættelse af byggeretskvadratmeter i
København. I forbindelse hermed er Københavns Kommune blevet
bedt om at bidrage med svar på følgende:
”Vil ministeren samtidig
oplyse den gennemsnitlige kontante salgssum
pr. byggeretskvadratmeter for henholdsvis alment og privat byggeri i
Københavns Kommune samlet og efter postnummer opgjort pr. ultimo
2021?”
10. august 2022
Svar fra Københavns Kommune
Salgspriser for byggeretter til private bygherrer
Københavns Kommune ligger ikke inde med oversigter eller lignende
over kontante salgspriser for salg af byggeretter til private bygherrer.
Priserne betragtes sædvanligvis af såvel sælgere som købere som for-
retningshemmeligheder, og de oplyses sjældent til offentligheden eller
til kommunen.
Salgspriser for byggeretter til almene bygherrer
Københavns Kommune følger en praksis, hvor grundprisen for alment
nybyggeri maksimalt må udgøre 20 % af maksimumsbeløbet, for at
sikre, at der kan bygges almene boliger af god kvalitet. Dette beløb vari-
erer efter ændringen af maksimumsbeløbet pr. august 2020, hvorefter
maksimumsbeløbet afhænger af det konkrete antal boliger i byggeriet.
Tabellen viser en opgørelse af byggeretspriser i Københavns Kommune
i almene byggerier, der har fået skema A i perioden 2020-2021. Her
fremgår det, at byggeretspriserne generelt følger grænsen på de 20 %
af maksimumsbeløbet.