Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2531506_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 563
Doknr.
488496
Dato
22-02-2022
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 27. januar 2022.
Spørgsmål nr. 144:
”Vil
ministeren oplyse, i hvilket omfang en kommune kan kræve en kapitalpensions-
opsparing ophævet i utide for at betale boligindskud ved tvunget fraflytning grundet
svampeangreb? I det tilfælde det er en mulighed, mener ministeren, at det er rimeligt,
at en kommune kan kræve en kapitalpensionsopsparing ophævet i utide og dermed
bruge nettobeløbet til indskud til den nye bolig, og det uagtet at bruttobeløbet på kapi-
talpensionsopsparingen er omkring 50.000 kr.?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til den situation, hvor en bolig skal fra-
flyttes som følge af en beslutning om kondemnering, eller hvor en almen lejebolig skal
fraflyttes som følge af, at boligen skal nedrives eller ombygges.
I de tilfælde vil beboeren have ret til en erstatningsbolig, som enten kan være midlerti-
dig eller permanent.
Hvis erstatningsboligen er midlertidig, bliver beboeren ikke lejer af den pågældende
bolig, og beboeren skal derfor ikke tegne lejekontrakt og betale indskud for boligen.
Beboeren forbliver derimod lejer af den hidtidige bolig. Alene i de tilfælde hvor erstat-
ningsboligen er permanent, vil beboeren skulle indgå lejekontrakt for boligen og betale
indskud.
Om muligheden for at få hjælp til betaling af beboerindskud har jeg indhentet svarbi-
drag fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser følgende:
”Der
findes mulighed for hjælp til betaling af boligindskud efter lov om aktiv socialpo-
litik (aktivloven) og boligstøtteloven. Det er Beskæftigelsesministeriet, der er ressort-
ansvarlig for disse love.
Efter boligstøtteloven kan der gives lån til betaling af beboerindskud. Beboerindskuds-
lån gives til boliger i alment byggeri. Kun personer med lave husstandsindkomster kan
komme i betragtning til beboerindskudslån. Der stilles ikke krav om, at borgeren skal
realisere evt. pensionsopsparinger for at komme i betragtning til lånet.
Efter aktivloven kan kommunen endvidere yde hjælp til en flytning, herunder til beta-
ling af boligindskud, som forbedrer ansøgerens eller familiens boligforhold. Det er en
betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed
for at betale for udgifterne selv. Dette betyder også, at kommunen ikke kan yde hjælp
til flytning, hvis borgeren selv er i stand til at afholde udgifterne til flytning f.eks. ved
tilbagekøb af en kapitalpension eller en anden pensionsordning.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om, i hvilket omfang en kommune kan kræve en kapitalpensionsopsparing ophævet i utide for at betale boligindskud ved tvunget fraflytning grundet svampeangreb m.v., til indenrigs- og boligministeren
2531506_0002.png
Kontanthjælpssystemet er det nederste økonomiske sikkerhedsnet, og derfor kan der
ikke ydes hjælp, hvis borgeren selv har formue af en vis størrelse.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2