Folketingets Bolig- og Indenrigsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 525
Doknr.
485992
Dato
21-02-2022
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 25. januar 2022.
Spørgsmål nr. 143:
”Vil ministeren med afsæt i artiklen ”Kommunen kendte til ulovlig opkrævning i for-
året” fra TV 2/Bornholm den 20. januar 2022 kommentere på, hvorvidt ministeren
finder praksis yderst kritisabel, når Ankestyrelsen allerede tilbage i 2017 gør kommu-
nen opmærksom på, at man foretager sig noget, man ikke har hjemmel til? Og vil mi-
nisteren i øvrigt med afsæt i denne artikel
-
-
redegøre for sine tanker om, at administrationen ikke varsler og stopper den ulov-
lige praksis, mens man forsøger at finde løsninger?
tilkendegive, om ministeren mener, at det er i orden, at kommunen holder denne
viden for sig selv, eller burde kommunen af egen drift have orienteret både berørte
borgere og pressen?
tilkendegive, hvad ministeren mener om hele forløbet, herunder den manglende
kommunale vilje og forsøg på at skjule tingenes tilstand?
redegøre for, hvordan vi i fremtiden undgår, at en kommune sidder en afgørelse
fra Ankestyrelsen overhørig for egen vindings skyld?
tilkendegive, om ministeren mener, at kommunens manglende handlen bør få
konsekvenser for dem, der lukkede øjne og ører
–
eller mener ministeren, at de
blot kan fortsætte, som om intet var hændt?”
-
-
-
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Ankestyrelsen om en udtalelse
og anmodet Ankestyrelsen om i den forbindelse at indhente en udtalelse fra Borholms
Regionskommune, der kan indgå i svaret.
Ankestyrelsens udtalelse af 11. februar 2022 vedlagt en udtalelse af 10. februar 2022
med bilag fra Bornholms Regionskommune til Ankestyrelsen vedlægges.
Som det fremgår af Bornholms Regionskommunes udtalelse, har kommunen erkendt
at have handlet ulovligt, har bragt ulovligheden til ophør, har taget relevante skridt for
at rette op på ulovligheden bagudrettet og har iværksat tiltag og opfølgning herpå for
fremadrettet at undgå lignende situationer.
Som det fremgår af Ankestyrelsens udtalelse, har Ankestyrelsen som kommunalt tilsyn
på den baggrund ikke fundet anledning til at rejse en tilsynssag og afgive en vejledende
udtalelse om tilsynets opfattelse af det passerede i Bornholms Regionskommune.
Ifølge § 53, stk. 1, i den kommunale styrelseslov kan Indenrigs- og Boligministeriet af
egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladel-