Lis Larsson
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1869
Doknr.
505104
Dato
22-04-2022
Kære Lis Larsson
Tak for din henvendelse af 26. marts 2022 om fastsættelse af andelskronen i andelsbo-
ligforeninger.
Du foreslår, at der ved lov fastsættes et krav om, at andelskronen altid skal baseres på
dagsværdien af andelsboligforeningens ejendom (valuarvurdering), og at der indføres
en mindstegrænse for, hvor lavt andelskronen må sættes, f.eks. ud fra minimum 70 %
af dagsværdien af foreningens ejendom.
Som begrundelse henviser du til, at de gældende bestemmelser giver mulighed for, at
nogle foreninger kunstigt fastholder en meget lav andelskrone, og at dette medfører, at
andelshaverne i disse foreninger er stavnsbundne, da de fleste andelsboligforeninger (i
Storkøbenhavn) anvender dagsværdier ved fastsættelsen af andelskronen. Du påpeger
også en række andre konsekvenser af lave andelsværdier, som du finder urimelige.
Det er korrekt, at et flertal af andelsboligforeningerne med tiden er overgået til at an-
vende dagsværdien af foreningens ejendom ved beregning af andelskronen, formentlig
som følge af, at de offentlige vurderinger har været suspenderet siden 2012. Det er for-
venteligt, at denne tendens vil fortsætte, nu hvor det er vedtaget, at de offentlige vur-
deringer af bl.a. andelsboligforeningsejendomme helt afskaffes.
Jeg er også enig med dig i, at de gældende bestemmelser i andelsboligloven om pris-
fastsættelse giver mulighed for, at der kan være stor forskel i andelskronen mellem
forskellige foreninger, og at det kan være vanskeligt for en andelshaver i en forening
med en lav andelskrone at flytte til en anden forening med en høj andelskrone - eller
til en ejerbolig for den sags skyld.
Jeg vil heller ikke afvise, at i hvert fald nogle af de andre forhold, du påpeger, forstær-
kes af lave andelsværdier. Jeg finder dog ikke, at det er et demokratisk problem, at an-
delskronen fastsættes af generalforsamlingen, og er derfor ikke enig i dit forslag om en
lovregulering af andelsværdierne, der skal pålægge andelsboligforeningerne at an-
vende ens værdiansættelsesmetode ved værdiansættelsen af foreningens ejendom.
Generalforsamlingen består som bekendt af alle foreningens medlemmer, og medlem-
merne har samme stemmevægt og fastsætter andelskronen ved en flertalsbeslutning.
Det er et vilkår i en demokratisk beslutningsproces, at et flertal kan træffe beslutnin-
ger, som et mindretal ikke er enige i, så det kan ikke betegnes som udemokratisk, når