Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2599397_0001.png
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229
Offentligt
10. juni 2022
J.nr. 2019 - 8052
Til Folketinget
Indenrigs- og Boligudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 229 af 18. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm., om lovændringen vedrørende lagerbeskatning af investeringsejendomme vil forårsage, at flere danske ejendomsejere frasælger til udenlandske kapitalfonde, til skatteministeren
2599397_0002.png
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om, at den kommende lovændring vedrørende lagerbeskatning af
investeringsejendomme kan få en række uhensigtsmæssige konsekvenser for privatudlej-
ning i Danmark, herunder forårsage at danske ejendomsejere frasælger til udenlandske
kapitalfonde, fordi det er for dyrt at foretage generationsskifte og derudover betale en
højere skat?
Svar
Indførelsen af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer skal være med til at finan-
siere ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”,
som blev indgået mellem Regeringen (Social-
demokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober
2020 med henblik på at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed
for en værdig tilbagetrækning.
Den nye ret til tidlig pension blev udmøntet ved lov nr. 2202 af 29. december 2020. Tidlig
Pension har kunnet opnås fra den 1. januar 2022 og indebærer, at danske lønmodtagere
med lange og hårde arbejdsliv kan trække sig tilbage på en værdig måde. Tidlig Pension
sikrer således, at de, der har været længst på arbejdsmarkedet, nu har mulighed for at
stoppe med at arbejde, før de er slidt helt ned.
Den aftalte lagerbeskatning gør samtidig op med, at selskaber, herunder udenlandske ka-
pitalfonde, via selskabsretlige konstruktioner kan undgå at betale skat af ejendomsavan-
cer.
Det kan oplyses, at den aftalte lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer ikke vil om-
fatte ejendomme, der ejes direkte af fysiske personer, men kun ejendomme, der ejes af
selskaber mv. Ejer et selskab, evt. sammen med nærtstående selskaber, således en eller
flere udlejningsejendomme til en værdi over 100 mio. kr., vil værdiudsving på ejendom-
mene skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.
De aftalte regler ændrer ikke på beskatningen i forbindelse med generationsskifte, men
sikrer, at selskabers avancer på udlejningsejendomme rent faktisk beskattes. Det finder jeg
rimeligt.
Side 2 af 2