Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2030
Doknr.
507833
Dato
06-05-2022
Svar på spørgsmål fra Lars Boje Mathiesen (NB) stillet den 19. april 2022.
Spørgsmål 202:
”Vil ministeren udarbejde et skema, hvor første kolonne udgør en række for hvert
spørgeskema, som Danmarks Statistik har udsendt til borgere og virksomheder i 2020
og 2021 med krav om, at de skal svare, jf. regler i love, bekendtgørelser m.v., anden
kolonne udgør bruttoantallet af spørgsmål i det pågældende spørgeskema, tredje ko-
lonne angiver antallet af unikke respondenter (ved 100 pct. svarrate), og fjerde ko-
lonne angiver den mest vidtgående sanktionsmulighed, Danmarks Statistik har hjem-
mel til at anvende, såfremt der ikke svares?”
Svar:
Til grund for svaret har jeg anmodet Danmarks Statistik om bidrag, og de oplyser føl-
gende:
”Lov om Danmarks Statistik § 13 giver hjemmel
til følgende sanktioner ift. lovpligtig
virksomhedsindberetning:
I tilfælde af gentaget undladelse af indberetning til lovpligtig statistik kan Danmarks
Statistik overdrage sagen til politiet. Hvis en virksomhed, trods anmodning om lov-
pligtig indberetning og efter rykkerforløb med tydelig advarsel om mulig politianmel-
delse, fortsat undlader at indberette, kan Danmarks Statistik anmode den politikreds,
hvor virksomheden har adresse, om at rejse tiltale i henhold til Lov om Danmarks Sta-
tistik.
Den almindelige bøde kan idømmes efter § 13 i Lov om Danmarks Statistik, som anfø-
rer,
at ”den, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der kræves … eller som
forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.”
Formålet er at tilskynde virksomheder til at overholde deres indberetningspligt, så
Danmarks Statistik modtager de nødvendige oplysninger til at kunne udarbejde retvi-
sende samfundsbeskrivende statistik.
Hvis virksomheden ikke tidligere har undladt at indberette, oplyser Danmarks Stati-
stik politiet om, at der normalt gives en bøde på 1.500 kr. Ved gentagelser oplyses det,
at bøden normalt stiger til 2.500 kr.
Overskridelse af frister for indsendelse af oplysninger, der kræves efter forordninger
vedtaget af De Europæiske Fællesskaber om statistikker over udveksling af goder mel-
lem medlemsstaterne (INTRASTAT), straffes ikke med bøde, med mindre der forelig-
ger forsæt eller grov uagtsomhed, men der pålægges den oplysningspligtige en ekspe-
ditionsafgift på 550,-
kr., jf. Lov om Danmarks Statistik.”