Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1428
Doknr.
498600
Dato
31-03-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 14. marts 2022.
Spørgsmål nr. 171:
”Vil
ministeren redegøre for rammerne for kommunernes mulighed for at opkræve
byggesagsgebyrer?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende:
”Reglerne for opkrævning af gebyr for byggesagsbehandling fremgår af
byggelovens §
28, stk. 1 og bygningsreglementets § 39. Der kan som udgangspunkt alene opkræves
byggesagsgebyr i de sager, hvor der træffes afgørelse med hjemmel i byggeloven eller
bygningsreglementet.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve gebyr for byggesagsbehandling. Gebyret
kan opkræves efter tidsforbrug eller som et mindre, fast gebyr. Uanset, om gebyret op-
kræves efter tidsforbrug eller som et fast beløb, må gebyret ikke overstige kommunal-
bestyrelsens faktiske udgifter forbundet med sagsbehandlingen.
Opkræves gebyret efter tidsforbrug, skal den samme timepris bruges i alle byggesager.
Opkræves gebyret som et fast gebyr, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat
i bekendtgørelse om Bolig- og Planstyrelsens gebyrer på byggeområdet. Beløbet pris-
talsreguleres årligt efter Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at finansiere udgifterne til byggesagsbehandlingen
gennem en kombination af gebyr efter tidsforbrug og fast gebyr afhængigt af sagsty-
pen. Eksempelvis kan der opkræves et mindre, fast gebyr for småbyggeri som f.eks.
carporte og udhuse, mens byggesagsgebyret for de mere komplicerede byggesagstyper
kan opkræves efter tidsforbrug.
Endeligt kan kommunalbestyrelsen vælge at lade udgifterne til byggesagsbehandlin-
gen finansiere helt eller delvist over kommuneskatten.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek