Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2576447_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-1961
Doknr.
512703
Dato
17-05-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 21. april 2022.
Spørgsmål nr. 206:
Vil ministeren redegøre for, om udlejer er forpligtet til at tilbyde lejer (privat og al-
men) kompensation ifm. større renoveringsarbejder, såvel økonomisk som andre ty-
per af kompensation, jf. BOU alm. Del
bilag 109?
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om økonomisk kompensation henvises til mine besva-
relser af BOU alm. del spørgsmål 204 og 205.
Med spørgsmålet ønskes endvidere oplyst, om udlejer er forpligtet til at tilbyde lejer
andre typer af kompensation.
Hvis en renovering af ejendommen er så omfattende, at den medfører, at det lejede må
fraflyttes, kan genhusning komme på tale.
For så vidt angår private lejeboliger er der alene i boligreguleringslovens § 26, stk. 1,
indsat krav om, at lejeren i visse situationer og ved iværksættelse af visse forbedrings-
arbejder skal have tilbud om en erstatningsbolig. Det er tilfældet, når der er tale om
iværksættelse af omfattende forbedringer, som medfører så betydelige lejeforhøjelser,
at de kan få betydning for lejerens mulighed for at blive boende.
Hvis en privat udlejningsbolig har været helt eller delvis ubeboelig i en periode på
grund af arbejder i boligen, kan der dog, hvis de almindelige betingelser for erstatning
er til stede, ud over nedslag i lejen kræves godtgørelse af lejerens eventuelle udgifter til
midlertidig genhusning eller andre udgifter, som manglen har været årsag til måtte af-
holdes.
For så vidt angår almene boliger er der i almenlejelovens § 86 regler om genhusning.
Der er i almenlejeloven hjemmel til både midlertidig og permanent genhusning.
Det fremgår af almenlejelovens § 86, stk. 1, at kan en lejer opsiges fx som følge af, at
udlejeren dokumenterer, at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fra-
flyttes, skal udlejeren tilbyde lejeren en erstatningsbolig. Udlejer og lejer kan aftale,
om erstatningsboligen skal være permanent eller midlertidig. I tilfælde af uenighed,
træffer udlejer beslutning herom.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm., om udlejer er forpligtet til at tilbyde lejer (privat og almen) kompensation ifm. større renoveringsarbejder, såvel økonomisk som andre typer af kompensation, til indenrigs- og boligministeren
2576447_0002.png
Varer genhusningen over 12 måneder, har lejer dog, jf. almenlejelovens § 86, stk. 3, ret
til permanent genhusning.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1
BOU alm. del
svar på spm. 204
Bilag 2
BOU alm. del
svar på spm. 205
2