Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2540652_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1021
Doknr.
492453
Dato
09-03-2022
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 21. februar 2022.
Spørgsmål nr. 157:
”Vil
ministeren, i forlængelse af artiklen »Hundredvis af familier siger hvert år farvel
til Danmark uden at give besked
kommuner vil føre bedre kontrol« bragt i Jyllands-
Posten den 20. februar 2022, redegøre for, hvornår det kan forventes, at der fremsæt-
tes et lovforslag, der sikrer den nødvendige lovhjemmel til systematisk at trække op-
lysninger, der kan sammenholde borgeres indtægter og bopæl, som efterspurgt af lan-
dets kommuner? Vil ministeren herunder redegøre for, hvad vi kan forvente af indhol-
det i det pågældende lovforslag?”
Svar:
Som anført i den artikel der henvises til i spørgsmålet, kan oplysninger om indkomst,
herunder navnlig oplysning om manglende indkomst, have stor betydning for, om en
person vurderes at være korrekt bopælsregistreret i CPR.
Efter gældende ret kan kommunerne anmode Skatteforvaltningen om oplysninger om
indkomst i sager om bopælsregistrering i CPR. Såfremt en kommune har indhentet
oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse med kommunens kontrolopgaver på
socialområdet, vil oplysningerne også kunne benyttes i forbindelse med kommunens
efterfølgende kontrol af sager om bopælsregistrering i CPR.
Terminaladgang til indkomstregistret i sager om bopælsregistrering i CPR forudsætter
imidlertid særskilt hjemmel i CPR-loven.
Det er min forventning, at der i efteråret 2022 kan fremsættes et forslag til lov om æn-
dring af CPR-loven, hvori det bl.a. foreslås, at kommunerne får adgang til indkomstre-
gistret til brug for kontrol i sager om bopælsregistrering i CPR.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek