Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2570909_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2030
Doknr.
507833
Dato
06-05-2022
Svar på spørgsmål fra Lars Boje Mathiesen (NB) stillet den 19. april 2022.
Spørgsmål nr. 200:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange spørgeskemaer og spørgsmål Danmarks Statistik i
2021 sendte ud til borgere og virksomheder med krav om, at de skal svare, jf. regler i
love, bekendtgørelser m.v.? Der ønskes oplyst både, hvor mange spørgeskemaer der er
tale om, og hvor mange spørgsmål der samlet set er i disse. Der ønskes ikke oplysnin-
ger om spørgeskemaer, hvor det ikke er et krav, at borgere og virksomheder svarer.”
Svar:
Til grund for svaret har jeg anmodet Danmarks Statistik om bidrag, og de oplyser føl-
gende:
”Danmarks Statistik gennemfører ingen dataindsamlinger fra private borgere, hvor
der er krav om, at de skal svare.
Danmarks Statistik har i 2021 anmodet om i alt 345.866 lovpligtige indberetninger til i
alt 64 forskellige virksomhedsrettede statistikker, der indsamles enten månedligt,
kvartalsvist, halvårligt, årligt eller sjældnere. Ud af de i alt ca. 350.000 reelt aktive pri-
vate virksomheder i Danmark var i alt 46.267 unikke virksomheder i 2021 indberet-
ningspligtige til en eller flere virksomhedsrettede statistikker. Muligt antal lovpligtige
statistikker pr. virksomhed pr. år afhænger af virksomhedens størrelse og aktivitet, så-
ledes at små virksomheder kan pålægges færre indberetningsopgaver end større virk-
somheder.
Antal viste spørgsmål og mulige datafelter pr. lovpligtig indberetning varierer fra virk-
somhed til virksomhed og fra indberetning til indberetning. Det skyldes, at lovpligtig
virksomhedsindberetning foregår via dynamiske digitale indberetningsløsninger, der
kan tilgås via Virk.dk. Ved digitalisering af Danmarks Statistiks virksomhedsindberet-
ning er et større antal individuelle spørgeskemaer integreret i et mindre antal digitale
indberetningsløsninger, der tilpasser sig dynamisk med varierende antal viste spørgs-
mål og mulige datafelter ift. den enkelte virksomheds type, størrelse samt rapporte-
rede aktivitet i det enkelte indberetningsforløb. Den enkelte virksomhed ser kun de
spørgsmål, som det er nødvendigt, at den svarer på.
Når virksomheder indsender deres indberetning, kan de frivilligt angive deres tidsfor-
brug pr. indberetning - inkl. forberedelse, fremskaffelse og indtastning af data. Media-
nen af virksomhedernes selvoplyste tidsforbrug pr. indberetning er angivet i bilag 1 i
kolonne E, Spørgsmål 202: 2b i oversigtsskema udarbejdet iht. spørgsmål 202 - som
supplerende indikator for indberetningens omfang i en normalt effektiv virksomhed
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvor mange spørgeskemaer og spørgsmål Danmarks Statistik i 2021 sendte ud til borgere og virksomheder med krav om, at de skal svare m.v., til indenrigs- og boligministeren
2570909_0002.png
(jf. AMVAB-metoden til aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative
byrder).
I forhold til angivelsen af antal forskellige statistikker
skal det bemærkes, at ’Udenrigs-
handel med tjenester’ og
’Lønstatistik’
indberettes med forskellig frekvens afhængig af
virksomhedens størrelse. De mindste pligtige virksomheder indberetter én gang på et
år, mens større pligtige virksomheder indberetter kvartalsvist eller månedligt. En virk-
somhed kan ikke både være pligtig til årlig og kvartalsvis eller månedlige indberetning
til disse statistikker. ”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1: ”Oversigt over lovpligtig
virksomhedsindberetning i 2020-2021”
2