Evaluering af lov nr. 176 af 21. februar 2017
Sagsnr.
2019 - 3807
Doknr.
221229
Dato
12-08-2020
Lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriet
1. Sammenfatning
Det er samlet set Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovændringen har haft
en vis betydning for ministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed i det kommu-
nale og regionale tilsyn.
Det er navnlig tilfældet for ministeriets behandling af henvendelser om Ankestyrelsens
afvisning af at rejse en tilsynssag. Her medfører de ændrede regler for Ankestyrelsens
sagsudvælgelse i praksis, at ministeriet bruger flere ressourcer på at behandle henven-
delser fra borgere og andre, der har fået afvist en tilsynssag hos Ankestyrelsen. Mini-
steriet bruger herunder ressourcer på oftere end før lovændringen at indhente sagens
akter m.v. ved Ankestyrelsen, for at kunne foretage en vurdering af, om sagen har en
sådan principiel, generel eller alvorlig karakter, at der er grundlag for, at ministeriet
rejser en tilsynssag som overordnet tilsynsmyndighed.
De fremfundne data giver dog ikke anledning til at konkludere, at dette resulterer i, at
ministeriet rejser flere tilsynssager som overordnet tilsynsmyndighed, eller at ministe-
riet oftere end før lovændringen pålægger eller anmoder om, Ankestyrelsen genopta-
ger behandlingen af eller rejser en tilsynssag.
2. Baggrund
Evalueringen af de ændrede rammer for Ankestyrelsens
1
sagsudvælgelse i det kom-
munale og regionale tilsyn omfatter også betydningen for Social- og Indenrigsministe-
riets rolle som overordnet tilsynsmyndighed, herunder f.eks. i form af ministeriets
anvendelse af pålæg til Ankestyrelsen om at tage en sag op til behandling efter §§ 53 og
54 i lov om kommunernes styrelse.
Social- og Indenrigsministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed er reguleret i
kapitel VII i lov om kommunernes styrelse.
Det er normalt en forudsætning for, at Social- og Indenrigsministeriet kan tage en sag
op til behandling, at Ankestyrelsen har behandlet eller truffet beslutning om at afvise
at behandle sagen.
Social- og Indenrigsministeriet er klageinstans for Ankestyrelsens afgørelser om an-
vendelse af sanktioner samt Ankestyrelsens afgørelser om samtykke eller godkendelse,
jf. herom Ankestyrelsens evaluering afsnit 2.4.1, og lovens § 52, stk. 1 og 2.
1
Det kommunale og regionale tilsyn blev den 1. april 2017 overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen,
samtidig med, at de ændrede regler for Ankestyrelsens sagsudvælgelse trådte i kraft, jf. lov nr. 176 af 21.
februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven. I dette notat er Ankestyrelsen af
hensyn til sproglig enkelthed anvendt også for perioden forud for den 1. april 2017.