Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2592185_0001.png
Indenrigs- og Boligudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-2603
Doknr.
413091
Dato
09-06-2022
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 12. maj 2022.
Spørgsmål nr. 225:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning de stigende forbrugerpriser har for
huslejen i de lejeboliger, der reguleres efter nettoprisindekset? Dette både for almene
og private lejeboliger. Vil ministeren herunder komme med konkrete eksempler på,
hvilken betydning de høje forbrugerprisstigninger har for huslejen samt gøre status på
problemets omfang generelt? Vil ministeren derudover redegøre for, hvad det vil be-
tyde for de offentlige finanser, hvis huslejestigningerne begrænses ved næste regule-
ring, så de ikke fuldt ud afspejler stigningen i nettopriserne, men i stedet reguleres ef-
ter mere ”normale” prisstigninger?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”For
alle private udlejningsboliger kan det aftales, at lejen reguleres efter nettoprisin-
dekset.
Nettoprisindekset ventes at stige med 6,7 pct. fra 2021 til 2022, hvilket er den største
årlige stigning siden midten af 1980’erne.
Denne stigning vil komme til at slå igennem
på huslejer, som er reguleret med nettoprisindekset.
Der er tale om generelle prisstigninger i samfundet. Der vil derfor også komme væ-
sentlige stigninger i de driftsudgifter, der indgår i de omkostningsbestemte husleje-
budgetter.
Det kan ikke afgøres generelt, om huslejer reguleret med nettoprisindekset får en hø-
jere eller lavere stigning end huslejer, hvor driftsudgifterne reguleres på basis af de
omkostningsbestemte huslejebudgetter. Men generelt vil en høj andel af lønudgifter i
driftsomkostningerne trække i retning af relativt lavere huslejestigninger. Det skyldes,
at lønningerne aktuelt stiger mindre end priserne på f.eks. materialer og energi.
I almene boliger er det ikke en mulighed, at regulering af driftsudgifterne kan ske efter
nettoprisindekset. Det generelt stigende prisniveau vil dog slå igennem på beboernes
husleje. Beboerbetalingen (som er de almene beboeres bidrag til kapitaludgifterne på
de støttede lån) reguleres en gang årligt i de første 20 år efter låneoptagelsen med stig-
ningen i nettoprisindekset eller, hvis dette er steget mindre, lønindekset for den pri-
vate sektor, og derefter med 75 pct. af stigningen i de nævnte indeks. Idet lønindekset
pt. stiger mindre end nettoprisindekset, vil beboerbetalingen blive reguleret med dette
indeks.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvilken betydning de stigende forbrugerpriser har for huslejen i de lejeboliger, der reguleres efter nettoprisindekset m.v., til indenrigs- og boligministeren
2592185_0002.png
Nettoprisindekset belyser forbrugerprisudviklingen friholdt for ændringer i afgifter og
tilskud. Omkring spørgsmålets sidste del om, hvad det vil betyde for de offentlige fi-
nanser, hvis huslejestigningerne begrænses ved næste regulering, så de ikke fuldt ud
afspejler
stigningen i nettopriserne, men i stedet reguleres efter mere ”normale” pris-
stigninger, bemærkes følgende. Da udviklingen i nettoprisindekset netop er udtryk for
prisstigninger, der kan betegnes som normale i samfundet, vil der ikke være tale om en
begrænsning af huslejestigningerne, givet den skitserede mekanisme. En årlig regule-
ring, som begrænses til et lavere niveau end den generelle prisudvikling i samfundet,
vil ikke være forenelig med omkostningsbestemt leje og almen balanceleje, idet be-
grænsningen vil resultere i u-finansierede mankoer i udlejernes økonomi.
For lejemål omfattet af reglerne om markedsleje og det lejedes værdi skønnes, at en
pristalsregulering af huslejerne, hvor der lægges grænser på prisstigningstakten, kan
have ekspropriativ karakter
for så vidt angår allerede indgåede kontrakter.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2