Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2471700_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6500
Doknr.
456842
Dato
02-11-2021
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 11. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren kommentere forslaget om elektroniske formularer til brug for opstil-
ling til valg med henvisning til artiklen ”Veganerpartiet tvunget til at
trække sig fra
kommunalvalg efter fodfejl” bragt på jyllands-posten.dk den 7. oktober 2021?”
Svar:
Reglerne om indlevering af kandidatlister står i §§ 23-26 a i den kommunale og regio-
nale valglov (lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2020).
Efter disse regler skal kandidatlisten indeholde en række oplysninger om kandidatli-
sten og kandidaterne.
Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere (som
varierer mellem 25 og 150 afhængig af kommunens størrelse), medmindre kandidatli-
sten er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.
Stillerne tiltræder ved deres underskrift, at den pågældende kandidatliste stiller op til
kommunalvalget henholdsvis regionalvalget.
Oplysningerne på kandidatlisteformularen skal dels bruges af valgbestyrelsen til at
vurdere, om opstillingen af kandidatlisten og de enkelte kandidater kan godkendes,
f.eks. om kandidaterne er valgbare, dels som grundlag for stemmesedlerne til valget,
som valgbestyrelsen har ansvar for at fremstille.
Jeg er generelt fortaler for at forenkle og modernisere valgene i Danmark, hvis det er
foreneligt med hensynet til at opretholde den nødvendige høje grad af driftssikkerhed,
herunder cybersikkerhed, på valgområdet.
Indenrigs- og Boligministeriet har på nuværende tidspunkt ikke aktuelle og konkrete
planer om at digitalisere processen, så kandidaterne eller stillerne kan underskrive
kandidatlisterne med en digital signatur ved hjælp af deres NemID/MitID.
Indenrigs- og Boligministeriet er imidlertid bekendt med, at en digital selvbetjenings-
løsning til brug for kandidatanmeldelse til kommunal- og regionalvalg indgår i KOM-
BIT’s overvejelser i forbindelse med deres arbejde med et nyt
digitalt valgadministrati-
onssystem. I dette indgår overvejelser om, hvorvidt omkostningen ved en sådan funk-
tionalitet står mål med udbyttet, samt behovet for lovændring, inden funktionaliteten
kan udvikles og implementeres.
Hvis disse overvejelser munder ud i, at kommunerne ønsker at kunne understøtte de-
res opgaver med en digital selvbetjeningsløsning, er jeg åben over for at indgå i en dia-
log om de lovændringer, som dette vil forudsætte.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om ministeren vil kommentere forslaget om elektroniske formularer til brug for opstilling til valg med henvisning til artiklen Veganerpartiet tvunget til at trække sig fra kommunalvalg efter fodfejl, til indenrigs- og boligministeren
2471700_0002.png
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2