Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1616
Doknr.
502185
Dato
06-04-2022
Svar på spørgsmål 177 fra udvalget stillet den 22. marts 2022.
Spørgsmål nr. 177:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, jf. BOU alm del - bilag 85, herunder oplyse hvad de økonomiske
konsekvenser vil være for såvel staten som kommunerne af foreningens forslag om
ændring af planloven til sikring af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer?”
Svar:
Hovedansvaret for udpegning af bevaringsværdige bygninger ligger hos kommunerne.
Kommunerne skal jf. planloven allerede i dag udarbejde retningslinjer i kommunepla-
nen til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdi-
fulde kulturmiljøer. Planloven giver endvidere mulighed for at fastsætte bestemmelser
om bevaring af bygninger eller kulturmiljøer i en lokalplan, herunder krav til materia-
ler og udformning og forbud mod nedrivning. Det fremgår af bygningsfredningsloven,
at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller en lokal-
plan. Endelig stiller planloven krav om, at forslag til kommuneplaner og lokalplaner,
der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, samtidig med offentliggørelsen skal
sendes til det lokale kulturmiljøråd.
Kulturministeriet oplyser, at ifølge museumsloven kan en kommune eller flere kom-
muner i forening nedsætte et lokalt kulturmiljøråd, som har til opgave at rådgive of-
fentlige myndigheder med henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygnings-
kulturelle værdier i den fysiske planlægning i lokalområdet. Der findes i dag fem kul-
turmiljøråd for følgende kommuner og områder: København- og Frederiksberg, Born-
holm, Aarhus samt Fyn og Sønderjylland.
Bolig- og Planstyrelsen har i nedenstående skema foretaget et skøn på de økonomiske
konsekvenser af foreningens forslag. Der er alene tale om DUT til kommunerne, da der
ikke vurderes at være statslige udgifter. Samlet anslår Bolig- og Planstyrelsen med de
angivne forudsætninger forslagenes økonomiske konsekvenser til ca. 12 mio. kr. til im-
plementering og 1,4 mio. kr. varigt.