Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2550554_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1443
Doknr.
500873
Dato
29-03-2022
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 15. marts 2022.
Spørgsmål nr. 174:
”Mener
ministeren, at det har nogen konsekvenser for borgerens retssikkerhed eller
på anden måde konsekvenser, når en kommune tilkendegiver at have ansat en borger-
rådgiver direkte under kommunalbestyrelsen i uafhængig funktion, samtidig med at
kommunen ikke har indskrevet borgerrådgiveren i styrelsesvedtægterne?”
Svar:
Som jeg oplyste i mit svar på BOU alm. del spørgsmål nr. 153, har kommunalbestyrel-
sen efter de gældende regler mulighed for at oprette en borgerrådgiverfunktion som
en almindelig del af den kommunale forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan også efter
§ 65 e i lov om kommunernes styrelse oprette en borgerrådgiverfunktion, som admini-
streres direkte under kommunalbestyrelsen, og som formelt er uafhængig af den kom-
munale forvaltning, udvalgene og borgmesteren.
Nedsættelse af en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse
indebærer, at kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt skal fastsætte, at
der etableres en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs
eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender.
Konsekvensen af, at en borgerrådgiverfunktion ikke er skrevet ind i kommunens sty-
relsesvedtægt, er, at borgerrådgiverfunktionen indgår som en del af den kommunale
forvaltning. Borgerrådgiverfunktionen er dermed underlagt et stående udvalg eller
økonomiudvalget, jf. § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, som fastslår, at den
umiddelbare forvaltning af de kommunale anliggender i styrelsesvedtægten skal være
henlagt til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Borgerrådgiverfunktionen er end-
videre
i modsætning til en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommuner-
nes styrelse
underlagt borgmesterens øverste daglige ledelse efter lovens § 31, stk. 3.
Uanset om en kommunalbestyrelse har besluttet at oprette en borgerrådgiverfunktion
eller ikke, og uanset hvilken type af borgerrådgiverfunktion kommunalbestyrelsen i så
fald har oprettet, er det imidlertid kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen yder
borgerne den service og den retssikkerhed, som de har krav på og kan forvente. Det er
samtidig kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge, hvordan dette sikres.
På den baggrund har jeg ikke grundlag for at udtale mig om, hvad konsekvenserne for
borgernes retssikkerhed er ved, at kommunalbestyrelsen opretter den ene borgerråd-
giverfunktion frem for den anden. Det vil afhænge af forholdene i den enkelte kom-
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: MFU spm. om konsekvenser for borgerens retssikkerhed, når en kommune ansætter en borgerrådgiver direkte under kommunalbestyrelsen i uafhængig funktion, samtidig med at kommunen ikke har indskrevet borgerrådgiveren i styrelsesvedtægterne, til indenrigs- og boligministeren
2550554_0002.png
mune, herunder hvordan den enkelte kommunalbestyrelse vælger at anvende og admi-
nistrere sin borgerrådgiverfunktion, men også hvad kommunalbestyrelsen i øvrigt gør
for at leve op til sit ansvar for borgernes retssikkerhed.
Som oplyst i mit svar på BOU alm. del spørgsmål nr. 153 er det et krav for at opnå til-
skud fra den statslige ansøgningspulje til borgerrådgivning, at borgerrådgiveren skal
være formelt uafhængig af den kommunale forvaltning, og at borgerrådgiverfunktio-
nen derfor skal oprettes eller være etableret efter § 65 e i lov om kommunernes sty-
relse, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om ansøgningspulje til borgerrådgivning
(bkg. nr. 1114 af 2. juni 2021).
En borgerrådgiverfunktion, som ikke er skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt og
dermed ikke er oprettet efter 65 e i lov om kommunernes styrelse, opfylder derfor ikke
ovennævnte tilskudskrav og kan ikke modtage tilskud fra ansøgningspuljen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2