Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2607090_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3393
Doknr.
530548
Dato
14-07-2022
Svar på spørgsmål fra Karina Adsbøl (UFG) stillet den 21. juni 2022.
Spørgsmål nr. 249:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kommuner der siden Folketingsvalget i 2019
har søgt om at gøre brug af udfordringsretten, og samtidig anføre hvordan anvendel-
sen af udfordringsretten fordeler sig på de forskellige ressortområder?”
Svar:
Den udvidede udfordringsret udløb med udgangen af 2021. Fristen for ansøgninger
vedrørende forsøg under udfordringsretten var ultimo juli 2020, mens ansøgninger
om lovændringer kunne ske til udgangen af 2021.
Den seneste opgørelse af den udvidede udfordringsret, for så vidt angår statslige reg-
ler, er fra 1. september 2020.
Siden Folketingsvalget d. 5. juni 2019 har 21 kommuner indsendt i alt 24 ansøgninger
under udfordringsretten. Fordelingen af ansøgninger efter ressortområde fremgår af
tabel 1. Tallene blev indhentet 1. september 2020, hvorfor oversigten afspejler den på
det tidspunkt gældende ressortfordeling.
Tabel 1
Ansøgninger efter udfordringsretten i perioden 05.06.19 -01.09.20, fordelt efter ressortområde
Ressortområde
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Finansministeriet
Anm.: Ressortområderne følger ressortfordelingen ved opgørelsen 01.09.20.
Kilde: Bidrag fra relevante ressortministerier.
Antal ansøgninger
5
6
2
2
4
4
1
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen