Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2554536_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1689
Doknr.
502654
Dato
05-04-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 25. marts 2022.
Spørgsmål nr. 180:
”Rejser
analysen »DTU Byg Analyse nr. 1, 2022« bekymring i forhold til øvrige vejled-
ninger og regulering, der gælder for brand og byggeri?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oply-
ser følgende:
”En brand i et parkeringsanlæg udført
af ubeskyttede stålkonstruktioner vil ikke med-
føre et pludseligt og fuldstændigt kollaps, men kan medføre, at en del af parkeringshu-
set kollapser. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har oplyst Bolig- og Planstyrel-
sen om, at et sådant kollaps vil ske i et tempo, hvor de personer, der opholder sig i par-
keringsanlægget, har mulighed for bringe sig i sikkerhed.
Parkeringsanlæg udført af ubeskyttede stålkonstruktioner er typisk fritstående anlæg
og ikke beregnet til personophold eller mange personer, og konstruktionstypen benyt-
tes typisk ikke i forbindelse med beboelse, kontorer, hoteller mv. Det betyder, at et del-
vist kollaps som udgangspunkt ikke udgør en risiko for personsikkerheden.
I de danske nationale annekser til de fælles europæiske beregningsregler (Eurocodes)
er det beskrevet, at der i forbindelse med bygningens dimensionering skal tages højde
for de deformationer, som kan opstå i stålkonstruktioner, der udsættes for høj varme-
påvirkning.
Endvidere kan Bolig- og Planstyrelsen oplyse, at der ikke er tale om nye beregnings-
regler, og at problemstillingen ikke tidligere har været rejst for styrelsen, ligesom sty-
relsen ikke er bekendt med, at den skulle være bragt op i de relevante standardise-
ringsudvalg.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek