Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3169
Doknr.
525513
Dato
04-07-2022
Svar på spørgsmål stillet af Jacob Jensen (V) den 8. juni 2022.
Spørgsmål nr. 239:
”Vil ministeren –
med henvisning til transportministerens besvarelse af TRU alm. del
spørgsmål 475 af den 3. juni 2022
–
oplyse, under hvilke betingelser der kan opnås di-
spensation fra en statslig arealreservation, hvis man som lodsejer ejer jord på en given
arealreservation og ønsker at opstille en flytbar solcellepark?”
Svar:
Det er i henhold til planloven kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at plan-
lægge for og træffe afgørelse om opstilling af solcelleparker. Afgørelsen vil bero på
kommunens vurdering af de konkrete oplysninger om det påtænkte projekts beliggen-
hed, størrelse m.v. sammenholdt med forholdene på den konkrete lokalitet, overord-
net planlægning og alt efter omstændighederne også anden lovgivning. Det er således
op til den pågældende kommune at vurdere, om det ønskede konkret er muligt. Kom-
munens afgørelse vil kunne påklages til Planklagenævnet.
Det areal, som TRU alm. del spørgsmål 475 omhandler, ligger i en transportkorridor,
dvs. en arealreservation, som er fastlagt i Fingerplanen
–
aktuelt
Fingerplan 2019
–
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Reservationen er til regio-
nale, nationale og internationale trafik- og forsyningsanlæg og lignende, der kan blive
behov for på længere sigt, men som ikke er kendt eller besluttet detaljeret endnu.
Generelt kan jeg oplyse, at der ikke kan dispenseres fra Fingerplanen. Af Fingerpla-
nens § 24 fremgår, at den kommunale planlægning skal sikre, at den langsigtede reser-
vation af transportkorridorer til fremtidig overordnet, trafikal infrastruktur og tekni-
ske anlæg fastholdes, og at transportkorridorernes landzonearealer friholdes for yder-
ligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nød-
vendig for driften af landbrugsejendomme.
Af
Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet
føl-
ger, at kommunerne ved afgørelsen af om nybyggeri, anlæg eller ændret arealanven-
delse har midlertidig karakter kan lægge vægt på, om bebyggelse eller anlæg er en let,
og mindre omkostningsfuld konstruktion, der relativt nemt kan fjernes, og om der er
tale om lette konstruktioner og materialer. Som eksempler nævnes bl.a. garager, car-
porte, overdækkede terrasser m.v., mens byggeri med tunge konstruktioner ikke be-
tragtes som midlertidige.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Vejdirektoratet d. 19. april 2022 offentliggjorde to
analyser vedrørende Ring 5-korridoren [www.vejdirektoratet.dk/udgivelse/ring-5-