Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2652
Doknr.
522512
Dato
13-06-2022
Svar på spørgsmål fra Kristian Thulesen Dahl (DF) stillet den 16. maj 2022.
Spørgsmål nr. 226:
”Vil
ministeren redegøre for status for det almennyttige byggeri, herunder hvordan det
har påvirket aktiviteten, at der har været store prisstigninger? Der ønskes en redegø-
relse, der inkluderer tilsagn til byggeri både i 2021 og 2022 samt en opdeling, der vi-
ser, hvordan prisstigningerne har haft effekt på de forskellige dele af det almennyttige
byggeri.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Tabel 1 viser antallet af tilsagn
til almene boliger i perioden 2021-2022. Det ses, at 24
almene byggeprojekter har opnået tilsagn i 2022 (pr. medio maj), mens 149 projekter
fik tilsagn i 2021.
Det lave antal tilsagn frem til medio maj 2022 kan have baggrund i de stigende bygge-
og materialepriser og den økonomiske situation i øvrigt, idet aktiviteten i byggeriet er
høj. Prisstigninger i branchen forventes alt andet lige at medvirke til, at færre projek-
ter får tilsagn.
Tabel 1
Antal almene byggeprojekter, som har fået tilsagn samt antallet af boliger, som er indeholdt i projek-
terne
Antal projekter
2021
2022 (til medio maj)
Kilde: Bolig- og Planstyrelsens boligstatistiske database.
Antal boliger
3.692
751
149
24
Almene byggeprojekter overgår til Skema A ved tilsagn og til skema B efter godken-
delse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse. Prisstigninger kan medvirke
til, at projekter, som allerede har opnået tilsagn, forbliver på skema A, da projekternes
anskaffelsessum ikke ligger inden for maksimumsbeløbet, hvilket er en betingelse for
at kunne overgå til skema B.
Tabel 2 viser antallet af projekter samt antallet af boliger (opgjort efter boligtype), som
er overgået til skema B i perioden 2020-2022. Tallene er vist pr. halvår. Tilsagn kan
være givet i perioden 2020-2022. Tilsagn meddelt i 2020 er medtaget i opgørelsen,
fordi godkendelse af skema B typisk ligger op til 15 måneder efter tilsagnet er meddelt.
Antallet af godkendelser til skema B i 2020 ligger derfor naturligt på et lavt niveau.