Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1182
Doknr.
496676
Dato
11-03-2022
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 28. februar 2022.
Spørgsmål nr. 161:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan de enkelte kommuner, der har ansøgt om
statslige midler til en borgerrådgiver, overholder de kriterier, der er sat for tilsyn
m.v., der følger med tildeling af midlerne?”
Svar:
Indenrigs- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Bolig- og Planstyrelsen, der administrerer ansøgningspuljen til borger-
rådgivning. Bolig- og Planstyrelsen har oplyst følgende:
”De
kommuner, der har opnået tilsagn om tilskud, forpligter sig til at overholde vilkå-
rene for tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriets ansøgningspulje til borgerrådgivere
fra juli 2021. Det fremgår af disse vilkår, at tilskud fra ansøgningspuljen til borgerådgi-
vere forudsætter, at projektet efterlever det samlede tilskudsgrundlag.
Da endeligt tilsagn om midler til etablering af borgerrådgivningsfunktion først er ud-
sendt til kommunerne i slutningen af 2021 eller i starten af 2022, er der i de årlige af-
rapporteringer for 2021, som Bolig- og Planstyrelsen har modtaget på nuværende tids-
punkt, med en enkelt undtagelse ikke beskrevet egentlige projektaktiviteter, som be-
skriver kommunernes overholdelse af tilskudskriterierne. For så vidt angår den kom-
mune, der har beskrevet projektaktiviteter for 2021, har Bolig- og Planstyrelsen vurde-
ret, at de lever op til vilkårene for tilskud fra puljen.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek