BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om, hvilke aldersgrupper der stemmer oftest og sjældnest til folkeafstemninger om EF/EU-spørgsmål, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 3214

Doknr.

526432

Dato

07-07-2022

Svar på spørgsmål fra Kathrine Olldag (RV) stillet den 10. juni 2022.

Spørgsmål nr. 241:

”Hvordan vil

ministeren sikre, at der ved alle fremtidige valg

–

kommunal-, regional-,

folketings- og EU-parlamentsvalg såvel som folkeafstemninger

–

vil blive lavet valg-

deltagelsesundersøgelser, som kan bidrage til, at vi får viden om demokratisk engage-

ment i Danmark? Der henvises til artiklen »DUF: Problematisk, at vi ikke har viden

om unge vælgere og folkeafstemninger«, Altinget Civilsamfund den 25. maj 2022,

https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/duf-problematisk-at-vi-ikkehar-viden-

om-unge-vaelgere-og-folkeafstemninger.”

Svar:

Som angivet i mit samtidige svar på BOU alm. del

–

spørgsmål 240 foreligger der ikke

data for valgdeltagelse fordelt på aldersgrupper specifikt for folkeafstemninger. Der fo-

religger imidlertid ganske detaljerede data for de fleste folketingsvalg, Europa-Parla-

mentsvalg og kommunal- og regionalvalg i de foregående ca. 25 år. Med disse under-

søgelser er der tilvejebragt en betydelig datamængde om unges valgdeltagelse. Skønt

det er rigtigt, at der ikke foreligger data for valgdeltagelse ved folkeafstemninger for-

delt på aldersgrupper, så er der dog tilvejebragt ganske meget og ganske dyb viden om

unges valgdeltagelse i Danmark. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at valgretten til fol-

keafstemninger følger valgretten til folketingsvalg.

Det er i vidt omfang en forskningsfaglig opgave at vurdere relevansen af produktionen

af nye data på et område, i dette tilfælde produktionen af meget detaljerede valgdelta-

gelsesdata for en særlig type valghandling. Det er almindelig praksis, at forskning sø-

ges finansieret af de udførende forskere. Finansieringen findes oftest gennem universi-

teternes bevillinger, de offentlige forskningsråd eller private fonde. I særlige tilfælde

yder staten supplerende finansiering eller medfinansiering i lille skala til enkeltstå-

ende eller særligt prioriterede forskningsområder, jf. nedenfor.

Ministeriet er ved visse tidligere valg blevet kontaktet af valgforskere, der har ønsket

støtte til valgdeltagelsesundersøgelser af konkrete valghandlinger. Det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerium bidrog i 2017 med 200.000 kr. fra ministeriets

driftsbevilling til en undersøgelse af valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget

den 21. november 2017. Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium bidrog

desuden i 2019 med 150.000 kr., der blev særskilt bevilget ved et aktstykke, til en un-

dersøgelse af valgdeltagelsen ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Dette bidrag medfi-

nansierede også en undersøgelse af valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget den

26. maj 2019. Det daværende Social- og Indenrigsministerium bidrog endelig i 2020

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om, hvilke aldersgrupper der stemmer oftest og sjældnest til folkeafstemninger om EF/EU-spørgsmål, til indenrigs- og boligministeren

med 250.000 kr., der blev særskilt bevilget ved et aktstykke, til en undersøgelse af

valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021.

DUF har oplyst, at valgdeltagelsesundersøgelserne i perioden 2009-2015 primært var

finansieret af Forskningsrådet og de deltagende kommuner.

Samtidig vil jeg understrege, at det er en bred vifte af aktører, der har finansieret og

muliggjort disse undersøgelser. Ud over de nævnte bidrag fra ministeriet er der givet

finansiering fra blandt andet DUF, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske

Minoriteter, Trygfonden, universiteterne, KL og Danske Regioner. Jeg ser det ikke

som en svaghed, men som en styrke, at det ikke kun er staten, der træder til med fi-

nansiering af sådanne undersøgelser. En bred forankring af finansieringen er et godt

middel til en bred forankring og formidling af resultaterne.

Indenrigs- og Boligministeriet ses ikke at have modtaget en anmodning fra forskere

om bistand til finansiering af en valgdeltagelsesundersøgelse i forbindelse med folke-

afstemningen den 1. juni 2022.

I Folketingets Udvalg for Forretningsordenens beretning af 11. maj 2022 om visse æn-

dringer af ordningen for offentlig partistøtte anføres det

i et afsnit om ”Konsekvenser

af mindre udbetaling af offentlig partistøtte fremover”, at det beløb, der som konse-

kvens af den foreslåede ændring af reglerne måtte blive sparet, ”fremover

afsættes som

en bevilling til generel oplysning om valg m.v., alment demokratifremme i Danmark

eller lignende formål, som kan disponeres nærmere efter beslutninger, som træffes i

Folketingets regi”.

Jeg vil derfor foreslå, at et eventuelt ønske om en permanent finansiering til valgdelta-

gelsesundersøgelser spilles ind i forbindelse med Folketingets drøftelse af, hvordan en

eventuel besparelse fra ændringer af partistøttereglerne skal disponeres.

Som bidrag til den drøftelse kan jeg desuden oplyse, at kommunernes it-fællesskab

KOMBIT i skrivende stund er i fuld gang med at udvikle et nyt digitalt valgadministra-

tionssystem. Når dette system bliver sat i drift, er det planen, at eksempelvis forskere

vil kunne tilgå detaljerede valgdeltagelsesdata og gennemføre analyser heraf, herunder

for specifikke alderssegmenter. KOMBIT forventer at sætte det nye valgadministrati-

onssystem i drift i slutningen af 2025.

Med venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen