Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2575442_0001.png
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 211
Offentligt
12. maj 2022
J.nr. 2022 - 3900
Til Folketinget
Indenrigs- og boligudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 211 af 29. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Heidi Bank (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om en beregning af den skønnede gennemsnitlige besparelse på gebyrbetalingen for at oprette lån for en boligejer, der tager et lån på 125.000 kr. i henholdsvis en bank eller et realkreditinstitut, til erhvervsministeren
2575442_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en beregning af besparelsen på tinglysningsafgiften for en bolig-
ejer, der optager et lån på 125.000 kr. til udskiftning af olie- og gasfyr, jf. »Danmark kan
mere II«?
Svar
Fritagelsen for tinglysningsafgift er relevant i de tilfælde, hvor der i forbindelse med opta-
gelsen af lån til udskiftning af olie- eller gasfyr tinglyses pant i fast ejendom til sikkerhed
for lånet. Tinglysningsafgiften vil som udgangspunkt bestå af en fast afgift og en variabel
afgift, hvor den faste afgift i 2023 udgør 1.825 kr., mens den variable afgift udgør 1,45
pct. af det pantsikrede beløb og oprundes til nærmeste 100 kr. Hvis der til sikkerhed for
et lån på 125.000 kr. tinglyses et pant for hele lånebeløbet, vil tinglysningsafgift heraf ud-
gøre 3.725 kr. i 2023,
jf. tabel 1.
Såfremt lånet anvendes til udskiftning af olie- eller gasfyr
og således afgiftsfritages, vil besparelsen på tinglysningsafgiften dermed udgøre 3.725 kr.
Det bemærkes, at den variable afgift nedsættes til 1,25 pct. i 2026. Under forudsætning af
samme nominelle lånebeløb på 125.000 kr., vil besparelsen udgøre 3.425 kr. fra 2026.
Det bemærkes, at det er muligt at overføre hele eller dele af den variable afgift fra et eksi-
sterende pant. I de tilfælde, hvor en boligejer, der optager et lån til udskiftning af olie- el-
ler gasfyr, kunne have overført hele eller dele af den variable afgift fra et eksisterende
pant, vil besparelsen på tinglysningsafgiften være mindre. Blandt andet på den baggrund
skal regneeksemplet i tabel 1 blot ses som en illustration.
Tabel 1. Regneeksempel på tinglysningsafgift for et nyt pantsikret lån på 125.000 kr. i 2023 (i kr.)
2023
Fast afgift
Variabel afgift
Samlet afgift
1.825
1.900
3.725
Et lånebeløb vil kunne variere på tværs af boligejerne. Det inkluderer, at nogle boligejere
kan vælge ikke at låne det fulde beløb til udskiftningen.
Det bemærkes også, at der vil være boligejere, hvor investeringsvinduet bidrager til, at bo-
ligejeren kan få et billigere lån til at udskifte sit olie- eller gasfyr, men hvor boligejeren i
udgangspunkt havde kunnet undgå ny låntagning med pant og dermed i udgangspunkt
kunne undgå at betale tinglysningsafgift, jf. også besvarelsen af BOU alm del
spørgsmål
210 (2021-22). Jeg vil desuden henvise til min besvarelse af BOU alm. del
spørgsmål
212 (2021-22).
Side 2 af 2