BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om der foreligger en evaluering af konsekvenserne for det kommunale tilsyn som følge af ændring af 21/2-2017 af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Lov nr. 176 af 21/2-2017), til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

Juni 2020

Evaluering af

tilsynet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om der foreligger en evaluering af konsekvenserne for det kommunale tilsyn som følge af ændring af 21/2-2017 af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Lov nr. 176 af 21/2-2017), til indenrigs- og boligministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: ###-##-####-###-#

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING AF DE

VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER, BAGGRUND

OG FORMÅL

1.1 Sammenfatning af de væsentligste konklusioner

1.2 Baggrund

1.3 Formål

KAPITEL 2 RETSGRUNDLAG OG PRAKSIS

2.1 Tilsynets Kompetence

2.2. Tilsynets reaktionsmuligheder

2.3 Lovændringen

2.4 Tilsynets sagsudvælgelse

2.5 Tilsynets udmøntning af den nye

lovgivningsmæssige ramme

2.6 Tilsynets formidling af viden og udtalelser

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSTIDEN OG

ANDRE KVANTITATIVE FORHOLD

VEDRØRENDE TILSYNETS SAGSBEHANDLING

FØR OG EFTER LOVÆNDRINGEN

3.1 Datamaterialet

3.2 Udviklingen i perioden

KAPITEL 4 TILSYNETS SAGSREJSNING OG

PRIORITERING EFTER LOVÆNDRINGEN

4.1 Datagrundlag og metode

4.2 Gennemgang af sager, som tilsynet har indledt en

undersøgelse af

4.3. Gennemgang af sager, som tilsynet har afvist

4.4 Ankestyrelsens behandling af sager om

fogedfunktionen

4.5 Prioritering, herunder sagsbehandlingsmål

KAPITEL 5 INTERESSENTANALYSE

5.1 Metode

5.2 Interessenternes erfaringsgrundlag

5.3 Tilsynets sagsrejsning og prioritering

5.4 Tilsynets proaktivitet og aktualitet

5.5 Øvrige bemærkninger

KAPITEL 6 OPSAMLING OG VURDERING AF

LOVÆNDRINGENS EFFEKTER

6.1 Ankestyrelsens vurdering af, om formålene med

lovændringen er opnået, herunder med inddragelse af

interessenternes indtryk

6.2 Kort om kvalitet

6.3 Ankestyrelsens samlede konklusion

BILAG 1

KAPITEL 1

Sammenfatning af de væ-

sentligste konklusioner, bag-

grund og formål

Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de væsentligste

konklusioner, der efter Ankestyrelsens vurdering kan drages

på baggrund af evalueringen.

Derudover indeholder kapitlet en beskrivelse af baggrunden for

og formålet med evalueringen af de ændrede rammer for sags-

udvælgelsen i det kommunale og regionale tilsyn.

For en mere uddybende vurdering af lovændringens effekter

henvises til kapitel 6.

1.1 SAMMENFATNING AF DE VÆSENTLIGSTE

KONKLUSIONER

Ankestyrelsen kan på baggrund af evalueringen af de ændrede

rammer for tilsynets sagsudvælgelse konkludere, at lovæn-

dringen har haft den effekt, at:

•

Sagsbehandlingstiden er faldet markant.

•

Antallet af sager indledt uden forudgående henvendelse er

steget markant.

•

Antallet af verserende sager er faldet markant.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at de ændrede rammer for

tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at have en faktisk og re-

levant effekt, der understøtter formålet med ændringen. Lov-

ændringen har således bl.a. medført, at:

•

Ankestyrelsen har fået mulighed for at målrette tilsynet

mod de sager, som ud fra det overordnede formål med til-

synet har størst betydning for kommuner og regioner.

•

Der er frigivet tid til at undersøge viden, der kommer fra

f.eks. Ankestyrelsens klagesagskontorer og presseomtale,

og til at kunne agere i relevant omfang i form af eksempel-

vis rejsning af sager uden forudgående henvendelse, mens

det er aktuelt. Dette er med til at understøtte målsætningen

om et mere proaktivt tilsyn. Ankestyrelsen har således ind-

ledt undersøgelse af en række sager baseret på viden fra

Ankestyrelsens klagesagskontorer og har etableret et set

up, hvor der systematisk opsamles og skabes viden på

tværs i Ankestyrelsen.

•

Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt og ud-

nytter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at an-

vende viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens klage-

sagskontorer.

•

Samarbejdet mellem tilsynet og Ankestyrelses klagesags-

kontorer understøtter også en øget opmærksomhed på an-

vendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre efter-

levelse af Ankestyrelsens afgørelser.

•

Der er frigivet tid til målsætningen om en mere tematisere-

ret sagsbehandling.

Desuden viser gennemgangen det overordnede billede af tilsy-

nets sagsrejsning, at Ankestyrelsen generelt anvender de

kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, ved

overvejelserne om at rejse og afvise tilsynssager.

Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af

lovændringen bidraget med en række relevante og konstruk-

tive input og ønsker. Ikke alle ønsker ligger inden for de gæl-

dende rammer for tilsynet, men bidrager til at belyse oplevel-

sen af og forventningerne til tilsynet. Interessenternes ople-

velse af tilsynet viser bl.a., at:

•

Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de

sager, tilsynet behandler, er relevante.

•

Det er ikke alle interessenter, som oplever en tydelig æn-

dring i tilsynets sagsrejsning.

•

Der er én interessent, der har påpeget, at lange sagsbe-

handlingstider betyder, at kommunerne ikke anvender for-

håndsudtalelserne i det omfang, de kunne.

•

Tilsynets udtalelsesdatabase har vist sig særdeles anvende-

lig og gavnlig. Databasen samler ifølge interessenterne me-

get brugbar viden, hvilket opleves som en stor forbedring i

forhold til tidligere og er med til at give et godt overblik

over tilsynets praksis.

•

Nogle interessenter efterspørger mere uddybende begrun-

delser i tilsynets udtalelser, ligesom der efterspørges et

større fokus på det vejledende element i udtalelserne. Des-

uden efterspørger nogle interessenter mere konkret telefo-

nisk vejledning fra tilsynet.

•

Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv

udvikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på

specifikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet

har fået mulighed for at prioritere i henvendelserne.

Ankestyrelsen vil i det fremadrettede arbejde med tilsynet tage

interessenternes bemærkninger med i betragtning.

1.2 BAGGRUND

Pr. 1. april 2017 blev reglerne i kommunestyrelseslovens § 48

a om det kommunale og regionale tilsyns sagsudvælgelse æn-

dret. Tidligere var tilsynet forpligtet til at undersøge alle sager,

der gav grund til at antage, at der var en vis sandsynlighed for

en ulovlighed, som ikke var bagatelagtig, og som havde betyd-

ning for den aktuelle retstilstand. Det betød, at tilsynet i en år-

række havde et stort antal sager til behandling og lange sags-

behandlingstider.

Lovændringen gav Ankestyrelsen adgang til at målrette tilsy-

net mod de sager, som ud fra det overordnede formål med det

kommunale tilsyn har størst betydning for kommuner og regio-

ner. Det overordnede formål med tilsynet er at sikre statens

interesse i, at kommuner og regioner handler i overensstem-

melse med lovgivningen, når de udøver deres magt som of-

fentlige forvaltningsmyndigheder. De fokuspunkter, Ankesty-

relsen i den forbindelse skal inddrage, er beskrevet i kapitel 2.

I forbindelse med lovændringen blev det besluttet, at ændrin-

gen skulle evalueres af hensyn til at kunne følge op på, om de

forventede effekter af lovforslaget var opnået. Social- og in-

denrigsministeren skal afgive evalueringen til vedkommende

folketingsudvalg, Social- og Indenrigsudvalget, senest den 1.

oktober 2020.

1.3 FORMÅL

Evalueringen skal overordnet belyse, om lovændringen har

haft de forventede effekter, om der har været forhold, der har

hindret (fuld) udmøntning heraf, og hvordan der evt. kan føl-

ges op herpå, samt hvordan ændringerne opleves blandt Anke-

styrelsens interessenter og i ministeriet som overordnet til-

synsmyndighed.

Ifølge lovforslagets bemærkninger samt en redegørelse, som

fremgår af den tidligere økonomi- og indenrigsministers svar

på spørgsmål 3 (L56) til Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg den 6. januar 2017, skal evalueringen nærmere

afdække en række forskellige forhold. Se herom kapitel 2.

For at afdække disse forhold bedst muligt består evalueringen

af en beskrivelse af retsgrundlaget for tilsynets virksomhed og

en belysning af tre temaer, som samlet dækker de oplistede

forhold.

De tre temaer er følgende:

1. Sagsbehandlingstiden og andre kvantitative forhold vedrø-

rende tilsynets sagsbehandling før og efter lovændringen.

2. Tilsynets sagsrejsning og prioritering efter lovændringen.

3. Relevante interessenters oplevelse af tilsynet.

Den del af evalueringen, der vedrører Social- og Indenrigsmi-

nisteriets tilsynsvirksomhed, afrapporteres ikke i denne rap-

port.

KAPITEL 2

Retsgrundlag og Praksis

I dette kapitel beskrives retsgrundlaget for det kommunale til-

syns opgaver, herunder tilsynets kompetence. Derudover inde-

holder kapitlet en redegørelse for Ankestyrelsens måde at ud-

mønte den nye lovgivningsmæssige ramme for tilsynet på

samt en beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen formidler viden

og praksis.

2.1 TILSYNETS KOMPETENCE

Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social-

og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at sikre

statens interesse i, at kommuner og regioner handler i over-

ensstemmelse med lovgivningen, når de udøver den magt, der

følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder.

Det kommunale tilsyn er rodfæstet i grundlovens § 82 og er

nærmere reguleret i lov om kommunernes styrelse, kapitel VI

og VII, der også gælder for regionerne.

Lov om kommunernes styrelse indeholder bl.a. følgende be-

stemmelse:

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kom-

munale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning,

der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder

kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne

lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at kommu-

nerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder

ansættelsesretlige regler.

Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang sær-

lige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til

den pågældende sag.

Ankestyrelsen kan se på, om en kommune eller region har

overholdt lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndig-

heder. Lovgivning, som retter sig mod andre end offentlige

myndigheder eller både retter sig mod offentlige myndigheder

og andre er ikke omfattet af tilsynet. Privatretlige forhold som

f.eks. en kommunes eller regions overholdelse af en aftale er

heller ikke omfattet af tilsynet.

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til, om en kommune eller

region har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det samme

gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik.

Ankestyrelsen kan heller ikke tage stilling til forhold, der kan

behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller til-

synsmyndighed. Herved undgås overlappende kompetencer,

og der sikres en enstrenget klage- og tilsynsstruktur for borge-

ren.

Rammerne for Ankestyrelsens tilsyn indebærer således, at til-

synet i praksis kan komme til at beskæftige sig med en lang

række forskellige kommunale områder inden for forskellige

ressortministeriers lovgivning.

2.2. TILSYNETS REAKTIONSMULIGHEDER

Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er en vejledende udta-

lelse. I en vejledende udtalelse står der, om en kommunalbe-

styrelse eller et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. I en

vejledende udtalelse står der også, hvordan Ankestyrelsen

eventuelt vil følge op på sagen. Det kan f.eks. være i form af,

at Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen eller regionsrå-

det om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver anled-

ning til.

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 50

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommu-

nale dispositioner eller undladelser

Ankestyrelsen kan også udtale sig vejledende om en påtænkt

kommunal disposition, inden kommunen træffer en beslutning.

Der er i disse tilfælde ikke tale om en efterfølgende reaktion

fra Ankestyrelsen på en allerede besluttet kommunal disposi-

tion, men om forudgående vejledning.

Afgørende for Ankestyrelsens kompetence til at kunne afgive

en sådan forhåndsudtalelse er først og fremmest, at spørgsmå-

let er omfattet af tilsynets kompetence.

Herudover forudsættes det, at der er tale om en reelt påtænkt

disposition og ikke et hypotetisk spørgsmål. Det er desuden en

forudsætning, at dispositionen eller undladelsen er tilstrække-

ligt konkretiseret til, at Ankestyrelsen kan vurdere lovligheden

af den, ligesom kommunen eller regionen skal redegøre for

sine egne overvejelser om det relevante hjemmelsgrundlag.

Hvis en udtalelse undtagelsesvis ikke efterleves af en kom-

mune eller region, kan Ankestyrelsen gøre forskellige ting. An-

kestyrelsen kan bl.a. sætte kommunens eller regionens beslut-

ning ud af kraft, hvis den klart strider mod loven, og medlem-

merne af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan få

tvangsbøder, hvis de klart undlader at gøre, hvad de efter lo-

ven har pligt til. Ankestyrelsen kan også anlægge sag om er-

statning mod de medlemmer af regionsrådet eller kommunal-

bestyrelsen, der har ansvar for et tab og tilbyde en erstat-

ningsretlig bod mod at frafalde erstatningssagen.

2.3 LOVÆNDRINGEN

Ved lov nr. 176 af 21. februar 2017, der trådte i kraft den 1.

april 2017, blev tilsynet med kommunerne organisatorisk flyt-

tet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Ved samme lov blev § 48 a i lov om kommunernes styrelse

ændret, sådan at bestemmelsen fik følgende ordlyd:

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48 A

Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anled-

ning til at rejse en tilsynssag.

Formålet med lovændringen var at give Ankestyrelsen bedre

mulighed for at målrette sit tilsyn mod de sager, som ud fra de

overordnede formål med det kommunale tilsyn har størst be-

tydning for kommuner og regioner.

Mere specifikt var formålet med lovændringen bl.a.:

•

At give tilsynet mulighed for at operere mere effektivt i

forhold til sager af navnlig tværgående og generel ka-

rakter

At give tilsynet mulighed for at agere mere proaktivt i

forhold til sager og spørgsmål af denne karakter

At tilsynet kan påtage sig en større og mere aktiv rolle i

forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og

regionernes aktiviteter

•

At give tilsynet bedre mulighed for at prioritere at tage

sager op til behandling på eget initiativ

Før lovændringen skulle tilsynet undersøge en sag nærmere,

hvis der forelå oplysninger, som gav grund til at antage, at der

var en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke var baga-

telagtig, og som havde betydning for den aktuelle retstilstand.

Efter lovændringen skal Ankestyrelsen ved vurderingen af, om

der som følge af en henvendelse, omtale i pressen eller lig-

nende er anledning til at rejse en sag som led i det kommunale

tilsyn, i hvert tilfælde foretage en vurdering af, om sagen er

generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns over-

ordnede formål og funktion. Ankestyrelsen skal således vur-

dere, om det har væsentlig betydning, at Ankestyrelsen som

statens tilsyn med kommuner og regioner tager sagen op til

behandling. Ankestyrelsen skal i den forbindelse inddrage en

række nærmere forhold, som er beskrevet i bemærkningerne.

Se herom afsnit 2.3.

Baggrunden for at ændre disse rammer er beskrevet i forar-

bejderne til lovændringen og handler i høj grad om at skabe

ressourcer i tilsynet til at kunne prioritere de sager, som tilsy-

net finder mest betydningsfulde ud fra en overordnet vurdering

af betydningen for kommuner og regioner i et bredere per-

spektiv samt at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Endelig var formålet med at overføre tilsynet fra Statsforvalt-

ningen til Ankestyrelsen at understøtte et fortsat fokus på ko-

ordineringen mellem tilsynet og Ankestyrelsens øvrige sags-

områder som bl.a. klagemyndighed inden for det sociale om-

råde og beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til henvis-

ning af relevante sager til hinanden og dermed opnå en syner-

gieffekt.

Overførslen understøtter også yderligere fokus på de mulighe-

der tilsynet har i forhold til at sikre overholdelse af Ankestyrel-

sens afgørelser ved hjælp af den såkaldte fogedfunktion, se

også nedenfor.

2.4 TILSYNETS SAGSUDVÆLGELSE

2.4.1 Godkendelsessager

Tilsynet i Ankestyrelsen behandler en række sager, som er

bundne i form af lovbestemte godkendelsesbeføjelser. Det dre-

jer sig for eksempel om samtykke til kommuners salg af fast

ejendom uden offentligt udbud, sager om kommunernes be-

handling af deres årsregnskaber og om godkendelse af kom-

muners antagelse af revision.

Fælles for disse beføjelser er, at Ankestyrelsen er forpligtet til

at realitetsbehandle sagerne og altså ikke skal overveje, om

sagerne understøtter tilsynets overordnede formål.

KOMMUNAL- OG MYN-

DIGHEDSFULDMAGT

Kommunal- og myndig-

hedsfuldmagt er de

uskrevne regler om kom-

muners og regioners op-

gavevaretagelse, der gi-

ver mulighed for at vare-

tage opgaver og foretage

visse dispositioner, som

ikke er hjemlet i den

skrevne lovgivning.

Lovændringen har således ikke betydning for disse sager.

2.4.2 Tilsynssager

I forarbejderne til lovændringen er det anført, hvilke forhold

tilsynet skal have særligt fokus på ved vurderingen af, om der

er anledning til at rejse en tilsynssag.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til den æn-

drede § 48 a, at det forudsættes, at tilsynet i sin udvælgelse af

sager – ud over de lovbestemte godkendelsesbeføjelser - har

særligt fokus på, om en sag rejser spørgsmål om følgende:

kommunal- og myndighedsfuldmagt

styrelseslovgivning

kommunale eller regionale afgørelser om aktindsigt ef-

ter offentlighedsloven

sager om fogedfunktionen

henvendelser fra en anden forvaltningsmyndighed om

overholdelse af lovgivningen inden for den myndigheds

ansvarsområde, der har oversendt henvendelsen.

•

STYRELSESLOVGIVNING

Lov om kommunernes sty-

relse og regionsloven. De

nævnte love indeholder

overordnede regler for hen-

holdsvis kommunernes og

regionernes styrelse, her-

under bl.a. borgmesterens,

kommunalbestyrelsens, ud-

valgenes og de enkelte

medlemmers rettigheder og

pligter i kommunerne og

regionsrådsformandens, re-

gionsrådets, udvalgenes og

de enkelte medlemmers

rettigheder og pligter samt

regionernes opgaver i regi-

onerne.

•

På de andre sagsområder, som hovedsageligt omfatter tilsyn

med sektorlovgivningen (f.eks. miljøområdet og socialområ-

det) og forvaltningsret (f.eks. tavshedspligt, notatpligt og kla-

gevejledning) - se herom i kapitel 4, afsnit 4.2.1.4 – 4.2.1.6 -

skal Ankestyrelsen fortage en samlet vurdering af, om sagen

generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns

overordnede formål og funktion.

FOGEDFUNKTIONEN

Fogedfunktionen indebærer,

at tilsynet, når det er på-

krævet, vil kunne pålægge

en kommune eller region,

der nægter at efterleve en

bindende afgørelse fra en

særlig klage- eller tilsyns-

myndighed, at gøre dette,

om nødvendigt ved brug af

tvangsbøder. Fogedfunktio-

nen kan også være aktuel,

hvis en kommune eller re-

gion ikke svarer på anmod-

ninger om oplysninger fra en

særlige klage- eller tilsyns-

myndighed.

Vurderingen baserer sig både på lovens forarbejder og den

praksis, Ankestyrelsen på den baggrund har udviklet. Det

fremgår således af de specielle bemærkninger til den ændrede

§ 48 a, at det vil være op til tilsynsmyndighedens praksis at

fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår tilsynet finder

anledning til at tage en sag op til behandling. Det fremgår vi-

dere, at dette vil være en skønsmæssig vurdering og at tilsy-

net har vide rammer for at vurdere, om tilsynet finder anled-

ning til at tage en sag op.

Følgende forhold taler ifølge forarbejderne og Ankestyrelsens

udviklede praksis som udgangspunkt for, at Ankestyrelsen rej-

ser en sag:

•

At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune

At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse

At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den

økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og an-

tallet af omfattede kommuner)

At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra me-

dier, borgere og politikere

At der er behov for at afklare retstilstanden på et be-

stemt område

At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ be-

tydning for en gruppe af myndigheder eller borgere el-

ler for den enkelte borger eller myndighed

Omvendt taler følgende forhold ifølge forarbejderne og Anke-

styrelsens udviklede praksis imod, at Ankestyrelsen rejser en

sag:

•

At ombudsmanden eller domstolene behandler eller for-

ventes at behandle sagen

At sagen er afvist af en klagemyndighed af formelle

grunde, f.eks. fordi en klagefrist er overskredet

At retstilstanden i forvejen er velbelyst

At den pågældende kommune selv er klar over det

ulovlige forhold og allerede har rettet op på forholdet

enten bagudrettet eller fremadrettet

At der er tale om en enkeltstående fejl

At der er tale om en bagatelagtig ulovlighed

2.5 TILSYNETS UDMØNTNING AF DEN NYE LOV-

GIVNINGSMÆSSIGE RAMME

Ankestyrelsen har med lovændringen fået mulighed for at prio-

ritere nogle andre sager end tidligere. Ankestyrelsen kan såle-

des målrette flere ressourcer mod principielle og generelle sa-

ger.

2.5.1 En organisatorisk og databaseret understøttelse af

et mere effektivt tilsyn

Ankestyrelsen har efter lovændringen iværksat et løbende og

systematisk samarbejde mellem tilsynet og Ankestyrelsens

klagesagskontorer, bl.a. i form af interne netværk for medar-

bejdere og chefer.

Derudover samarbejdes der løbende om at gøre brug af rele-

vante data og viden fra Ankestyrelsens klagesagskontorer med

henblik på at være proaktive og rejse relevante tilsynssager på

socialområdet, beskæftigelsesområdet og børneområdet. An-

kestyrelsen systematiserer data fra klagesagsbehandlingen for

at identificere sagsområder, hvor der kan være udfordringer

eller variationer i sagsbehandlingen i kommunerne. Ankesty-

relsen kombinerer disse data med styrelsens faglige viden og

overvejer på den baggrund, om der kan være anledning til at

rejse en tilsynssag.

Som et eksempel herpå kan nævnes, at tilsynet i maj 2020 har

bedt en kommune om at redegøre for kommunens behandling

af en række borgeres sager i forbindelse med, at kommunen

havde foretaget en ændring af kvalitetsstandarden for rengø-

ring. Kommunen skal redegøre for, hvor mange afgørelser den

har truffet med en mangelfuld begrundelse, og om kommunen

vil genoptage de sager, hvor borgeren ikke har klaget over

kommunens afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Herefter vil

tilsynet vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.

Ankestyrelsen havde forud herfor som klagemyndighed efter

lov om social service behandlet flere sager om klager over

kommunens afgørelser om nedsættelse af praktisk hjælp i

form af rengøring efter § 83 i lov om social service. I disse sa-

ger havde kommunen givet en mangelfuld begrundelse.

Eksemplet illustrerer, at Ankestyrelsen gennem data fra klage-

sagskontorerne får viden om områder, hvor der kan være ge-

nerelle problematikker i en eller flere kommuners sagsbehand-

ling. På den både kan Ankestyrelsen eksempelvis være med til

at sikre, at det ikke kun er de borgere, som har påklaget deres

konkrete afgørelse fra kommunen, der får en bedre retsstilling,

men at også de borgere, som ikke har påklaget deres afgørel-

ser sikres en korrekt afgørelse.

Samarbejdet mellem tilsynet og klagesagskontorerne under-

støtter herudover en øget opmærksomhed på anvendelsen af

fogedfunktionen med henblik på bl.a. at sikre overholdelse af

Ankestyrelsens afgørelser. I kapitel 4, afsnit 4.4. er der en

nærmere beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen behandler sa-

ger om fogedfunktionen.

Tilsynet lægger videre en årlig overordnet plan for sin tilsyns-

virksomhed. Planen kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside.

Planen for det fokuserede tilsyn opdateres kvartalsvis med nye

temaer i takt med tilsynets kendskab til relevante problemstil-

linger i kommuner og regioner. Af planen fremgår bl.a. andet,

hvilke temaer tilsynet aktuelt behandler.

2.6 TILSYNETS FORMIDLING AF VIDEN OG UD-

TALELSER

Ankestyrelsen har til stadighed fokus på at kommunikere om

tilsynsvirksomheden på forskellige måder og også på den

måde understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål

og funktion og dermed udmøntningen af lovændringen.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at tilsynet med

de mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen i videre omfang

får mulighed for at tage initiativ til mere aktivt at følge op på

eventuelle generelle spørgsmål i kommuner og regioner. Det

fremgår videre, at opfølgningen f.eks. kan ske i form af gene-

relle breve eller informationer til alle kommuner og/eller regio-

ner, og at tilsynet dermed i højere grad vil kunne prioritere fo-

rebyggelse af, at der sker (yderligere) ulovligheder i kommu-

nerne og regionerne.

Efter tilsynets overførsel til Ankestyrelsen offentliggøres langt

flere udtalelser, sådan at alle kommuner og regioner har mu-

lighed for at se udtalelserne og indrette sig efter dem. Udtalel-

serne offentliggøres i Ankestyrelsens tilsynsdatabase og ny-

hedsbreve.

I begyndelsen af 2020 fik Ankestyrelsen en ny tilsynsdatabase

på sin hjemmeside. Databasen indeholder tilsynsudtalelser til-

bage fra 2007. Som udgangspunkt offentliggøres alle Ankesty-

relsens tilsynsudtalelser i databasen, men i nogle tilfælde be-

sluttes det konkret, at en udtalelse ikke offentliggøres. Det kan

f.eks. være, hvis den pågældende udtalelse ikke tilføjer noget

nyt til tilsynets praksis.

Ankestyrelsen har herudover siden 1. april 2017 udsendt ny-

hedsbreve på tilsynsområdet til flere end 2.000 abonnenter. I

nyhedsbrevene foretages en redaktionel bearbejdning af of-

fentliggjorte tilsynsudtalelser med det formål at styrke formid-

lingen af de juridiske konklusioner. Derved når informationer

om tilsynssager nu ud til en bred kreds, herunder samtlige

kommuner og regioner.

Udtalelserne kommer på den måde også en flerhed af borgere

til gode, og får dermed større betydning også for borgerne.

Ankestyrelsen formidler desuden mere generel viden på til-

synsområdet gennem Ankestyrelsens nyhedsbrev ”Nyt fra An-

kestyrelsen”.

Ankestyrelsen har også fokus på at formidle nyheder eller an-

den viden om tilsynets praksis på styrelsens hjemmeside, lige-

som Ankestyrelsen afholder kurser på tilsynsområdet for at un-

derstøtte vejledningen af kommuner og regioner og for at for-

midle tilsynets praksis.

Ankestyrelsen har endelig jævnlige dialogmøder med interes-

senterne på tilsynsområdet og har desuden møder med øvrige

myndigheder, organisationer og virksomheder, som kan bi-

drage til viden på tilsynsområdet og udviklingen af tilsynets

proaktive rolle. Via disse møder skabes viden om tilsynets

kompetence, og der vil kunne identificeres sagsområder, hvor

en vejledende udtalelse fra tilsynet kan have betydning for

flere kommuners eller regioners praksis.

KAPITEL 3

Sagsbehandlingstiden og an-

dre kvantitative forhold ved-

rørende tilsynets sagsbehand-

ling før og efter lovændringen

I dette kapitel beskrives de mest centrale tal og tendenser i re-

lation til udviklingen i tilsynets virksomhed efter lovændringen

den 1. april 2017. Kapitlet suppleres af en række tabeller i bi-

lag 1, som indeholder det samlede billede af udviklingen fra

perioden før lovændringen og frem til og med 2019. Hvor mu-

ligt er der suppleret med tal for 1. kvartal 2020.

3.1 DATAMATERIALET

Materialet er baseret på en række data trukket fra Ankestyrel-

sens systemer og indeholder nøgletal for følgende før og efter

lovændringen:

•

Indkomne og behandlede sager (herunder særskilt om

aktindsigt)

Tilsynets sagsbehandlingstid

Antal sager rejst uden forudgående henvendelse

Antal fogedsager

Antal verserende sager

Data om forhåndsudtalelser

Data om tilsynsvurderingssager behandlet i Ankestyrel-

sens fagkontorer

Det bemærkes i den forbindelse, at dataudtræk fra de respek-

tive systemer er behæftet med en vis usikkerhed, da der i pe-

rioden har været en række skift i it-systemer og registrerings-

praksis. Tilsynssagerne har i perioden 2014 – 2019 således

været behandlet i tre forskellige journaliserings-systemer. Li-

geledes er kategoriseringen af tilsynssager og udfaldskoder i

sagerne ændret flere gange i perioden, bl.a. ved mere gen-

nemgribende ændringer pr. 1. juli 2016 og pr. 1. januar 2018,

hvorfor det ikke fuldt ud er muligt at sammenligne antal sager

af bestemte typer og deres udfald før og efter disse ændringer.

3.2 UDVIKLINGEN I PERIODEN

Udviklingen i antallet af verserende sager siden lovens ikraft-

træden og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er illustreret

i følgende figur 2.1:

FIGUR 2.1 ANTAL VERSERENDE TILSYNSSAGER OG SAGSBEHANDLINGSTID I UGER

(INKL. AKTINDSIGT)

Antal

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Antal verserende tilsynssager og sagsbehandlingstiden i

uger

(inkl. aktindsigt)

28,5

21,7

25,2

27,5

Uger

854

689

13,4

337

2015

2016

Verserende pr 1. april

2017

2018

Sagsbehandlingstid (uger)

2019

Kilde: Se bilag 1

Data viser, at antallet af verserende sager er faldet markant

siden lovændringen. Tilsynet havde pr. 31 marts 2017 i alt 854

verserende sager inklusive sager om aktindsigt. Den 3. april

2018 var dette tal faldet til 689 sager, mens tallet den 1. april

2019 var nede på 337 verserende sager.

Derudover viser data, at sagsbehandlingstiden ligeledes er fal-

det efter lovændringen. I 2015 var den gennemsnitlige sags-

behandlingstid 21,7 uger. Denne steg i 2016 til 28,5 uger og

var i 2017 på 25,2 uger. I 2018 var den gennemsnitlige sags-

behandlingstid på 27,5 uger, men med udgangen af 2019 var

den faldet til 13,4 uger i gennemsnit. Stigningen i 2018 må til-

skrives afviklingen af gamle sager, som skete i den første peri-

ode efter lovændringens ikrafttræden.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 viser en stigning i antal-

let af verserende sager således, at der pr. 1. april 2020 verse-

rede 616 sager. Det skyldes bl.a. udskiftning i medarbejdersta-

ben, som følge af flytningen af tilsynet fra Ringsted til Køben-

havn pr. 1. februar 2020. Stigningen forventes at være midler-

tidig. For 1. kvartal 2020, var den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid 10,28 uger.

Nedenstående figur 2.2 viser udviklingen i antallet af hen-

holdsvis indkomne og behandlede tilsynssager i årene 2014-

2019.

FIGUR 2.2 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER 2014-2019

Antal

2.500

Tilsynssager

(inkl. aktindsigt)

2.000

1.500

2.194

2.179

2.109

2.071

2.006

1.948

1.000

1.735

1.744

1.648

1.624

1.518

1.252

500

2014

2015

2016

Indkomne sager

2017

Behandlede sager

2018

2019

Kilde: Se bilag 1

Der ses et fald i antallet af indkomne sager efter 2016 til 2018,

der ikke fuldt ud når op igen i 2019. Ankestyrelsen har ikke

eksakt viden om baggrunden for dette. En del af forklaringen

er de tilsynsvurderingssager og opfølgninger på klagesager,

der efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen, varetages i

styrelsens fagkontorer og derfor ikke figurerer som henvendel-

ser i tilsynets egen statistik. Siden 1. april 2017 har Ankesty-

relsens fagkontorer således også i et vist omfang foretaget til-

synsvurderinger på egne områder (dvs. på social- og beskæfti-

gelsesområdet) ved henvendelser, som giver anledning til at

overveje, om en tilsynssag skal rejses. Omfanget af disse sa-

ger er illustreret i tabel 1.9A og 1.9B i bilag 1, som bl.a. viser,

at der i andet halvår af 2019 har været omkring 70 sager i

fagkontorerne. Før placeringen af tilsynet i Ankestyrelsen ville

disse henvendelser normalt være blevet oversendt til tilsynet i

det daværende Statsforvaltningen og have figureret i tilsynets

statistik.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 385 indkomne sager

og 277 behandlede sager.

Nedenstående figur 2.3 viser udviklingen i antallet af indkomne

og behandlede aktindsigtssager i årene 2014-2019.

FIGUR 2.3 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT

Tilsynssager om aktindsigt

Antal

700

600

500

400

300

200

100

281

144 107

2014

203

505 472

364

297

587

523

526

482

2015

2016

Indkomne sager

2017

Behandlede sager

2018

2019

Kilde: Se bilag 1

Tilsynssagerne om aktindsigt har et særligt fokus og har fået

en stor volumen i tilsynets virksomhed i forlængelse af, at of-

fentlighedsloven fra 2014 trådte i kraft.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er henholdsvis 126 ind-

komne og 122 behandlede tilsynssager om aktindsigt.

Følgende figur 2.4 illustrerer udviklingen for så vidt angår

sagsbehandlingstiden for aktindsigtssager i årene 2016-2019. I

2016-2018 er der sondret mellem henholdsvis almindelige og

komplicerede aktindsigtsager, mens denne sondring ikke har

været anvendt i 2019.

FIGUR 2.4 SAGSBEHANDLINGSTID FOR TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT

Uger

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

Sagsbehandlingstid for tilsynssager om aktindsigt

26,9

14,4

10,6

6,4

9,6

5,0

0,0

3,2

2,5

2016

2017

Almindelige

2018

Komplicerede

2019

Note: Sagerne er ikke opgjort som hhv. almindelige og komplicerede i 2019.

Kilde: Se bilag 1

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 5,1 uger.

Udviklingen i antallet af sager taget op uden forudgående hen-

vendelse er illustreret i nedenstående figur 2.5.

FIGUR 2.5 ANTAL TILSYNSSAGER UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE

Tilsynssager uden forudgående henvendelse

2015

2016

2017

2018

2019

Antal

Sager uden forudgående henvendelse

Kilde: Se bilag 1

SAGER REJST

UDEN

FORUDGÅENDE

HENVENDELSE

Som forudsat ved lovændringen er antallet af sager, som tilsy-

net har rejst uden forudgående henvendelse, steget markant

efter lovændringen. I både 2015 og 2016 rejste tilsynet to sa-

ger uden forudgående henvendelse, mens dette tal steg til 13

sager i 2017 og 30 sager i 2018. I 2019 har tilsynet rejst 55

sager uden forudgående henvendelse.

Sagerne rejst uden forudgående henvendelse rejses bl.a. på

grundlag af den viden, som kommer fra Ankestyrelsens fag-

kontorer fra de kommunale klagesager, hvis viden heri tyder

på en generel ulovlig praksis i en kommune. Den ramme, der

er etableret i Ankestyrelsen for at sikre samarbejde på tværs

af klagesagskontorer og tilsynet, indebærer generelt et tæt

samarbejde mellem klagesagskontorer og tilsynet og herunder

også kvartalsvise netværksmøder med orientering fra tilsynet

om seneste sager rejst på styrelsens fagområder.

Som et andet eksempel på et område med sager rejst uden

forudgående henvendelse kan nævnes, at tilsynet i slutningen

af 2019 har rejst sager på baggrund af oplysninger fra tilsy-

nets gennemgang af kommunernes og de kommunale fælles-

skabers regnskaber. Her er tilsynet blevet opmærksom på, at

en del ikke har sørget for at få godkendt antagelsen af deres

revision, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 15 sager.

FORHÅNDS-

UDTALELSER

Et element i tilsynets virksomhed er at afgive forhåndsudtalel-

ser til kommunerne. Om tilsynets forhåndsudtalelser viser

data, at tilsynet har afgivet 15 forhåndsudtalelser i 2019.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager var

21,3 uger.

Til sammenligning afgav Ankestyrelsen 17 forhåndsudtalelser i

2018 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 uger.

For årene før 2018 findes ikke samlede data for sagsbehand-

lingstiden for forhåndsudtalelser. De gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider for forhåndsudtalelser i 2017 kan dog aflæses

fordelt på sagstyper i tabel 1.8. i bilag 1.

FOGEDFUNKTIONEN

Særligt om fogedfunktionen, som drejer sig om tilsynets mu-

lighed for at gennemtvinge en handlepligt over for kommu-

nerne, herunder om nødvendigt ved brug af sanktioner, viser

tabel 1.3 i bilag 1 antallet af sager i årene 2016-2019, som er

behandlet i tilsynskontorerne. Der har været relativt få sager, i

alt 46 sager i disse år, hvoraf 21 vedrører det sociale område.

Siden tilsynets overgang til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har

fagkontorerne i Ankestyrelsen selv haft mulighed for at an-

vende fogedfunktionen i forbindelse med opfølgning på deres

egne afgørelser m.v. Fra 1. juni 2019 har retningslinjen været,

at alle henvendelser, der vedrører spørgsmål om, hvorvidt en

kommune har efterlevet en bindende afgørelse fra Ankestyrel-

sen, og hvor styrelsen retter henvendelse til kommunen

herom, er blevet registreret som en fogedsag. Ved en kommu-

nes manglende fremsendelse af akter/oplysninger er sagen si-

den 1. juni 2019 registreret som en fogedsag, hvis det har væ-

ret nødvendigt at oplyse kommunen/kommunalbestyrelsen om

muligheden for at pålægge tvangsbøder med henblik på at få

kommunen til at fremsende oplysningerne.

Tilsynet har ikke i perioden haft behov for at pålægge tvangs-

bøder. Men som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har Anke-

styrelsens fagkontorer dog behandlet i alt 102 fogedsager i pe-

rioden fra 1. april 2017-31. december 2019. Tallet skal ses i

lyset af, at registreringen af disse fogedsager ikke var ensartet

før den 1. juni 2019.

KAPITEL 4

Tilsynets sagsrejsning og pri-

oritering efter lovændringen

I dette kapitel beskrives, hvad der kendetegner de sager, An-

kestyrelsen indleder undersøgelser af

og rejser efter lovæn-

dringen, og hvilke kriterier der typisk fører til, at sagerne tages

op. Det beskrives også, hvilke typer sager Ankestyrelsen afvi-

ser at behandle. Desuden beskrives det, hvordan sagerne prio-

riteres, herunder hvordan Ankestyrelsen arbejder med temati-

sering som et tiltag, der skal understøtte implementeringen af

lovændringens effekter. Endelig beskrives det under de rele-

vante afsnit, hvordan Ankestyrelsen indleder sager uden forud-

gående henvendelse.

4.1 DATAGRUNDLAG OG METODE

Beskrivelsen i dette kapitel er baseret på en gennemgang af de

registreringer, der er foretaget i alle sager, der er indledt un-

dersøgelse i efter lovens ikrafttræden.

Beskrivelsen af Ankestyrelsens prioritering er baseret på en

analyse af arbejdet med temaer, sager om fogedfunktionen og

sager, som der er indledt undersøgelse af uden forudgående

henvendelse, herunder den faktiske prioritering i form af sags-

behandlingstiden for udvalgte sagstyper.

Beskrivelsen af tilsynets afvisningspraksis er først og fremmest

baseret på en gennemgang af 60 tilfældigt udvalgte sager,

som er afvist umiddelbart efter en henvendelse til tilsynet. Der

er udvalgt flest sager inden for de sagsområder, hvor tilsynet

oftest afviser at rejse en sag. Der er også en beskrivelse af sa-

ger, som er afvist efter en høring af kommunen/regionen/det

kommunale fællesskab. Beskrivelsen baserer sig på afvisnings-

sager, der er udvalgt stikprøvevis. Desuden beskrives de afvis-

ninger, som Ankestyrelsens klagesagskontorer foretager, base-

ret på en gennemgang af stikprøvevis udvalgte sager.

I denne evaluering anvendes terminologien ”at indlede en undersøgelse af en sag” når

Ankestyrelsen sender en høring i en sag uden herved at tage stilling til, om der kon-

kret er anledning til at rejse en tilsynssag. Høringen sendes således med det formål

at få sagen yderligere belyst med henblik på, at Ankestyrelsen herefter kan vurdere,

om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Kategorien omfatter således både sa-

ger, som tilsynet indleder, men senere afvises, og sager, som tilsynet indleder og se-

nere beslutter af rejse og afgive en udtalelse i.

4.2 GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET

HAR INDLEDT EN UNDERSØGELSE AF

4.2.1 Hvad kendetegner de sager, som der er indledt un-

dersøgelse af?

Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som

udgangspunkt vil tale for, at tilsynet rejser en sag. Der henvi-

ses til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.

Tilsynet har i perioden 1. april 2017 - 31. december 2019 ma-

nuelt registreret de sager, hvor der er sendt en høring til en

kommune, region eller et kommunalt fællesskab.

Det overordnede billede er, at sager om overholdelse af kom-

munestyrelsesloven, kommunalfuldmagtsreglerne, forvalt-

ningsretten, herunder f.eks. sager om afslag på aktindsigt, kla-

gevejledning og notatpligt samt sager om overholdelse af so-

cial- og beskæftigelseslovgivningen udgør hovedparten af de

sager, som Ankestyrelsen har indledt en undersøgelse af.

Der indledes kun undersøgelse af få sager om bygge- og plan-

lovgivningen, miljølovgivningen, lovgivningen om bolig, skole

og institution samt sundhedslovgivningen. Der indledes under-

søgelse af en del sager, som har samlebetegnelsen ”Øvrig sek-

torlovgivning”. Kategorien udfoldes nærmere nedenfor.

4.2.1.1 Sager om kommunestyrelsesloven

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelse af et større antal sa-

ger om kommuner og kommunale fællesskaber, som har for-

sømt at bede om Ankestyrelsens godkendelse af deres revi-

sion, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.

Derudover har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager

om overholdelse af habilitetsreglerne i kommunestyrelseslo-

ven.

Desuden har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager,

som vedrører kommuners offentliggørelse af dagsordenpunkter

og beslutninger fra den lukkede del af kommunalbestyrelses-

møderne. Disse sager vedrører samme problematik i flere

kommuner og er derfor behandlet samtidig som en tematiseret

behandling. Den tematiserede behandling af sager er beskre-

vet i afsnit 4.5.6. nedenfor.

Sager om overholdelse af kommunestyrelsesloven indledes ty-

pisk på baggrund af en henvendelse. Det kan f.eks. være sa-

ger, der handler om afvikling af kommunalbestyrelsesmøder,

sagsindsigt til kommunalbestyrelsesmedlemmer og stedfortræ-

derindkaldelse.

Undersøgelse af sager, som vedrører kommunestyrelseslovens

regler om inhabilitet for medlemmer af kommunalbestyrelser

og regionsråd, er alle indledt på baggrund af henvendelser.

Sagerne om manglende godkendelse af revision er tilsynet ble-

vet opmærksom på ved gennemgangen af kommuners, regio-

ners og kommunale fællesskabers behandling af deres års-

regnskaber.

Tilsynet har på baggrund af sin viden fra behandlingen af disse

sager om årsregnskaber også indledt undersøgelse af enkelte

sager om udbetaling af faste vederlag til medlemmer af besty-

relser i kommunale fællesskaber.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om

habilitetsreglerne og sagerne om offentliggørelse af dagsor-

denpunkter og beslutninger fra den lukkede del af kommunal-

bestyrelsesmøder er der først og fremmest lagt vægt på, at de

som anført i bemærkningerne vedrører overholdelse af kom-

munestyrelsesloven, som indeholder de overordnede regler for

kommunernes styrelse og dermed er af central betydning på

tværs af alle kommuner. Derudover er der i visse tilfælde lagt

vægt på, at de foreliggende oplysninger har tydet på en fejlag-

tig forståelse af reglerne eller en fejlagtig praksis. Desuden er

der i visse tilfælde lagt vægt på, at sagen har haft aktuel be-

tydning pga. bevågenhed fra medier, borgere og politikere.

I en del af sagerne om habilitetsreglerne og i enkelte af sa-

gerne om offentliggørelse af dagsordenspunkter og beslutnin-

ger fra den lukkede del af kommunalbestyrelsesmøder har til-

synet efter den indledende høring afvist at rejse en tilsynssag

med henvisning til, at der ikke var grundlag for at antage, at

kommunen havde handlet ulovligt. De øvrige sager er afsluttet

med en vejledende udtalelse eller er fortsat under behandling.

EKSEMPEL PÅ SAG OM KOMMUNESTYRELSESLOVEN

Et medlem af kommunalbestyrelsen i en kommune skrev

til Ankestyrelsen, at borgmesteren under kommunalbe-

styrelsens behandling af en sag om endelig vedtagelse af

kommuneplanen havde afvist at sætte seks ændringsfor-

slag til afstemning.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og udtalte på

baggrund af de fremkomne oplysninger, at borgmesteren

havde handlet i strid med kommunestyrelsesloven, da

han afviste ændringsforslagene uden forudgående af-

stemning i kommunalbestyrelsen.

Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse

til efterretning, og at kommunen fremover ville sikre, at

der ikke blev truffet lignende beslutninger. På den bag-

grund afsluttede Ankestyrelsen sagen.

4.2.1.2 Sager om kommunalfuldmagten og myndigheds-

fuldmagten

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af et større antal sa-

ger om kommuners manglende opkrævning af garantiprovision

fra forsyningsvirksomheder, som kommunerne har stillet ga-

rantier for.

De øvrige sager om kommunalfuldmagten og myndighedsfuld-

magten vedrører typisk mulig ulovlig støtte til enkeltpersoner

og virksomheder, ligesom et antal sager vedrører mulig ulovlig

kommunal erhvervsaktivitet.

Undersøgelse af sager om overholdelse af kommunalfuld-

magtsreglerne og myndighedsfuldmagten indledes i vidt om-

fang uden forudgående henvendelse.

Der er hovedsagelig indledt undersøgelser af sagerne om

manglende opkrævning af garantiprovision på baggrund af re-

visionsbemærkninger eller andre former for oplysninger fra

kommunernes revision, som tilsynet er blevet opmærksom på

ved gennemgangen af kommunernes behandling af deres års-

regnskaber. Disse sager vedrører samme problematik i flere

kommuner og er derfor behandlet samtidig.

Af de øvrige sager er der indledt undersøgelse af ca. halvdelen

uden forudgående henvendelse.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i

denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de

vedrører overholdelse af kommunalfuldmagtsreglerne og myn-

dighedsfuldmagten, jf. forarbejderne til lovændringen. Derud-

over er der i en del tilfælde lagt vægt på, at de foreliggende

oplysninger har tydet på en fejlagtig praksis og i visse tilfælde

på, at sagen har haft aktuel betydning pga. bevågenhed fra

medier, borgere og politikere.

I en del af sagerne har tilsynet efter den indledende høring af-

vist at rejse en tilsynssag med henvisning til, at der ikke var

grundlag for at antage, at kommunen havde handlet ulovligt.

De øvrige sager er afsluttet med en vejledende udtalelse eller

er fortsat under behandling.

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN

Gennem presseomtale blev Ankestyrelsen opmærksom

på, at en kommune havde købt en ejendom, hvorpå der

lå en tankstation. Ifølge presseomtalen havde kommunen

ved handlen forpligtet sig til at drive tankstationen i et

år.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen, som oplyste,

at kommunen ved købet indtrådte i en lejeaftale med et

aktieselskab, som på det tidspunkt drev tankstationen.

Da købsaftalen var endelig, blev lejeaftalen opsagt af

kommunen med et års varsel i overensstemmelse med

kontraktens bestemmelser. Kommunen skønnede ikke, at

det var økonomisk fordelagtigt at ophæve aftalen i strid

med det kontraktlige opsigelsesvarsel.

Ankestyrelsen udtalte på baggrund af de fremkomne op-

lysninger, at kommunens køb af ejendommen var lovligt,

fordi ejendommen skulle anvendes til et lovligt kommu-

nalt formål. Ankestyrelsen vurderede også, at kommunen

lovligt kunne udleje tankstationen på ejendommen i en

periode for at afværge et tab.

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN

Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom

på, at en kommune i visse tilfælde havde udlånt lokaler

på rådhuset vederlagsfrit til medlemmer af kommunalbe-

styrelsen til private formål.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og afgav en

vejledende udtalelse om lovligheden af kommunens

praksis.

Ankestyrelsen foretog ikke videre, da kommunen bl.a.

havde oplyst, at retningslinjerne for udlån af lokaler på

rådhuset som følge af sagen var blevet ændret, og at den

særlige praksis, hvorefter medlemmer af kommunalbe-

styrelsen havde haft mulighed for at låne et lokale på

rådhuset til en reception i forlængelse af medlemmets

indgåelse af ægteskab, ikke var videreført.

4.2.1.3 Sager om aktindsigt

Tilsynets behandling af tilsynssager om aktindsigt efter offent-

lighedsloven og forvaltningsloven adskiller sig fra de øvrige

sagsområder. Det skyldes bl.a., at sager om aktindsigt efter

offentlighedsloven efter klage sendes til Ankestyrelsen af den

myndighed, som har givet helt eller delvist afslag på aktind-

sigt. Tilsynssager om aktindsigt omfatter både sager om afslag

på aktindsigt og sager om overholdelse af de lovbunde frister

for behandling af aktindsigtsanmodninger.

Tilsynsager om aktindsigt efter offentlighedsloven rejses der-

med typisk ikke uden forudgående henvendelse. Tilsynssager

om aktindsigt efter forvaltningsloven vil tilsvarende normalt

opstå ved henvendelser fra borgere.

Tilsynssager om aktindsigt rejses således typisk på baggrund

af en forudgående henvendelse. Det er dog sket i et enkelt til-

fælde, at Ankestyrelsen har rejst en tilsynssag om aktindsigt

uden forudgående henvendelse. Se eksemplet nedenfor i dette

afsnit.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i

denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de

vedrører et af de forhold, som tilsynet ifølge forarbejderne til

lovændringen skal have særlig fokus på.

Når Ankestyrelsen modtager en sag om afslag på aktindsigt,

undersøges det således generelt altid, om kommunens/regio-

nens afgørelse er rigtig. Hvis Ankestyrelsen konstaterer eller

formoder, at reglerne ikke er fulgt på aktindsigtsområdet – ud

over det bagatelagtige – foretager Ankestyrelsen som det helt

klare udgangspunkt en realitetsbehandling af dette spørgsmål

og afgiver en vejledende udtalelse. Der foretages således ikke

først en selvstændig vurdering af, om realitetsbehandling af

sagen vil være generelt egnet til at understøtte det kommu-

nale og regionale tilsyns overordnede formål og funktion.

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM AFSLAG PÅ AKTINDSIGT

Ankestyrelsen konstaterede ved behandlingen af kon-

krete sager om afslag på aktindsigt, at en kommune

havde været næsten fire måneder om at besvare en an-

modning om aktindsigt i en personalesag. Efterfølgende

havde kommunen været mere end fem måneder om at

genvurdere sagen på baggrund af en klage på trods af

gentagne rykkere fra borgeren og henvendelser fra Anke-

styrelsen.

På den baggrund hørte Ankestyrelsen kommunalbestyrel-

sen, som redegjorde for de tiltag, der var iværksat i

kommunen med henblik på at overholde sagsbehand-

lingsfristerne i aktindsigtssager. Kommunalbestyrelsen

oplyste bl.a., at direktionen frem over en gang om året

ville blive orienteret om udviklingen på aktindsigtsområ-

det, og at det var kommunalbestyrelsens forventning, at

kommunen med det øgede fokus på håndtering af aktind-

sigtsanmodninger kunne overholde fristerne.

Efter at Ankestyrelsen havde modtaget en sådan direkti-

onsorientering, foretog styrelsen ikke yderligere i sagen.

4.2.1.4 Sager om andre forvaltningsretlige regler

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af sager om tre kom-

muners formulering af klagevejledningen i såkaldte agterskri-

velser i sager om forhøjelse af betalingen ved fripladsbevilling i

fritids- og daginstitutioner. Sagerne har givet Ankestyrelsen

anledning til at foretage en vurdering af, om formuleringen,

som anvendes af et stort antal kommuner, er i overensstem-

melse med de forvaltningsretlige krav.

Ankestyrelsen har desuden indledt sager om tre kommuners

mulige brud på tavshedspligtsreglerne. Der manglede mødefa-

ciliteter i de tre kommuners jobcentre, hvilket betød, at der

ikke blev udvist fornødne diskretionshensyn.

De øvrige forvaltningsretlige sager vedrører typisk manglende

overholdelse af notatpligten og journaliseringspligten samt for-

skellige typer begrænsning af borgeres mulighed for at rette

henvendelse til kommunen.

Sagerne om klagevejledning er der indledt undersøgelse af på

baggrund af viden, som tilsynet har fået fra et af Ankestyrel-

sens klagesagskontorer.

Sagerne om tavshedspligt er der blevet indledt undersøgelse af

uden forudgående henvendelse på baggrund af presseomtale.

For så vidt angår de øvrige sager i denne kategori er der typisk

indledt en undersøgelse på baggrund af henvendelser.

Ved beslutningen om at indlede sagerne om klagevejledning er

der lagt vægt på, at der er tale om en potentielt ulovlig praksis

i mange kommuner.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om

tavshedspligt har Ankestyrelsen lagt vægt på, at mange bor-

gere kunne være berørt.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelser i de øvrige sa-

ger er der oftest lagt vægt på, at oplysningerne i henvendel-

serne kunne tyde på en mulig ulovlig praksis i kommunen, el-

ler at sagen objektivt set havde stor betydning for den berørte

borger eller gruppe af borgere.

I alle afsluttede sager i denne kategori har tilsynet efter den

indledende høring afvist at rejse en tilsynssag efter kommune-

styrelseslovens § 48 a. En del af sagerne er blevet afvist, fordi

der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde

handlet ulovligt. Andre sager er afvist, fordi kommunen selv

havde rettet op på det ulovlige forhold, og endelig er en del

sager afvist med henvisning til, at der har været tale om en-

keltstående fejl i kommunen.

Ankestyrelsens behandling af sagerne om formulering af klage-

vejledning er endnu ikke afsluttet

Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020

EKSEMPEL PÅ EN FORVALTNINGSRETLIG SAG

Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen er gen-

nem medierne blevet opmærksom på, at flere kommuner

har indgået aftaler med private konsulentfirmaer, der

bl.a. tilbyder kommuner at gennemgå sager inden for det

sociale område med henblik på at komme med anbefalin-

ger om ændringer i den bistand og støtte, som kommu-

nerne aktuelt yder borgere inden for det sociale område.

Aftalerne indebærer efter det oplyste, at konsulentfirma-

erne gennemgår en i aftalerne nærmere afgrænset sags-

mængde i kommunerne inden for det sociale område og

kommer med anbefalinger i forhold til bl.a. kvalitet og ef-

fektivisering. Aftalerne er i visse tilfælde indgået efter et

”no-cure-no-pay”-princip, hvorefter konsulentfirmaets

honorar er afhængig af de besparelser, som kommunen

opnår eller vil kunne opnå ved at følge konsulentfirmaets

anbefalinger i de enkelte borgersager.

Aftalerne indebærer efter det oplyste i visse tilfælde, at

konsulentfirmaet både har givet rådgivning og selv til-

budt at overtage indsatsen for borgeren i den konkrete

sag (”dobbeltrolle-problematikken”).

Social- og Indenrigsministeriet har den 16. december

2019 anmodet Ankestyrelsen om at behandle spørgsmå-

let om lovligheden af kommuners anvendelse af konsu-

lenter inden for det sociale område.

Ankestyrelsen har på den baggrund hørt 31 kommuner

og afgivet en generel udtalelse, som Ankestyrelsen følger

op på over for de enkelte kommuner.

4.2.1.5 Sager om social- og beskæftigelseslovgivningen

Ankestyrelsen har inden for denne kategori bl.a. indledt under-

søgelser af sager om en kommunes retningslinjer for ansøg-

ninger om boligindskudslån, en kommunes praksis for kontakt

til aktivitetsparate borgere forud for en sanktion efter aktivlo-

ven, anbringelse af uledsagede flygtningebørn på ikke-god-

kendte opholdssteder og en kommunes kvalitetsstandard for

ledsagelse efter servicelovens § 97.

Ankestyrelsen har desuden indledt undersøgelse af flere sager,

som vedrører samme problematik i flere kommuner, herunder

adskillige sager om kommuners offentliggørelse af sagsbe-

handlingsfrister, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ligesom

der er rejst flere sager om kommuners kvalitetsstandarder.

Undersøgelse af sager om overholdelse af social- og beskæfti-

gelseslovgivningen er i vidt omfang indledt på baggrund af vi-

den, som tilsynet har fået fra et af Ankestyrelsens klagesags-

kontorer.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse i sagerne i denne

kategori er der typisk lagt vægt på, at der er tale om en fejlag-

tig praksis, eller at der kan være tale om en bevidst ulovlig be-

slutning eller undladelse, eller at der er tale om en ulovlighed

af et vist omfang pga. antallet af berørte borgere eller antallet

af omfattede kommuner.

I hovedparten af de afsluttede sager i denne kategori har An-

kestyrelsen efter den indledende høring afvist at rejse en til-

synssag. I mange tilfælde har årsagen været, at kommunen

selv har rettet op på det ulovlige forhold, og i de resterende

sager har årsagen været, at der ikke var grundlag for at an-

tage, at kommunen havde handlet ulovligt.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ved behandlingen af en klagesag blev Ankestyrelsen op-

mærksom på, at en kommune i sin kvalitetsstandard har

begrænset adgangen til midlertidigt botilbud efter ser-

vicelovens § 107 således, at det alene er borgere, som

har behov for hjælp til socialpædagogisk støtte over syv

timer om ugen, som kan have ret til et midlertidigt botil-

bud.

Kommunen anvender kvalitetsstandarden som begrun-

delse for at give afslag på botilbud. Dette rejser spørgs-

mål om, hvorvidt der foretages en konkret og individuel

vurdering i henhold til servicelovens § 1, stk. 3. Sagen

rejser også spørgsmål om lovligheden af andre kriterier i

kvalitetsstandarden.

Ankestyrelsen har hørt kommunen og overvejer nu, hvad

kommunens høringssvar giver anledning til. Sagen er så-

ledes ikke afsluttet

Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ankestyrelsen modtog en henvendelse fra foreningen

LEV. Det fremgik af henvendelsen, at en kommune havde

besluttet at beskære borgernes ret til ledsagelse efter

servicelovens § 97 uden en konkret og individuel vurde-

ring. Ankestyrelsen sendte en høring til kommunen.

Kommunen redegjorde for sin administration af ledsage-

ordningen. Ankestyrelsen fandt, at kommunens redegø-

relse ikke indeholdt oplysninger, som gav anledning til at

antage, at kommunen havde en ulovlig praksis på områ-

det. Ankestyrelsen foretog derfor ikke yderligere.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom

på, at en kommunes kvalitetsstandard vedrørende hjem-

meplejen på øer formentlig ikke var i overensstemmelse

med reglerne på området.

Ankestyrelsen hørte kommunen og udtalte på baggrund

af sagens oplysninger, at kommunens serviceniveau for

personlig og praktisk hjælp til borgere bosiddende på øer

ikke var i overensstemmelse med serviceloven og den

generelle lighedsgrundsætning.

Kommunen svarede, at den havde besluttet at etablere

døgnpleje på øerne, og at ændringen i kommunens ser-

viceniveau ville blive indarbejdet i kvalitetsstandarderne.

Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke videre i sa-

gen.

Ankestyrelsen har behandlet yderligere to tilsvarende sa-

ger om kommuners kvalitetsstandarder for borgere på

øer.

EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSENS SAMLEDE VI-

DEN PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FØRTE TIL EN TILSYNSSAG

Et klagesagskontor i Ankestyrelsen gjorde tilsynet op-

mærksom på, at en kommune på sin hjemmeside havde

sat en absolut ansøgningsfrist på fire uger for lån til bo-

ligindskud. Tilsynet sendte en høring til kommunen, idet

det fremgik af vejledningen til loven, at en ansøgning

blot skal indgives i tilknytning til indflytning.

Kommunen ændrede teksten på hjemmesiden på bag-

grund af Ankestyrelsens henvendelse, og Ankestyrelsen

gjorde derfor ikke yderligere i sagen.

EKSEMPEL PÅ AT EN KOMMUNE HAVDE HAFT EN

GENEREL, FORKERT RETSOPFATTELSE, MEN FREM-

OVER VILLE FØLGE REGLERNE

En faglig organisation oplyste til Ankestyrelsen, at en

kommune havde besluttet at genvurdere alle revalide-

ringssager i kommunen. Et klagesagskontor i Ankestyrel-

sen havde behandlet syv klagesager om problemstillin-

gen.

Ankestyrelsen rejste på den baggrund en tilsynssag og

udtalte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fast-

slå, at kommunen fra politisk eller ledelsesmæssig side

havde truffet en ulovlig beslutning om at stoppe allerede

bevilgede revalideringsforløb på baggrund af usaglige

hensyn.

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at kommunen havde

haft en generel, forkert retsopfattelse af, hvornår der kan

ske tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse

til efterretning og fremover ville følge reglerne om tilba-

gekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Ankestyrelsen foretog derfor ikke videre i sagen.

EKSEMPEL PÅ REJSTE SAGER AF BETYDNING FOR

FLERE KOMMUNER

På baggrund af henvendelser fra borgere rejste Ankesty-

relsen sager om to kommuners beregning og offentliggø-

relse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens

§ 3, stk. 2.

Ankestyrelsen udtalte i begge sager, at kommunens

praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister

var eller havde været i strid med retssikkerhedslovens §

3, stk. 2, 1. punktum.

Den ene kommune bragte sin praksis i overensstem-

melse med lovgivningen på baggrund af Ankestyrelsens

høring. Den anden kommune bragte sin praksis i over-

ensstemmelse med lovgivningen på baggrund af Anke-

styrelsens udtalelse.

4.2.1.6 Sager om den øvrige sektorlovgivning

Sager om den øvrige sektorlovgivning kan f.eks. være sager,

der handler om miljøområdet, færdselsloven, dagtilbudsloven

og forældreansvarsloven. Blandt de sager, som vedrører den

øvrige sektorlovgivning, hvor tilsynet har indledt en undersø-

gelse, er der særligt et større antal sager om kommuners

manglende udpegning af en midlertidig forældremyndighedsin-

dehaver til et uledsaget flygtningebarn.

Derudover er der indledt undersøgelser af en del sager vedrø-

rende 23 kommuners manglende lovliggørelse af solcellean-

læg.

Desuden er der indledt undersøgelser af sager om fem kom-

muners krav til visitation til individuel handicapkørsel, som til-

syneladende er i strid med ressortministeriets fortolkning af

lov om trafikselskaber.

Undersøgelse af sagerne om overholdelse af den øvrige sektor-

lovgivning er for en dels vedkommende indledt på baggrund af

en henvendelse, herunder fra en anden myndighed.

Der er typisk indledt undersøgelse af sagerne, fordi oplysnin-

gerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller undla-

delse, eller fordi der har været tale om en potentiel ulovlighed

af et vist omfang i forhold til antallet af berørte borgere eller

antallet af omfattede kommuner.

Samtlige afsluttede sager er afvist, fordi Ankestyrelsen typisk

efter en forudgående høring af kommunen har vurderet, at der

ikke var tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. I

langt de fleste tilfælde har årsagen været, at kommunen selv

har rettet op på det ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bad Ankestyrel-

sen rejse en tilsynssag over for 18 kommuner, som ikke

havde reageret på ministeriets henstilling om at ændre

ulovlige regler om parkering.

Ankestyrelsen hørte kommunerne, som alle svarede, at

de på baggrund af styrelsens henvendelse havde ændret

deres parkeringsregler eller agtede at gøre det.

Ankestyrelsen fulgte efterfølgende op på, at kommunerne

havde bragt parkeringsreglerne i overensstemmelse med

lovgivningen og afsluttede herefter sagerne.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN

En kommune havde truffet afgørelse om at bevilge

danskbonus som selvforsørgende til en borger. I stedet

for at udbetale danskbonussen nedskrev kommunen den

sikkerhedsstillelse, der var stillet i forbindelse med bor-

gerens familiesammenføring med et tilsvarende beløb.

Ankestyrelsen traf som klageinstans afgørelse om, at

borgeren havde ret til danskbonus som selvforsørgende

og bad som tilsynsmyndighed kommunen om at redegøre

for den del af sagen, som vedrørte nedskrivning af sik-

kerhedsstillelsen, samt for kommunens generelle praksis

på området.

Kommunen svarede, at den på baggrund af henvendel-

sen fra Ankestyrelsen havde gennemgået tre afgørelser

og fundet, at der var sket en nedskrivning af sikkerheds-

stillelsen i strid med lovgivningen.

Kommunen oplyste videre, at den havde berigtiget afgø-

relserne og iværksat tiltag for at sikre, at den fremover

ikke traf afgørelse om nedskrivning af sikkerhedsstillelse i

forbindelse med bevilling af danskbonus.

4.2.2 Opsamling – hvilke sager indleder Ankestyrelsen

typisk undersøgelser af, og er det de rigtige sager, der

indledes?

Ankestyrelsen har fokus på de sagsområder, som det i forar-

bejderne til den ændrede § 48 a er beskrevet, at tilsynet skal

have fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten og

kommunestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt.

Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager inden for

fokusområderne lægges der i overensstemmelse med forarbej-

derne typisk vægt på, at der er tale om sager, der f.eks. ved-

rører overholdelse af kommunestyrelsesloven eller kommunal-

fuldmagtsreglerne, at der er tale om en mulig fejlagtig forstå-

else af reglerne, at kommunen eller regionen har en fejlagtig

praksis og at der er tale om en sag med en aktuel betydning.

Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager uden for fo-

kusområderne, er der typisk lagt vægt på, at oplysningerne i

sagerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller undla-

delse, eller fordi der har været tale om en potentiel ulovlighed

af et vist omfang i forhold til antallet af berørte borgere eller

antallet af omfattede kommuner.

Ankestyrelsen indleder i vidt omfang undersøgelser af sager

uden henvendelser fra borgere, kommunalpolitikere o. lign.

Der henvises til kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser

udviklingen i antallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden

forudgående henvendelse. På kommunalfuldmagtsområdet

indledes der typisk undersøgelser af disse sager på baggrund

af den viden, Ankestyrelsen får fra behandlingen af andre til-

synssager. Inden for social- og beskæftigelseslovgivningen

indledes undersøgelse af sagerne typisk på baggrund af den vi-

den, som Ankestyrelsen har fået ved behandlingen af klagesa-

ger inden for Ankestyrelsens øvrige sagsområder.

Ankestyrelsen anvender således generelt de kriterier, der er

fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at udvælge sager,

hvor det er relevant at undersøge, om der er anledning til at

rejse en tilsynssag.

4.3. GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET

HAR AFVIST

Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som

udgangspunkt vil tale imod, at tilsynet rejser en sag. Der hen-

vises til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.

Det er ikke muligt at angive et overordnet billede af, hvilke ty-

per af sager, Ankestyrelsen typisk afviser at behandle. Der er

således tale om et nuanceret billede, hvor sagernes kontekst

og karakter spiller en afgørende rolle i forhold til Ankestyrel-

sens vurdering af, om der konkret er anledning til at rejse en

tilsynssag.

4.3.1 Sager afvist efter § 48 a uden en høring af kom-

munen/regionen

Indledningsvist bemærkes, at størstedelen af de afviste sager

er afvist umiddelbart uden en høring af kommunen eller regio-

nen.

Langt de fleste af de gennemgåede sager, der er afvist uden

en høring af kommunen eller regionen, er oprettet på bag-

grund af borgerhenvendelser. Dette skyldes for en stor dels

vedkommende, at henvendelserne vedrører borgernes egne

sager eller andre enkeltsager, hvor der ikke er noget, der indi-

kerer en generel ulovlig praksis eller forkert forståelse af reg-

lerne.

4.3.1.1 Sager om sektorlovgivning og anden forvalt-

ningsret end aktindsigt

En meget stor del af henvendelserne er blevet afvist med hen-

visning til, at sagen ikke understøtter tilsynets overordnede

formål og funktion.

En gennemgang af disse sager viser, at en meget stor del af

dem drejer sig om enkeltstående forhold i en kommune. Der er

altså tale om enkeltsager, hvor der ikke er noget, der tyder på,

at der er tale om en generel forkert praksis eller retsopfattelse.

EKSEMPEL PÅ ENKELTSTÅENDE FORHOLD

En kommune havde tilbudt en borger ansættelse som so-

cial- og sundhedshjælper. Kommunen bad derefter bor-

geren om at fremsende uddannelsesbevis og straffetest.

Borgeren blev efterfølgende orienteret om, at kommunen

alligevel ikke ville tilbyde ansættelse, da hun havde fået

en dom, som efter kommunens opfattelse var uforenelig

med arbejdet som social- og sundhedshjælper.

Borgerens advokat gjorde gældende, at borgeren alene

havde fået afslag med begrundelse i straffeattesten, og

at der således ikke var tale om en nuanceret saglig be-

dømmelse af sagen.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at

rejse en tilsynssag.

Generelt viser gennemgangen også, at de indbragte forhold

enten – ud fra en umiddelbar vurdering – ikke indeholder en

ulovlighed, eller/og de vurderes ikke at være af væsentlig be-

tydning, f.eks. fordi den potentielle ulovlighed kun berører et

mindre antal borgere eller er af mindre økonomisk betydning.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger var fritaget fra tilslutning til Digital Post og øn-

skede at klage over, at han dermed også havde fået fra-

taget sin mulighed for at sende sikker, digital post.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE VÆSENTLIGHED

En kommune havde truffet beslutning om at fratage et

skolebarns buskort. Kommunen havde oplyst, at drengen

ikke længere var berettiget til buskort, da vejen, der gik

forbi hans og forældrenes hus, var særlig trafikfarlig.

Drengen skulle i stedet benytte en privat vognmand, når

han skulle til og fra sin skole.

Moderen oplyste, at det var hendes ønske, at sønnen

fortsat kunne beholde sit buskort, da det var det tilbud,

der fungerede bedst for dem.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

En enkelt af de gennemgåede sager er ikke taget op, fordi

kommunen allerede havde rettet op på det ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN HAVDE RET-

TET OP

En borger havde rettet henvendelse til Ankestyrelsen om

en kommunes varetagelse af sin tilsynsforpligtelse efter

byfornyelseslovens § 75 i forhold til en konkret ejendom.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen

bemærkede, at kommunen telefonisk havde oplyst, at

kommunen efter borgerens henvendelse havde truffet af-

gørelse efter byfornyelsesloven med klagevejledning til

byfornyelsesnævnet.

Enkelte af sagerne er afvist, fordi der mangler tilstrækkelig do-

kumentation eller oplysninger om den potentielle ulovlighed,

og hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det foreliggende grund-

lag har været for spinkelt til at give anledning til at bede kom-

munen om at redegøre nærmere for forholdet.

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER

En borger oplyste, at hendes søn med angstdiagnose og

skolevægring på 6. måned ikke var blevet tilbudt sygeun-

dervisning.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen

henviste til, at borgerens henvendelse ikke indeholdt til-

strækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der var

anledning til at rejse en tilsynssag. Ankestyrelsen opfor-

drede borgeren til at fremsende eventuelle afgørelser

og/eller andre relevante sagsakter til brug for Ankestyrel-

sens vurdering af, om der var anledning til at rejse en til-

synssag.

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER

En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en

kommunes håndtering af udbygning af en ny bydel. Bor-

geren oplyste, at projektet var videreført i to år, uden at

lovgrundlaget for at videreføre arbejdet med eksterne le-

verandører var på plads.

Ankestyrelsen fandt på det foreliggende grundlag ikke

anledning til at rejse en tilsynssag. Det skyldtes, at hen-

vendelsen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at

Ankestyrelsen kunne vurdere, om der var anledning til at

rejse en tilsynssag, hvis styrelsen havde kompetence til

at behandle sagen.

Ankestyrelsen opfordrede til eventuelt at fremsende

yderligere oplysninger, herunder om hvilket lovgrundlag

der var tale om, samt eventuelle relevante sagsakter til

brug for Ankestyrelsens vurdering af, hvorvidt der var

anledning til at rejse en tilsynssag.

4.3.1.2 Sager om kommunalfuldmagt/myndighedsfuld-

magt og sager efter kommunestyrelsesloven

Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om

en sag rejser spørgsmål om bl.a. kommunal- og myndigheds-

fuldmagt eller styrelseslovgivning (kommunestyrelsesloven og

regionsloven med tilhørende bekendtgørelser), jf. oven for af-

snit 4.2.1.1. og 4.2.1.2.

En mindre del af de gennemgåede afvisningssager drejer sig

om sager om kommunalfuldmagtsreglerne og sager efter kom-

munestyrelsesloven.

En nærmere vurdering af disse sager viser, at de indbragte

forhold generelt ikke synes at indeholde ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en

kommunes undladelse af at registrere, hvem der modtog

medlemskort til en lokal fodboldklubs business-klub som

led i en aftale mellem kommunen og fodboldklubben.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at

rejse en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

Et kommunalbestyrelsesmedlem havde bedt om sagsind-

sigt i kommunens politianmeldelse af ham. Kommunen

afslog med henvisning til, at anmodningen om sagsind-

sigt var fremsat som led i varetagelsen af kommunalbe-

styrelsesmedlemmets private interesser, og at den var

uden sammenhæng med varetagelsen af hans hverv som

kommunalbestyrelsesmedlem. Kommunalbestyrelsen

fastholdt efterfølgende afslaget.

Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag. Ankestyrel-

sen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens

vurdering af, at kommunalbestyrelsesmedlemmets an-

modning om sagsindsigt var fremsat som led i varetagel-

sen af private interesser. Ankestyrelsen tog alene stilling

til kommunalbestyrelsesmedlemmets ret til sagsindsigt

efter kommunestyrelseslovens regler, som Ankestyrelsen

påser overholdelsen af. Ankestyrelsen tog dermed ikke

stilling til, om kommunalbestyrelsesmedlemmet havde

ret til indsigt i politianmeldelsen efter andre regler.

I en enkelt af de gennemgåede kommunalfuldmagtssager ses

Ankestyrelsen ikke at være gået ind i en vurdering af lovlighe-

den, men i stedet at have henvist til kommunalbestyrelsen.

EKSEMPEL PÅ HENVISNING TIL KOMMUNALBESTY-

RELSEN

Et kommunalbestyrelsesmedlem skrev til Ankestyrelsen

om kommunens resultatkontrakter med et privat selskab.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet udtrykte bekymring

for, om resultatkontrakterne var i overensstemmelse

med lovgivningen, og om de kommunale midler, som det

private selskab modtog i støtte, blev anvendt inden for

kommunalfuldmagtens rammer.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag, men henledte

opmærksomheden på, at kommunalbestyrelsesmedlem-

met havde mulighed for at indbringe spørgsmål om kom-

munens anliggender for kommunalbestyrelsen, ligesom

kommunalbestyrelsesmedlemmet kunne fremsætte for-

slag til beslutning herom.

4.3.1.3 Sager om aktindsigt

Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om

en sag rejser spørgsmål om aktindsigt efter offentlighedsloven,

jf. oven for afsnit 4.2.1.3.

Gennemgangen af afviste tilsynssager om aktindsigt viser, at

en stor del af disse sager er blevet afvist med henvisning til

manglende ulovlighed.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En kommune havde givet afslag på aktindsigt i en ”over-

sigt over kommunalt formidlede jobs via jobcenter de se-

neste 5 år”. Kommunen havde begrundet afslaget med,

at jobcenteret ikke var i besiddelse dokumenter eller

sammenstillelige data, som kunne imødekomme anmod-

ningen. Kommunen henviste til offentlighedslovens § 7,

stk. 1, og § 11, stk. 1.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af sagens oplys-

ninger, at kommunen ikke havde truffet en ulovlig afgø-

relse om aktindsigt. Ankestyrelsen rejste derfor ikke en

tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger havde bedt om aktindsigt i dokumentation for

et abstrakt forhold. Kommunen gav afslag på aktindsigt

med henvisning til, at kommunen ikke var i besiddelse af

dokumenter eller oplysninger vedrørende det anmodede.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde und-

ladt at udlevere akter i strid med retten til aktindsigt.

En forholdsvis stor del af sagerne er blevet afvist med en sam-

tidig oversendelse til kommunen til videre foranstaltning. Dette

gælder henvendelser om overskridelse af den lovbestemte frist

for behandling af aktindsigtsanmodninger. I disse sager har

Ankestyrelsen vurderet, at det væsentlige er at få kommunen

til at behandle aktindsigtsanmodningen.

EKSEMPEL PÅ OVERSENDELSE TIL KOMMUNEN

En borger havde bedt en kommune om egenacces den

31. januar. Den 20. februar bad kommunen om supple-

rende oplysninger til brug for anmodningen, hvilket blev

besvaret den 25. februar. Den 28. marts rettede borge-

ren henvendelse til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen sendte borgerens henvendelse til videre

behandling i kommunen. Henvendelsen blev sendt som

en anmodning om, at kommunen oplyste borgeren om,

hvorfor kommunen endnu ikke havde besvaret anmod-

ningen, og om hvornår kommunen forventede at besvare

anmodningen. Ankestyrelsen orienterede samtidig borge-

ren om muligheden for at kontakte styrelsen igen, hvis

kommunen ikke svarede.

En mindre del af de gennemgåede sager er blevet afvist, fordi

en nærmere undersøgelse af sagen ikke vil give borgeren en

bedre retsstilling.

EKSEMPEL PÅ AT TILSYNSSAG IKKE VILLE GIVE

BORGEREN EN BEDRE RETSSTILLING

Et massemedie rettede henvendelse til Ankestyrelsen om

et kommunalt fællesskabs manglende svar på masseme-

diets aktindsigtsanmodning.

Det kommunale fællesskab oplyste telefonisk over for

Ankestyrelsen, at selskabet havde modtaget et stort an-

tal anmodninger fra massemediet, og at der var truffet

en delafgørelse i sagen for så vidt angår aktlister og elek-

troniske akter. Selskabet var nu ved at undersøge i hvil-

ken udstrækning, der kunne gives aktindsigt i nogle pa-

pirdokumenter, der blev opbevaret i en container med

forurenet materiale. Det kommunale fællesskab forven-

tede, at der ville blive truffet afgørelse senest ugen efter.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

4.3.2 Sager afvist efter § 48 a efter en høring af kommu-

nen/regionen

Ankestyrelsen har foretaget en gennemgang af 10 sager, som

er afvist efter § 48 a efter en skriftlig høring af kommunen/re-

gionen.

Undersøgelse af langt størstedelen af disse sager er blevet ind-

ledt på baggrund af borgerhenvendelser.

Størstedelen af disse sager har Ankestyrelsen afvist med hen-

visning til manglende aktualitet, idet kommunen har rettet op

på det ulovlige forhold – ofte er der rettet op i forlængelse af

Ankestyrelsens høring til kommunen.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE AKTUALITET

Ankestyrelsen sendte en høring til en kommune, som

havde afholdt fællesmøder mellem udvalg i kommunen.

Kommunen oplyste i sit svar, at det ikke var i overens-

stemmelse med kommunestyrelsesloven, at der havde

været afholdt fællesmøder, hvor der havde været truffet

beslutning. Kommunen oplyste, at den ville rette op på

dette, sådan at eventuelle fremtidige fællesmøder alene

ville blive afholdt i overensstemmelse med reglerne om

drøftelsesmøder, jf. § 31 a, stk. 2, i kommunestyrelseslo-

ven.

Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke yderligere.

I en enkelt af de gennemgåede sager valgte kommunen at

genoptage sagen i forlængelse af Ankestyrelsens høring.

EKSEMPEL PÅ KOMMUNENS GENOPTAGELSE AF SA-

GEN

En kommune havde behandlet en anmodning om aktind-

sigt i materiale omkring køb af overskudsvarme fra et

datacenter. Ankestyrelsen sendte en høring til kommu-

nen om kommunens lovvalg. Ankestyrelsen henviste i

den forbindelse til miljøoplysningslovens regler.

Kommunen oplyste, at kommunen ville genoptage be-

handlingen af sagen. Ankestyrelsen vurderede derfor, at

der ikke var anledning til at rejse en tilsynssag.

De resterende gennemgåede sager er blevet afvist, fordi der

ikke har foreligget en sag af generel betydning.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE GENEREL BETYDNING

Ankestyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om

en kommunes adgangsbegrænsning over for en borger.

Kommunen traf efterfølgende en ny afgørelse om at be-

grænse borgerens adgang til kommunen.

Af afgørelsen fremgik bl.a., at borgeren fremover skulle

rette alle skriftlige og telefoniske henvendelser vedrø-

rende sit barn og det sociale område i øvrigt til afdelings-

lederen i en bestemt afdeling i kommunen. Borgeren op-

lyste til sagen, at han i en periode ikke kunne komme i

kontakt med afdelingslederen. Kommunen oplyste Anke-

styrelsen, at afdelingslederen havde været på ferie i den

pågældende periode.

Ankestyrelsen besluttede ikke at rejse en tilsynssag. An-

kestyrelsen fandt dog anledning til at bemærke over for

kommunen, at kommunen skulle sikre, at borgerens mu-

lighed for at kontakte kommunen ikke blev afskåret i

unødigt omfang i det tilfælde, hvor afdelingslederen var

fraværende.

4.3.3 Afvisninger i Ankestyrelsens klagesagskontorer

Med henblik på at udnytte tilsynets placering i Ankestyrelsen,

har Ankestyrelsens klagesagskontorer fået til opgave at be-

handle visse tilsynssager på deres egne fagområder. Det er

især sager, som skal afvises, fordi der ikke er anledning til at

rejse en tilsynssag.

En gennemgang af 10 afvisningssager fra de klagesagskonto-

rer viser, at der typisk er tale om klage over sagsbehandlingen

i sager, hvor Ankestyrelsen

som klageinstans

ikke har mulig-

hed for at behandle forholdet, f.eks. fordi der endnu ikke er

truffet afgørelse i kommunen.

De omhandlede forhold kan f.eks. være utilstrækkelig sagsop-

lysning.

EKSEMPEL PÅ SAG OM UTILSTRÆKKELIG SAGSOP-

LYSNING

En borger havde klaget over, at kommunen havde givet

afslag på at indhente lægelige attester fra borgerens psy-

kiater. Borgeren mente derfor, at jobcenterets sagsoplys-

ning var utilstrækkelig.

Borgeren havde ikke klaget over en afgørelse fra kom-

munen, men over kommunens sagsbehandling. Der var

endnu ikke truffet en afgørelse i sagen. Ankestyrelsen

som klageinstans kunne derfor ikke behandle sagen. An-

kestyrelsen (beskæftigelseskontor) vurderede samtidig,

at der ikke var anledning til at rejse en tilsynssag.

Klagesagskontorernes afvisninger af at rejse en tilsynssag in-

deholder også ofte henvisninger til, at Ankestyrelsen alene fø-

rer tilsyn med, at kommunerne overholder de regler, der sær-

ligt gælder for offentlige myndigheder, og at Ankestyrelsen

ikke kan behandle spørgsmål, der kun drejer sig om, hvorvidt

kommunen handler uhensigtsmæssigt eller i strid med god for-

valtningsskik.

Sådanne spørgsmål kan f.eks. vedrøre langsommelig sagsbe-

handling i det omfang, sagsbehandlingstiden ikke er reguleret i

lovgivningen, eller medarbejdernes optræden.

EKSEMPEL PÅ SAG OM LANGVARIG SAGSBEHAND-

LING

En borger gjorde i relation til sin søsters sag gældende,

at kommunen bevidst valgte ikke at informere eller di-

rekte misinformerede om søsterens rettigheder. Borgeren

gjorde også gældende, at flere pårørende i kommunen

havde oplevet at blive løjet for, og at sagsbehandlingsti-

derne generelt var meget lange.

Sagen rejste ikke spørgsmål om overholdelse af sagsbe-

handlingsfrister fastsat i lovgivningen. Ankestyrelsen af-

viste at rejse en tilsynssag.

4.3.4 Opsamling – hvilke sager afviser Ankestyrelsen ty-

pisk, og er det de rigtige sager, der afvises?

Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen har fokus på de for-

hold, som efter forarbejderne til loven som udgangspunkt taler

imod, at tilsynet rejser en tilsynssag, herunder om der er tale

om en enkeltstående fejl frem for en generel ulovlighed og om

en sag mangler aktualitet.

På området for kommunalfuldmagt/myndighedsfuldmagt og

sager efter kommunestyrelsesloven, som er fokusområder ef-

ter forarbejderne til lovændringen, afviser Ankestyrelsen som

udgangspunkt ved manglende ulovlighed, eller hvis det vurde-

res, at en nærmere undersøgelse ikke vil føre til en konstate-

ring af en ulovlighed. Det samme gælder tilsynssager om akt-

indsigt. Sagerne afvises således på baggrund af en generel

vurdering af, om der er noget, der peger i retning af, at en

kommune har handlet ulovligt.

På sektorlovsområdet og på området for øvrig forvaltningsret

afviser Ankestyrelsen sager, som enten ikke indeholder en

ulovlighed og/eller som ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke

har generel betydning eller ikke har objektivt stor betydning

for den berørte.

Ankestyrelsen afviser generelt sager, som mangler aktualitet –

typisk fordi kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Gennemgangen synes således at vise, at Ankestyrelsen gene-

relt anvender de kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lov-

ændringen, til at afvise at rejse tilsynssager.

Det bemærkes, at gennemgangen af repræsentativt udvalgte

sager ikke har vist eksempler på afvisninger som følge af om-

budsmands- eller domstolsbehandling, som følge af afvisning

fra en klagemyndighed eller som følge af, at retstilstanden er

velbelyst.

4.4 ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER

OM FOGEDFUNKTIONEN

Udover mere fleksible rammer for Ankestyrelsens sagsrejsning

som led i tilsynet, havde overførslen af tilsynet til Ankestyrel-

sen også bl.a. til formål at understøtte yderligere fokus på de

muligheder, tilsynet har i forhold til at sikre overholdelse af

Ankestyrelsens afgørelser som klagemyndighed inden for det

sociale område og beskæftigelsesområdet ved hjælp af den så-

kaldte fogedfunktion.

Tilsynskontorerne og klagesagskontorerne varetager begge op-

gaver vedrørende sager om fogedfunktionen.

4.4.1 Tilsynskontorernes behandling af sager om foged-

funktionen

I dette afsnit beskrives tilsynets behandling af sager om foged-

funktionen på baggrund af en gennemgang af alle sager om

fogedfunktionen, som er afsluttet i perioden 1. april 2017 – 31.

december 2019. En del af sagerne er således startet ved hen-

vendelser til tilsynet inden den 1. april 2017.

Der er behandlet enkelte sager inden for bygge- og planlovgiv-

ningen, miljølovgivningen og lovgivningen om skole og institu-

tion.

Sagerne om bygge- og planlovgivningen har typisk vedrørt

spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en af-

gørelse fra Planklagenævnet. Disse sager blev afvist med hen-

visning til, at kommunen enten var i gang med tiltag for at

sikre efterlevelsen af nævnets afgørelse, eller at der ikke var

grundlag for at antage, at kommunen ikke ville efterleve afgø-

relsen.

Sagerne om miljølovgivningen har vedrørt spørgsmålet om,

hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en afgørelse fra Miljø-

og Fødevareklagenævnet. En af sagerne blev afvist med hen-

visning til, at kommunen var i gang med tiltag for at sikre ef-

terlevelsen af klagenævnets afgørelse. I de øvrige sager havde

borgeren oplyst, at kommunen ikke havde foretaget sig noget

for at efterleve klagenævnets afgørelse. Disse henvendelser

blev videresendt til kommunen til besvarelse med anmodning

om, at Ankestyrelsen blev orienteret om kommunens svar til

borgeren.

Andre sager har vedrørt eventuel manglende efterlevelse af af-

gørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning. En af sa-

gerne blev videresendt til kommunen til besvarelse med an-

modning om, at Ankestyrelsen blev orienteret om kommunens

svar til borgeren. De øvrige sager blev afvist med henvisning

til, at kommunen enten havde efterlevet afgørelsen eller var i

færd med det.

Den største gruppe sager har omhandlet en anmodning fra

Rigsarkivet om, at tilsynet foranledigede, at et større antal

kommuner besvarede en anmodning om oplysninger om kom-

munernes arkivforhold.

Kun en enkelt sag i Ankestyrelsens tilsynskontorer har vedrørt

eventuel manglende efterlevelse af en afgørelse, som er truffet

af Ankestyrelsen. I udgangspunktet behandles disse sager af

Ankestyrelsens klagesagskontorer, jf. afsnit 4.4.2.

EKSEMPEL PÅ FOGEDSAG PÅ ANKESTYRELSENS

OMRÅDE

Ankestyrelsen havde hjemvist en sag om merudgifter til

handicapridning og medicin til fornyet behandling i kom-

munen. Det fremgik af oplysningerne i sagen, at kommu-

nen var i gang med sagsbehandlingen med henblik på at

træffe en ny afgørelse. Tilsynet afviste sagen med hen-

visning til, at der ikke var grundlag for at antage, at

kommunen ikke ville efterleve Ankestyrelsens afgørelse.

4.4.2 Klagesagskontorernes behandling af sager om fo-

gedfunktionen

Når en borger henvender sig til Ankestyrelsen og oplyser, at en

kommune ikke efterlever en afgørelse, som Ankestyrelsen har

truffet, behandles sagen som udgangspunkt af det kontor, som

har truffet afgørelsen. Ankestyrelsen har fastlagt procedurer

for, hvordan der systematisk følges op i sager, hvor der er op-

lysninger om, at en kommune ikke efterlever Ankestyrelsens

afgørelse. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvilken opfølg-

ning der er behov for, herunder om kommunalbestyrelsen skal

afgive en udtalelse om sagen.

Hvis det efter oplysning af sagen og eventuel dialog med kom-

munen måtte vise sig, at kommunen nægter at følge Ankesty-

relsens afgørelse, vil sagen overgå til behandling i Ankestyrel-

sens tilsynskontor.

Ankestyrelsens klagesagskontorer har således siden den 1.

april 2017 behandlet et antal sager om kommuners mulige

nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Der har ikke været behov for at lade behandlingen af sager om

fogedfunktionen overgå til behandling i tilsynskontoret. Det er

således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne generelt

vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.

Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse

trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i kommu-

nen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at kom-

munen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve afgø-

relsen.

Der er en del eksempler på, at Ankestyrelsen har måttet rette

telefonisk eller skriftlig henvendelse til en kommune for at

sikre efterlevelsen af en afgørelse. I nogle få tilfælde har Anke-

styrelsen fundet anledning til at gøre en kommune opmærk-

som på, at Ankestyrelsen som tilsyn har mulighed for at gen-

nemtvinge kommunens efterlevelse af afgørelsen.

EKSEMPEL PÅ AT TVANGSBØDER ER NÆVNT OVER

FOR KOMMUNEN

En kommune havde truffet afgørelse om, at en borger

ikke havde ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen traf afgø-

relse om, at borgeren var uarbejdsdygtig og ændrede

derved kommunens afgørelse. Kommunen mente fortsat,

at borgeren ikke var uarbejdsdygtig og traf afgørelse om

ikke at udbetale sygedagpenge.

Ankestyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at den

skulle efterleve styrelsens afgørelse, og at vi i modsat

fald havde mulighed for at anvende fogedfunktionen og

udstede tvangsbøder.

Kommunen udbetalte derefter sygedagpenge til borge-

ren.

Ankestyrelsen har indført faste procedurer, når Ankestyrelsen

på området for særlig støtte til børn og unge giver en kom-

mune pålæg efter servicelovens § 65 om f.eks. at udarbejde

en børnefaglig undersøgelse eller andet. Der sker en systema-

tisk opfølgning af, om kommunen efterlever pålægget. Der

fastsættes en frist for kommunen til at efterleve pålægget, og

kommunen skal orientere Ankestyrelsen om efterlevelsen.

Der er ofte behov for at forlænge den frist, kommunen har

fået. Det kan f.eks. være fordi, psykologundersøgelser trækker

ud, fordi de faktiske forhold er ændret efter Ankestyrelsens på-

læg, eller fordi kommunen ikke har svaret rettidigt.

Der er således ikke tale om, at kommunerne generelt ikke vil

efterleve de pålæg, Ankestyrelsen giver.

Der har dog været enkelte tilfælde, hvor en kommune indled-

ningsvis ikke ville følge Ankestyrelsens afgørelse. Disse sager

er endt med, at kommunen – efter dialog med Ankestyrelsen –

har efterlevet afgørelsen.

EKSEMPEL PÅ, AT EN KOMMUNE IKKE VILLE EFTER-

LEVE ANKESTYRELSENS PÅLÆG

Ankestyrelsen afgjorde, at en kommune skulle opdatere

en børneundersøgelse med en undersøgelse af morens

forældreevne. Kommunen mente ikke, at der var hjem-

mel til at opdatere børneundersøgelsen.

Ankestyrelsen skrev til kommunen, at den var forpligtet

til at efterleve et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1,

og at kommunen ikke selv skulle vurdere, om pålægget

var hensigtsmæssigt eller relevant. Ankestyrelsen gjorde

opmærksom på, at hvis kommunen ikke fulgte pålægget,

kunne det være en sag for tilsynet.

Derefter efterlevede kommunen Ankestyrelsens afgø-

relse.

4.5 PRIORITERING, HERUNDER SAGSBEHAND-

LINGSMÅL

Ankestyrelsen prioriterer at behandle en række sagstyper hur-

tigt, herunder prioriterer Ankestyrelsen generelt at få behand-

let afvisningssagerne så hurtigt som muligt. Bl.a. derfor er An-

kestyrelsens arbejde struktureret sådan, at der foretages en

indledende visitation af de indkomne sager bl.a. med henblik

på hurtigst muligt at identificere sager, hvor Ankestyrelsen

vurderer, at der ikke er grund til at indlede en undersøgelse af

sagen.

Derudover prioriteres det også generelt at behandle bl.a. for-

håndsudtalelser og godkendelsessager om samtykke til salg af

fast ejendom uden udbud hurtigt. Ankestyrelsen har derfor

fastsat et mål om, at disse sager behandles inden for tre må-

neder.

Der er særlige hensyn i forhold til behandling af sager om

kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt. Disse sager

prioriteres derfor forud for alle andre sager.

Desuden har lovændringen også givet bedre mulighed for at

foretage en konkret indbyrdes prioritering af sager, hvor det er

vurderingen, at der er anledning til at rejse sagen. Sagerne

behandles således ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de er

kommet til Ankestyrelsens kendskab, men efter om de er af

særligt hastende karakter, f.eks. på grund af deres samfunds-

mæssige betydning.

4.5.1 Tilsynssager om aktindsigt

Tilsynssager om aktindsigt prioriteres forud for alle andre sa-

ger.

Ankestyrelsen er ikke – i modsætning til almindelige admini-

strative klageinstanser – undergivet en frist for færdigbehand-

lingen af en klage over et afslag på aktindsigt. De grundlæg-

gende hensyn bag offentlighedsloven, herunder om hurtig og

effektiv ”klagesagsbehandling”, har dog ført til fastsættelse af

en målsætning om kort sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsen havde derfor i perioden 2017-2018 en målsæt-

ning om, at almindelige sager om aktindsigt skulle behandles

inden for en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 arbejds-

dage, mens komplicerede sager skulle behandles inden for 40

arbejdsdage, fra sagen var fuldt oplyst. Fra 2019 er det mål-

sætningen, at 80 % af sagerne skal behandles inden for 20 ar-

bejdsdage fra sagens modtagelse. For at opfylde denne mål-

sætning prioriteres sagerne forud for alle andre sager.

Der henvises til kapitel 3, figur 2.4 om opgørelse af sagsbe-

handlingstiden for tilsynssager om aktindsigt.

4.5.2 Kommuners og regioners anmodning om en for-

håndsudtalelse

Forhåndsudtalelser prioriteres højt. Det skyldes, at en for-

håndsudtalelse kan påvirke kommunens eller regionens dispo-

sitioner, før de er foretaget, og såfremt forhåndsudtalelser af-

gives inden for et rimeligt tidsrum, er de derfor udtryk for pro-

aktivitet.

Ankestyrelsen har udarbejdet et særligt skema, som kommu-

ner og regioner kan anvende, når de anmoder om en for-

håndsudtalelse. Herved får Ankestyrelsen allerede fra sagens

start præciseret problemstillingen og kommunens eller regio-

nens egne overvejelser om sagen - alt med henblik på at opti-

mere sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har i dag fastsat et mål om, at anmodninger om

forhåndsudtalelser på det kommunalretlige område besvares

inden for tre måneder.

Der henvises til kapitel 3 vedrørende sagsbehandlingstider for

behandling af anmodninger om en forhåndsudtalelse.

4.5.3 Sager, der efter en konkret vurdering bliver priori-

teret

Ankestyrelsen kan beslutte, at en konkret sag prioriteres og

behandles forud for andre sager. Beslutningen træffes med

henblik på at understøtte det overordnede formål med tilsynet,

og beslutningen træffes på baggrund af en konkret vurdering

af, om en sag er af en så vigtig og samfundsrelevant karakter,

at den skal prioriteres forud for andre sager.

Det kan f.eks. være sager, der berører flere kommuner eller

mange borgere, og hvor der er behov for en hurtig afklaring af

lovligheden af kommuners eller regioners dispositioner eller

undladelser. Da sagerne har forskellig karakter og kompleksi-

tet, er det dog ikke muligt at fastsætte interne mål for så-

danne sager. Men der er fokus på, at sådanne sager ikke for-

sinkes unødigt.

EKSEMPLER PÅ SAGER, SOM KONKRET ER PRIORI-

TERET

Eksempel 1:

Sagen om kommuners aftaler med private konsulentfir-

maer, som er beskrevet oven for i afsnit 4.2.1.4.

Eksempel 2:

Sagen om en kommunes administration af ledsageord-

ningen efter servicelovens § 97, som er beskrevet oven

for i afsnit 4.2.1.5.

EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSEN PRIORITEREDE

EN SAG GRUNDET DENS HASTENDE KARAKTER

En region bad den 13. januar 2020 Ankestyrelsen om en

forhåndsudtalelse om, hvorvidt det ville være lovligt, at

regionen udbød ambulancekørslen i regionen på nær-

mere bestemte vilkår. Sagen hastede for regionen, som

ønskede svar, inden regionsrådet skulle tage stilling til

udbudsvilkårene.

Ankestyrelsen prioriterede sagen grundet dens hastende

karakter og afgav en forhåndsudtalelse den 24. januar

2020.

4.5.4 Sager om anmodning om sagsindsigt

Ankestyrelsen behandler som led i det kommunale tilsyn kom-

munalbestyrelsesmedlemmers klager over borgmesterens be-

grænsning i retten til indsigt i sagsmateriale, der foreligger i

endelig form i kommunens administration. I lighed med klager

over afslag på aktindsigt prioriteres disse sager.

4.5.5 Sager om kommuners og regioners anmodninger

om samtykke til salg uden offentligt udbud

Disse sager drejer sig ofte om projekter med større økonomi-

ske konsekvenser for kommuner og regioner, og som derfor

kræver planlægning. Ankestyrelsen har derfor fastsat en mål-

sætning om en sagsbehandlingstid på tre måneder.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SALG UDEN OFFENTLIGT UD-

BUD

En kommune bad Ankestyrelsen om samtykke til, at

kommunen kunne sælge et areal på en havn til en fond

uden offentligt udbud. Arealet var udlagt til byggeriet af

en maritim uddannelsesinstitution, og fonden skulle fore-

stå byggeriet.

Kommunen havde brug for Ankestyrelsens svar senest

den 1. februar 2019, fordi fonden havde udskrevet en ar-

kitektkonkurrence med henblik på at påbegynde bygge-

riet. Hvis Ankestyrelsen ikke kunne give samtykke til et

salg uden offentligt udbud, ville der være behov for at

undersøge alternative muligheder.

Ankestyrelsen prioriterede at behandle sagen hurtigt og

traf afgørelse den 3. december 2018.

4.5.6. Ankestyrelsens tematiske behandling af sager

I tilknytning til behandlingen af de konkrete sager har Anke-

styrelsen iværksat andre tiltag med henblik på at understøtte

implementeringen af lovændringens muligheder for priorite-

ring.

Som led heri i udvælger tilsynet sager til tematiseret behand-

ling. Det betyder, at tilsynet behandler sager med samme ret-

lige problemstilling på samme tid for at opnå en bredere belys-

ning af et område, end hvis sagerne behandles enkeltvis.

Tilsynet har siden den 1. april 2017 besluttet at behandle fem

sager tematiseret på baggrund af viden fra Ankestyrelsens kla-

gesagsbehandling, herunder eksempelvis om kommuners kva-

litetsstandarder på socialområdet. Tilsynet har i samme peri-

ode besluttet at behandle fem sager tematiseret på anden

baggrund, herunder eksempelvis sager om offentliggørelse af

beslutninger fra lukkede møder i kommunalbestyrelser og ud-

valg.

Tilsynet afslutter typisk en tematiseret behandling med én eller

flere udtalelser, som offentliggøres på Ankestyrelsens hjemme-

side. Udtalelsen eller udtalelserne vil som oftest blive efterfulgt

af en artikel om emnet, som offentliggøres i Nyt fra Ankesty-

relsen, som udkommer seks gange årligt. Artiklerne om tilsy-

nets temaer har til formål at øge kendskabet til tilsynets prak-

sis blandt kommuner, regioner og kommunale fællesskaber for

derved at sikre, at tilsynets praksis efterleves.

KAPITEL 5

Interessentanalyse

I dette kapitel beskrives indledningsvis den anvendte metode i

interessentanalysen samt interessenternes berøringsflade og

erfaringsgrundlag med tilsynet. Derefter gennemgås interes-

senternes oplevelse af tilsynet og betydningen af lovændringen

i forhold til nedenstående temaer:

•

Tilsynets sagsrejsning og prioritering

Tilsynets proaktivitet aktualitet

Desuden beskrives generelle forhold vedrørende tilsynet, som

interessenterne fremhæver, der ikke knytter sig direkte til lov-

ændringen.

5.1 METODE

Tilsynet dækker et bredt lovområde, og interessenterne er der-

for blevet udvalgt ud fra et ønske om at afdække forskellige

samarbejdsflader og lovområder, som tilsynet berører i deres

arbejde. Der er i alt indsamlet erfaringer fra syv af tilsynets in-

teressenter, herunder seks interview og en skriftlig høring. Der

er afholdt interview med tre advokatfirmaer, henholdsvis Bech-

Bruun, Nielsen Nørager og Horten. Derudover er der afholdt in-

terview med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening

(KL), Transport- og Boligministeriet og interesseorganisationen

LEV. Danske Regioner har valgt at sende et skriftligt svar på

baggrund af en høring blandt de fem regioner.

Ældresagen har ikke ønsket at deltage, da de vurderede at de

ikke har et fyldestgørelse erfaringsgrundlag med tilsynet at

tale ud fra. Danske Handicaporganisationer (DH) har anmodet

deres medlemmer om at bidrage med erfaringer med tilsynet,

men ingen er vendt tilbage. DH har derfor ikke ønsket af del-

tage i et interview, ligeledes på grund af manglende erfarings-

grundlag at tale ud fra.

For hvert interview er der blevet udarbejdet et referat, som ef-

terfølgende er blevet suppleret ud fra lydoptagelsen. Uddrag

fra afrapporteringen har været sendt i høring, så hver interes-

sent har haft mulighed for at give bemærkninger til dem. Fak-

tuelle fejl eller misforståelser er efterfølgende rettet afrappor-

teringen.

5.2 INTERESSENTERNES ERFARINGSGRUNDLAG

Interessenternes berøringsflade med tilsynet er meget forskel-

ligartet, og erfaringsgrundlaget i forhold til sager i tilsynet vari-

erer også i høj grad. Nedenfor beskrives kort det erfarings-

grundlag, der danner grundlag for de oplevelser af tilsynets ar-

bejde, som beskrives i de efterfølgende afsnit.

Kommunernes Landsforening

Udtalelserne fra KL er baseret på bidrag fra i alt syv kommuner

og KL’s egne erfaringer, som interesseorganisation for kommu-

nerne. Kommunerne har typisk kontakt til tilsynet om kommu-

nal-og styrelsesretlige spørgsmål, aktindsigtssager og inhabili-

tetssager. KL har som interesseorganisation løbende kontakt

med tilsynet og bistår kommunerne med indledende afklarin-

ger af tvivlsspørgsmål.

Danske Regioner

De fem regioners kontakt med tilsynet er generelt begrænset.

De har løbende kontakt med tilsynet om enkelte konkrete kla-

ger, herunder klager over afslag på aktindsigt og eksempelvis

sager om udbud af fast ejendom. Danske Regioner har ikke i

øvrigt udtalt sig som interesseorganisation for regionerne, da

deres berøringsflade med tilsynet er meget begrænset.

Transport- og Boligministeriet

Repræsentanterne fra Transport- og Boligministeriet udtaler

sig på baggrund af én større sag, hvor ministeriet involverede

tilsynet, med henblik på tilsynets bistand til at indhente oplys-

ninger fra kommunerne. Derudover har repræsentanterne væ-

ret i kontakt med tilsynet i forbindelse med to henvendelser fra

tilsynet, hvor de bad ministeriet om bidrag til fortolkning af

lovgivning.

Organisationen LEV

Repræsentanterne fra organisationen LEV har løbende kontakt

med tilsynet enten på organisationens eller på enkelte borge-

res vegne. Henvendelserne handler ofte om kommunernes ser-

viceniveauer og forvaltningen heraf. Et andet eksempel er en

sag om ventelister til botilbud.

Horten advokatpartnerselskab

Repræsentanterne udtaler sig på baggrund af en bred erfaring

med tilsynet om en række områder, der kan grupperes i sager

om oprettelse af socialøkonomisk virksomhed, personer der

ønsker at afklare om kommunen handler i overensstemmelse

med lovgivningen, ændring af vedtægter i kommunale fælles-

skaber og endelig sager om aktindsigt og udbud.

Bech-Bruun advokatpartnerselskab

Repræsentanten udtaler sig på baggrund af bred erfaring med

tilsynet. Repræsentanten har kontakt til tilsynet på baggrund

af rådgivning af kommuner, kommunalt og regionalt ejede in-

stitutioner, regioner og enkelte statslige institutioner om orga-

nisatoriske og offentligretlige forhold samt eksempelvis an-

lægsprojekter.

Nielsen Nørager advokatpartnerselskab

Repræsentanten har haft begrænset direkte kontakt til tilsynet

i form af konkrete sager eller henvendelser. Udtalelserne er

baseret på et indgående kendskab til tilsynets område og en

rådgivningsfunktion over for kommuner.

5.3 TILSYNETS SAGSREJSNING OG PRIORITE-

RING

Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de

sager, tilsynet behandler, er relevante. Nogle få af interessen-

terne har oplevet enkelte eksempler på, at tilsynet har afvist at

tage en sag op, og den overvejende oplevelse blandt samtlige

interessenter er, at tilsynet behandler de sager, interessen-

terne henvender sig med.

Forskelligartet oplevelse af tilsynets prioritering

Interessenternes opfattelse af tilsynets prioritering af sager er

mere forskelligartet. KL peger på, at det ikke er tydeligt for

dem, at der er sket en udvikling i forhold til, at tilsynet i højere

grad prioriterer at tage sager op, der har en tværgående og

generel karakter. Det er KL’s opfattelse, at enkeltsagerne fort-

sat fylder meget. I forlængelse heraf efterlyser KL, at tilsynet

bliver bedre til at kommunikere, hvordan de foretager priorite-

ringen af sager, og hvilke sager tilsynet tager op. Oplevelsen

deles af repræsentanterne fra Horten, der ligeledes vurderer,

at de ikke kan se nogen tydelig ændring i de sager, tilsynet

vælger at behandle.

Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er der i øv-

rigt en oplevelse af, at de sager, tilsynet vælger at tage op til

behandling, generelt lever op til formålet med lovændringen

om, at tilsynet skal behandle sager af tværgående og generel

karakter. Repræsentanten fra Bech-Bruun peger i modsætning

til KL og Horten på, at det er hans oplevelse, at der er sket en

ændring i de sager, tilsynet tager op siden lovændringen i april

2017.

Kommunikation om tilsynets kompetence og kobling til

Ankestyrelsen efterspørges

For LEV’s målgruppe og lokalkredse har tilsynets sammenlæg-

ning med Ankestyrelsen bl.a. betydet, at forskellen på Anke-

styrelsens konkrete klagesagsbehandling og det kommunale

og regionale tilsyn er blevet mere uklar. Dermed er det også

blevet mere uklart, hvilke sager tilsynet kan behandle. LEV øn-

sker derfor mere synlighed og tydelig kommunikation om tilsy-

nets kompetence, og særligt hvilke sager tilsynet kan gå ind i.

Dette kan være med til at klæde LEV’s lokalkredse på, når de

skal vejlede borgere om muligheden for at rejse en tilsynssag.

Det kan desuden bidrage til en bedre forventningsafstemning

for borgerne, så færre oplever utilfredshed over, at tilsynet af-

viser at rejse en sag.

Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af lov-

ændringen i forhold til sagsrejsning og prioritering

Både KL og advokatfirmaerne vurderer, at tilsynssager om akt-

indsigt fylder meget på bekostning af sager af tværgående og

generel karakter. Interessenterne giver udtryk for, at behand-

ling af tilsynssager om aktindsigt kan lægge beslag på ufor-

holdsmæssigt mange ressourcer i tilsynet, som derfor ikke kan

anvendes til at behandle sager, der har en bredere betydning

for flere interessenter. Da der fortsat er en række sagstyper,

som tilsynet er forpligtet til at behandle, peger interessenterne

på, at det kan være vanskeligt for tilsynet at leve op til formå-

let med lovændringen, fordi mulighederne for at prioritere i sa-

gerne stadigvæk er begrænsede.

5.4 TILSYNETS PROAKTIVITET OG AKTUALITET

Blandt interessenterne er der ikke en entydig oplevelse af,

hvorvidt tilsynet er mere proaktivt siden lovændringen. KL og

repræsentanterne fra Horten peger på, at de ikke kan spore

nogen bemærkelsesværdig udvikling i tilsynets proaktivitet.

Dog med undtagelse af Udtalelsesdatabasen, som de roser.

Repræsentanten fra Bech-Bruun vurderer omvendt, at der er

sket en positiv udvikling over de seneste år.

Interessenterne lægger særligt vægt på to forhold i deres vur-

dering af, hvorvidt tilsynet agerer proaktivt og om udtalelserne

er aktuelle:

•

hvorvidt tilsynet tager sager op uden forudgående henven-

delse eller behandler emner uden at afvente en konkret sag

sagsbehandlingstiderne, både generelt og ift. forhåndsud-

talelser.

Tilsynets kommunikation fylder desuden en del i interessenter-

nes oplevelse af tilsynets proaktivitet og aktualitet.

Stor tilfredshed med udtalelsesdatabasen – som gør til-

synet mere proaktivt

På tværs af alle interessenter er der stor begejstring for tilsy-

nets udtalelsesdatabase. Databasen samler ifølge interessen-

terne meget brugbar viden, hvilket opleves som en stor for-

bedring i forhold til tidligere og er med til at give et godt over-

blik over tilsynets udtalelser. KL fortæller, at kommunerne op-

lever, at databasen er et anvendeligt og konkret redskab. De

fortæller dog samtidig, at der kan være i tvivl om, hvorvidt alle

kommuner har kendskab til databasen.

Repræsentanterne fra Horten giver udtryk for, at de kan være i

tvivl om, hvorvidt udtalelsesdatabasen indeholder en udtøm-

mende liste over udtalelser fra tilsynet. De foreslår derfor, at

det bliver tydeliggjort, om databasen indeholder uddrag eller,

om der er tale om samtlige udtalelser. Derudover efterspørger

Horten, at der vedlægges bilag med de relevante vedtægter,

når tilsynet giver udtalelser om kommunale fællesskaber. På

den måde bliver det lettere for udefrakommende at forstå af-

gørelsen i sin helhed.

Begrænset kendskab til sager uden forudgående

henvendelse, men ønske om flere

Generelt oplyser interessenterne, at de har begrænset kend-

skab til, hvorvidt tilsynet tager sager op uden forudgående

henvendelse ud over de sager, der bliver beskrevet i medierne,

eller hvor det eksplicit fremgår af tilsynets nyhedsbreve eller i

selve udtalelsen. Derfor er det vanskeligt for interessenterne at

vurdere, om der er sket en ændring i tilsynets praksis siden

lovændringen i 2017. Flere interessenter peger dog på, at de

har bemærket, at tilsynet er opmærksomme på forhold, der

bliver omtalt i medierne og interessenterne ser positivt på, at

tilsynet vælger at afdække, hvorvidt der skal rejses en tilsyns-

sag i de situationer.

Flere interessenter peger desuden på, at tilsynet med fordel

kunne kommunikere tydeligere om, hvilke sager og emner de

tager op uden forudgående henvendelse. Det vil særligt være

en fordel, når kommuner eller regioner overvejer at henvende

sig til tilsynet med en problemstilling, hvis eksempelvis KL eller

advokaterne kan rådgive om, at de er bekendt med, at tilsynet

er på vej med en udtalelse, hvorfor det vil være tilstrækkeligt

at afvente udmeldingen fra tilsynet.

Særligt LEV efterspørger flere sager uden forudgående hen-

vendelse for at imødekomme svage borgere

Repræsentanterne fra LEV efterspørger, at tilsynet i højere

grad tager sager op uden forudgående henvendelse, når der

danner sig et mønster af, at en eller flere kommuner har en

ulovlig praksis på et specifikt område. Samtidig efterspørger

LEV, at tilsynet går mere grundigt til værks, og påtager sig en

større rolle i at sikre retssikkerheden for LEV’s målgruppe, som

ofte ikke har ressourcer til selv at henvende sig om en kom-

munal afgørelse eller praksis. LEV bemærker i den sammen-

hæng, at problemet også kan gøre sig gældende for andre bor-

gere med kognitive funktionsnedsættelser, udover LEV’s med-

lemmer.

Ønske om at tilsynet kommer mere på forkant med

problemstillinger

Både KL, LEV og to af advokatfirmaerne efterspørger, at tilsy-

net prioriterer at behandle emner, hvor det er tydeligt, at kom-

munerne oplever vanskeligheder.

”Vi kunne godt savne, at tilsynet var mere på forkant med

problemstillingerne. Hvis der er områder, hvor de kan for-

nemme, at der er en usikkerhed blandt kommunerne ift.

hvordan et givent område skal forstås.”

– KL

Interessenterne peger desuden på, at det vil være en hjælp for

deres medlemmer og klienter, at tilsynets udtalelser i højere

grad kan bruges til fremadrettet læring i forbindelse med lig-

nende sager. Det kræver ifølge interessenterne, at tilsynet be-

handler sagen på et mere generelt niveau – i tråd med princip-

meddelelserne, som Ankestyrelsens øvrige kontorer udgiver.

Konkret efterspørger kommunerne mere uddybede begrundel-

ser med henblik på en bredere anvendelse af udtalelsernes

indhold og budskab. Derudover efterspørges et større fokus på

det vejledende element i udtalelserne.

Endelig efterspørger flere interessenter, at tilsynet i højere

grad prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer

nogle af de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis

kommer til udtryk i enkeltsager.

Tematiserede udtalelser

I forlængelse af ovenstående fremhæver repræsentanten fra

Nielsen Nørager tematiserede udtalelser som noget af det, der

kan bidrage til, at tilsynet kommer på forkant med relevante

problemstillinger og opleves som mere proaktive. Han peger

også på, at tilsynet med fordel kan kommunikere en samlet

plan for tematiserede udtalelser ud, hvilket vil skabe mere

synlighed omkring arbejdet.

Positiv udvikling i sagsbehandlingstiderne, men de er

stadig for lange for kommuner og borgere

Flere interessenter fremhæver, at jo hurtigere sagsbehandlin-

gen i tilsynet er, desto mere aktuelle er udtalelserne, og jo

større en rolle kan tilsynet spille i forhold til at være på forkant

med problemstillinger.

KL er særligt opmærksom på sagsbehandlingstiderne, som i

deres optik bør være væsentligt kortere, hvis udtalelserne skal

være anvendelige og relevante for kommunerne. Dog fremhæ-

ver KL samtidig, at det er positivt, at tilsynet giver mulighed

for fristudsættelse på skriftlige svar fra kommunerne, da kom-

munerne kan have vanskeligheder ved at nå at indhente oplys-

ninger fra flere kontorer. LEV fremhæver omvendt, at de ople-

ver, at tilsynet for ofte giver kommunerne udsættelser, der be-

tyder, at sagsbehandlingen bliver trukket i langdrag, hvilket i

sidste ende er til skade for de borgere, der venter på en afgø-

relse.

Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv ud-

vikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på speci-

fikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet har fået

mulighed for at prioritere i henvendelserne. Transport- og Bo-

ligministeriet fremhæver eksempelvis, at tilsynet reagerede

meget hurtigt og udviste stor forståelse for, at deres konkrete

sag krævede hurtig sagsbehandling. KL oplever dog fortsat

problemer med, at det tager for lang tid at få en forhåndsudta-

lelse, hvilket beskrives yderligere i et nedenstående afsnit.

Endelig fremhæver KL, at de har en oplevelse af, at sagsbe-

handlingstiden på tilsynssager om aktindsigt er blevet væsent-

lig forbedret. Tilsynssager om aktindsigt er dog en del af tilsy-

nets bundne opgaver.

Konsekvenser for borgeren ved lang sagsbehandlingstid

LEV oplever eksempler på, at den lange sagsbehandlingstid i

tilsynet kan betyde, at tilsynets udtalelser ender med at miste

sin relevans. Det kan skyldes, at borgeren i en langstrakt peri-

ode, hvor tilsynet behandler sagen, er ringere stillet. Eller at

det ikke er muligt at genetablere den hjælp, som kommunen

har frataget borgeren, når der går lang tid, før tilsynet kommer

med deres udtalelse. Det kan eksempelvis være et botilbud,

der bliver nedlagt i mellemtiden.

Potentiale for øget brug af forhåndsudtalelser

-behov for aktuelle sagsbehandlingstider

Særligt repræsentanterne fra Horten har erfaringer med at an-

mode om forhåndsudtalelser fra tilsynet på vegne af klienter.

De vurderer, at det er undtagelsen, at de modtager forhånds-

udtalelserne inden for de tre måneder, som er tilsynets mål-

sætning. De oplever dog lydhørhed hos tilsynet over for speci-

fikke anmodninger om at få en hurtig forhåndsudtalelse.

KL peger på, at forhåndsudtalelserne kan være et vigtigt og

meget anvendeligt redskab for kommunerne, når de står over-

for at træffe beslutninger, hvor der opstår tvivlspørgsmål.

Lange sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke

anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge

KL afholder nogle kommuner sig fra at anmode om forhånds-

udtalelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med meget

lange sagsbehandlingstider. Kommunerne overvejer derfor

meget nøje, om de skal henvende sig til tilsynet, eller om de

skal bruge en anden rådgiver i stedet. KL peger på, at det er

nødvendigt, at tilsynet kommunikerer de aktuelle sagsbehand-

lingstider ud, så kommunerne, hvis muligt, kan tage højde for

dem. Ifølge KL er det ikke brugbart for kommunerne, at der er

meldt en målsætning om en sagsbehandlingstid på tre måne-

der ud, hvis kommunerne ikke kan regne med den.

KL fremhæver, at kommunalfuldmagten er et område, hvor det

er særligt vanskeligt for kommunerne at få rådgivning fra an-

dre end tilsynet, hvorfor kommunerne kan opleve at komme i

klemme, når tilsynets sagsbehandlingstid er meget lang.

Både KL og Horten efterspørger desuden, at det er muligt at få

differentierede sagsbehandlingstider på forhåndsudtalelserne

alt efter hvilke emner, de handler om. Ifølge interessenterne

kan der være spørgsmål, som er afgørende at få afklaret me-

get hurtigt, mens andre spørgsmål ikke kræver ligeså hurtig

afklaring.

Ønske om mere synlighed om forventede sagsbehand-

lingstider

I forlængelse af ovenstående efterspørger flere af interessen-

terne, at der er mere synlighed om den forventede sagsbe-

handlingstid for de forskellige sagstyper i tilsynet på deres

hjemmeside. KL peger i den forbindelse på, at sagsbehand-

lingstiden også kunne være relevant at oplyse i nyhedsbreve.

Dette for at adressere tidligere dårlige erfaringer med meget

lange sagsbehandlingstider.

Endelig fremhæver repræsenter fra Horten, at formuleringen i

det standardmæssige bekræftelsesbrev, Ankestyrelsen sender,

når der er modtaget en skriftlig henvendelse, kan give anled-

ning til usikkerhed om sagsbehandlingstiderne i det kommu-

nale tilsyn.

Synergi med Ankestyrelsen

Der er flere af interessenterne, som ikke har berøring med det

sociale område. Derfor har de ikke direkte kendskab til, hvor-

vidt der er en synergieffekt efter sammenlægning med Anke-

styrelsen. Flere peger dog på, at der er sket et kvalitetsløft i

tilsynets udtalelser efter sammenlægningen.

LEV er en af de interessenter, som har mest berøring med sa-

ger inden for det sociale område. De fortæller, at de har kon-

krete erfaringer med, at sammenlægningen har betydning for

tilsynets sagsrejsning. Ifølge LEV har nogle af deres medlem-

mer modtaget henvendelser fra et fagkontor i Ankestyrelsen,

som beder om tilladelse til at videregive deres sag til tilsynet,

da sagen er en del af et større sagsmateriale, som bærer præg

af, at kommunen begår systematiske fejl. LEV har ikke kend-

skab til, hvad dette har resulteret i.

Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af lov-

ændringen i forhold til tilsynets proaktivitet og aktuali-

tet

Både KL og advokatfirmaerne peger på, at det kan være van-

skeligt for tilsynet at nå ned på de sagsbehandlingstider, der

efterspørges, med de rammer for tilsynet, der eksisterer i dag.

Her nævner de bl.a. antallet af medarbejdere, der kan be-

handle sager, og den række af sager, tilsynet fortsat er forplig-

tet til at behandle.

Både repræsentanten fra Nielsen Nørager og Bech-Bruun roser

dog i den forbindelse tilsynet, som ifølge dem skal balancere

hensynet til hurtig sagsbehandling med kvaliteten af sagsbe-

handlingen og udtalelsen.

”Man kunne eventuelt efterspørge endnu flere offentlig-

gjorte afgørelser, flere vejledninger og hurtigere sagsbe-

handling, men det er mildest talt urealistisk uden at det går

ud over andre forhold, som er endnu vigtigere.”

– Bech-

Bruun

5.5 ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Interessenterne fremhæver en række forhold ved tilsynets

praksis, som har betydning for interessenternes oplevelse af

tilsynet, men som ikke har en direkte sammenhæng med lov-

ændringen.

Særligt tilsynets tilgængelighed og kommunikation har stor be-

tydning for, hvordan tilsynet opleves. Flere interessenter peger

i den forbindelse på, at kommunikationen og tilgængeligheden

er blevet markant forbedret de seneste par år. Derudover har

bl.a. tilsynets vejledning, kompetence samt tilgang til sagsop-

lysning betydning for interessenterne. Dette uddybes nedenfor.

Tilfredshed med hjemmesiden, nyhedsbreve og NFA

Der er generel tilfredshed med tilsynets hjemmeside og ny-

hedsbreve. Informationerne på hjemmesiden opleves som

brugbare og relevante. Nyhedsbrevene bliver brugt aktivt i for-

hold til at følge med i tilsynets nyeste praksis. Repræsentanter

fra Horten efterlyser, på samme måde som ved udtalelsesdata-

basen, at det bliver gjort tydeligt, om der i nyhedsbrevene er

tale om uddrag af tilsynets udtalelser eller, om der er fast

praksis for, at samtlige nye udtalelser sendes ud via nyheds-

brevet. Repræsentanten fra Nielsen Nørager udtrykker tilfreds-

hed med, at tilsynet har formået at forbedre sin kommunika-

tion de seneste par år.

”Jeg synes, det er svært at kræve mere, da det er utroligt,

set i forhold til den samlede kommunikation, udtalelsesdata-

basen m.v., så langt tilsynet er kommet i dag. Det vil jeg

gerne rose.”

- Nielsen Nørager

Forskellige oplevelser af tilsynets tilgængelighed

Blandt interessenterne er der forskellige opfattelser af, i hvil-

ken grad tilsynet er tilgængeligt. Nogle interessenter fortæller,

at der kan være lang ventetid, hvis de benytter hovednumme-

ret til Ankestyrelsen. De kontakter derfor tilsynet via direkte

kontaktoplysninger på sagsbehandlere, som de tidligere har

haft kontakt til. Repræsentanterne fra LEV fortæller i den for-

bindelse, at den lange sagsbehandlingstid og svartid betyder,

at de ofte kontakter andre fagkontorer i Ankestyrelsen, hvis de

har brug for en hurtig afklaring af lovligheden af f.eks. en

kommunes vejledning i en konkret sag. Det kan eksempelvis

være tilfælde hvor kommunen oplyser, at borgeren ikke kan

klage over en afgørelse eller afviser at anvende en principmed-

delelse.

Andre interessenter oplever i høj grad, at tilsynet er tilgænge-

ligt. Repræsentanter fra Transport- og Boligministeriet frem-

hæver en meget kompleks sag, hvor de havde et godt samar-

bejde med tilsynet. Sagen var af hastende karakter, og mini-

steriet oplevede, at tilsynet stod til rådighed og udviste fleksi-

bilitet. De oplevede, at tilsynet leverede en kvalificeret vejled-

ning og tog sagen alvorligt.

Ønske om at tilsynet bliver endnu mere synligt

Flere interessenter, herunder Transport- og Boligministeriet,

LEV og Horten, efterspørger, at tilsynet bliver mere synlig i for-

hold til deres omverden.

Deltagelse i arrangementer

Repræsentanterne fra Horten efterspørger, at tilsynet i højere

grad deltager i netværk og relevante kurser. Det vil efter re-

præsentanternes vurdering være hensigtsmæssigt, hvis tilsy-

net fik mulighed for at prioritere at deltage i arrangementer,

hvor de kan indgå i dialog med interessenter på området.

Fokus på at informere ministerier

For Transport- og Boligministeriet vil det være brugbart at få

mere viden om tilsynets kompetencer. Repræsentanterne for

ministeriet forklarer, at de formentlig ikke ville have haft kend-

skab til tilsynet, hvis det ikke havde været for enkeltsagerne.

De vurderer, at andre ministerier ligeledes kan mangle kend-

skab til tilsynet, og peger på, at tilsynet med fordel kan gøre

mere ud af at informere ministerier om tilsynets kompetencer

og beføjelser.

”Der er mange, der måske ikke lige kender Ankestyrelsen.

Det er kun fordi, vi har haft alt det her med brandsagen, at

vi har et forholdsvis godt kendskab til, hvad I kan. Men jeg

tror ikke, det er almen viden overhovedet, hvad Ankestyrel-

sen laver, ikke blandt ministerierne.”

- Transport- og Boligministeriet

Sætte frister for bidrag og give tilbagemelding på udfaldet

I forlængelse af ovenstående peger Transport- og Boligmini-

steriet også på, at tilsynet med fordel kunne fastsætte tidsfri-

ster for de bidrag, der anmodes om fra ministerierne. Det vil

efter repræsentanternes vurdering være en hjælp for både

dem og tilsynet, da det kan fungere som en forventningsaf-

stemning og muligvis bidrage til at nedbringe sagsbehandlings-

tiden i de pågældende sager. Fristen kunne fremgå af den

skriftlige anmodning, tilsynet sender.

Derudover peger repræsentanterne fra ministeriet på, at det

kunne være relevant for dem, at tilsynet orienterer om udfal-

det af behandlingen af sager, ministeriet har bidraget med lov-

fortolkning i, da det kan være relevant for ministeriets videre

forvaltning af lovområdet og dialog med kommunerne.

Ønske om bredere faglig kompetence

I forhold til tilsynets sagsrejsning bemærker repræsentanterne

fra Horten, at det ville være til fordel for kommunerne, hvis til-

synet får en bredere faglig kompetence, så der i højere grad er

det fornødne faglige grundlag for at gå ind i sager med kryd-

sende retsområder, herunder krydset mellem hjemmelsspørgs-

mål og selskabsretlige forhold. Det kan eksempelvis være rele-

vant i forhold til kommuners samarbejde med fonde, delta-

gelse i OPP-projekter og forholdet til de offentligt ejede selska-

ber. Det ville ifølge Horten gøre tilsynet mere relevant for

kommunerne.

Manglende konsekvenser ved forkert praksis

Repræsentanterne fra LEV peger på, at de oplever, at det ikke

har reelle konsekvenser for kommunerne, når tilsynet vurde-

rer, at kommunernes praksis er forkert. Det er LEV’s opfat-

telse, at tilsynet blot stiller sig tilfredse med, at kommunen

ændrer sin praksis fremadrettet.

Ønske om mere målrettet kommunikation i udtalelserne

Størstedelen af LEV’s målgruppe er mindre ressourcestærke og

kan have vanskeligt ved at forstå udtalelser fra tilsynet, fordi

sproget er juridisk tungt. Repræsentanterne efterspørger der-

for, at tilsynet bliver mere opmærksomme på, at de også skal

kommunikere til borgere, der har andre forudsætninger for at

læse udtalelser end tilsynets øvrige interessenter.

Tilsynet bør have et særligt fokus på sårbare

målgrupper

Repræsentanterne fra LEV fremhæver desuden, at det er sær-

ligt vigtigt, at tilsynet er proaktivt i forhold til sårbare grupper.

Da disse grupper ifølge LEV i begrænset omfang kan forventes

selv at kunne gøre tilsynet opmærksom på relevante sager.

For høje krav til fremstillingen af sagen ved

henvendelser til tilsynet

I forhold til den indledende dialog hæfter interesseorganisatio-

nen LEV sig ved, at tilsynet stiller høje krav til organisationens

rolle i fremstillingen af sagen. De oplever, at blive betragtet

som ”advokater”, og at det forventes, at de selv er opmærk-

somme på at belyse alle perspektiver af en sag. Repræsentan-

terne fortæller videre, at de savner en nysgerrighed fra tilsy-

nets side i forhold til oplysning af sagen, og at de kunne ønske

sig, at tilsynet i højere grad var kritiske over for kommunernes

oplysning af sagen.

Kommunerne har behov for konkret vejledning

Det er KL’s indtryk, at tilsynet er tilbageholdende med at give

konkret vejledning til kommunerne, når de er i dialog, og at

vejledning ofte bliver holdt på et generelt niveau. KL oplever,

at kommunerne efterspørger mere konkret vejledning, som

kan anvendes i forhold til den specifikke problemstilling, de

står overfor. Regionerne er generelt tilfredse med den telefoni-

ske rådgivning. Dog er der en af regionerne, som også efter-

spørger, at tilsynet bliver mere konkrete og tydelige i den tele-

foniske rådgivning. De ønsker i højere grad, at tilsynet tør give

klare svar i rådgivningen.

Repræsentanten fra Bech-Bruun nævner i den forbindelse, at

tilsynet i hans øjne lykkes godt med at balancere sin dobbelt-

rolle over for kommuner og regioner, som henholdsvis rådgiv-

nings og tilsynsmyndighed på samme tid.

”For et tilsyn er det en svær kunst at rådgive nogen, man

også holder øje med og skal kunne slå oven i hovedet, hvis

de gør noget forkert. Jeg synes, man har en god kultur i til-

synet, hvor man tør indgå i en dialog.”

– Bech-Bruun

KAPITEL 6

Opsamling og vurdering af

lovændringens effekter

Denne rapport har i kapitlerne 2-5 gennemgået retsgrundla-

get, datatræk, sager, hvor der er indledt en undersøgelse og

afvisningspraksis, tilsynets egne erfaringer og interessentinter-

views for at afdække lovændringens effekter i praksis.

Ankestyrelsen vil i dette kapitel samle op på rapportens kapit-

ler og beskrive egne vurderinger af lovens effekt.

6.1 ANKESTYRELSENS VURDERING AF, OM FOR-

MÅLENE MED LOVÆNDRINGEN ER OPNÅET,

HERUNDER MED INDDRAGELSE AF INTERES-

SENTERNES INDTRYK

6.1.1 Målretning af sagsrejsningen, herunder hvilke sa-

ger der tages op til behandling, og hvilke sager der afvi-

ses

Når tilsynet overvejer, hvorvidt der er anledning til at indlede

undersøgelse af en sag, f.eks. som følge af en henvendelse,

omtale i presse eller lignende, skal tilsynet foretage en vurde-

ring af, om det ud fra de overordnede formål med det kommu-

nale tilsyn har væsentlig betydning, at tilsynet tager en sag

op. Se nærmere om formålet med tilsynet i kapitel 2.

6.1.1.1 Hvilke sager tages op til behandling?

Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til lovæn-

dringen anført, hvilke forhold tilsynet skal have særligt fokus

på ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en til-

synssag.

Gennemgangen af de sager, som tilsynet har indledt en under-

søgelse af, viser, at Ankestyrelsen har fokus på de sagsområ-

der, som det i forarbejderne er beskrevet, at tilsynet skal have

fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten og kom-

munestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt. Se nær-

mere i kapitel 4, afsnit 4.2.

På sagsområder, uden for de fokusområder, som fremgår af

forarbejderne, herunder f.eks. sektorlovgivningen, foretager

tilsynet en samlet vurdering af, om den konkrete sag eller hen-

vendelse generelt er egnet til at understøtte det kommunale

tilsyns overordnede formål og funktion. Der henvises til kapitel

4.2.1.5. og 4.2.1.6. for en nærmere beskrivelse af sagerne på

dette område.

En række af de sager, som tilsynet uden for fokusområderne

har indledt undersøgelse af, hidrører fra Ankestyrelsens øvrige

sagsområder, hvilket er i overensstemmelse med lovbemærk-

ningerne, hvor det er forudsat, at det skal have en synergief-

fekt, at Ankestyrelsen både varetager klagesagsbehandling og

samtidig fører tilsynet med kommuner og regioner. Se nær-

mere i kapitel 4, afsnit 4.2.

Gennemgangen viser desuden, at Ankestyrelsen, i overens-

stemmelse med et af formålene med lovændringen, i vidt om-

fang indleder undersøgelse af sager uden forudgående henven-

delse fra borgere, kommunalpolitikere o. lign. Der henvises til

kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser udviklingen i an-

tallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden forudgående

henvendelse.

Det er på baggrund af gennemgangen Ankestyrelsens vurde-

ring, at tilsynet generelt anvender de kriterier, der er fastlagt i

forarbejderne til den ændrede § 48 a, til at indlede undersø-

gelse af sager.

De sager, Ankestyrelsen tager op til behandling, er således

målrettet det overordnede formål med tilsynet, herunder de

fokusområder, som er angivet i forarbejderne til lovændringen.

En af interessenterne i kapitel 5 har bemærket, at en bredere

faglig kompetence hos tilsynet kunne gavne kommunernes be-

hov for udtalelser i sager med krydsende retsområder. Anke-

styrelsen henviser i den forbindelse til, at tilsynets kompetence

ikke omfatter lovgivning, der både gælder for offentlige myn-

digheder og private.

6.1.1.2 Hvilke sager afvises?

Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til lovæn-

dringen anført, hvilke forhold der som udgangspunkt taler

imod, at Ankestyrelsen rejser en tilsynssag.

Ankestyrelsen vurderer på baggrund af sagsgennemgangen i

kapitel 4, at Ankestyrelsen i sin administration af muligheden

for at afvise at rejse en tilsynssag, generelt anvender de krite-

rier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at af-

vise at rejse tilsynssager.

Gennemgangen af afviste sager viser, at på sektorlovsområdet

og på området for øvrig forvaltningsret afviser Ankestyrelsen

sager, som enten ikke tyder på en ulovlighed, og/eller som

ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke har generel betydning

eller ikke har objektivt stor betydning for den berørte. Se nær-

mere i kapitel 4, afsnit 4.3.

Inden for fokusområderne, som er angivet i forarbejderne til

lovændringen, afviser Ankestyrelsen som udgangspunkt ved

manglende ulovlighed eller, hvis det vurderes, at en nærmere

undersøgelse ikke vil føre til en konstatering af en ulovlighed.

Derudover kan Ankestyrelsen konkludere, at Ankestyrelsen ge-

nerelt afviser sager, som mangler aktualitet – typisk fordi

kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

6.1.1.3. Ankestyrelsens samlede vurdering

Det er på den baggrund Ankestyrelsens samlede vurdering, at

Ankestyrelsen rejser sager i overensstemmelse med tilsynets

formål og de fokusområder, der fremgår af forarbejderne til §

48 a, og at Ankestyrelsen tilsvarende ikke afviser sager i strid

med formål og forarbejder.

Det fremgår af de gennemførte interessentinterviews, at inte-

ressenterne samlet set også oplever, at tilsynet behandler re-

levante sager.

Nogle af interessenterne peger på, at det ikke er tydeligt for

dem, at der er sket en udvikling i tilsynets prioritering i forhold

til at tage sager op, der har en tværgående og generel karak-

ter. Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er der

en oplevelse af, at de sager, tilsynet rejser, generelt lever op

til formålet med lovændringen ved at være sager af tværgå-

ende og generel karakter.

Endelig fremhæver nogle interessenter, at det er deres ople-

velse, at tilsynssager om aktindsigt fortsat fylder meget i tilsy-

nets arbejde. Det kan bl.a. betyde, at tilsynet har vanskeligt

ved at leve op til formålet med lovændringen om at prioritere

at rejse sager, der har en bredere betydning for flere interes-

senter.

Ankestyrelsen har i forhold til disse udsagn noteret sig, at det

kan være svært at illustrere udadtil, hvordan linjen er udviklet

i praksis i forhold til, hvornår en sag afvises, og hvornår den

rejses som tilsynssag. Ankestyrelsen er altid tilgængelig for

henvendelser om sager, der ønskes indbragt for tilsynet, og

navnlig de seneste år har Ankestyrelsen arbejdet aktivt for at

udbrede kendskabet til tilsynets kompetence gennem aktiv for-

midling og systematiske møder med andre myndigheder og in-

teressenter.

6.1.2 Effektivitet og prioritering mellem sager

Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet mulig-

hed for at operere mere effektivt i form af bl.a. nedbringelse af

sagsbehandlingstiden og bedre mulighed for at kunne priori-

tere at behandle visse sager hurtigere end andre.

6.1.2.1 Sagsbehandlingstid

En del af baggrunden for at ændre rammerne for tilsynets

sagsudvælgelse var at nedbringe sagsbehandlingstiden og give

tilsynet bedre mulighed for at behandle de sager, der tages op

til behandling, hurtigere.

Ankestyrelsen kan på baggrund af datatræk konstatere, at

sagsbehandlingstiden er faldet markant efter lovændringen i

2017. Se nærmere i kapitel 3, figur 2.1., hvoraf det fremgår,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 var 25,2

uger, i 2019 13,4 uger og i 1. kvartal 2020 yderligere faldet til

10,28 uger.

I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at sagsbehandlings-

tiden for tilsynssager om aktindsigt også er faldet markant ef-

ter lovændringen.

Sagsbehandlingstiden for forhåndsudtalelser er ligeledes ned-

bragt. Det betyder, at tilsynet har mulighed for at efterkomme

kommuners og regioners ønske om hurtigere tilbagemeldinger

på dette punkt.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at den markant kortere sags-

behandlingstid er udtryk for, at effekten af de friere rammer

for tilsynets sagsudvælgelse nu er slået igennem. Tilsynet kan

således nu behandle sagerne, mens de er aktuelle. Lovændrin-

gen har dermed efter Ankestyrelsens opfattelse haft den øn-

skede effekt på sagsbehandlingstiden, herunder også i forhold

til afgivelse af forhåndsudtalelser.

Som det fremgår af kapitel 5, vurderer tilsynets interessenter

samlet set også, at der er sket en positiv udvikling i sagsbe-

handlingstiden. KL fremhæver dog, at der er behov for et fort-

sat fokus på sagsbehandlingstiden, hvis tilsynets udtalelser

skal være anvendelige og relevante for kommunerne. Derud-

over peger nogle interessenter på, at der særligt er potentiale

for et øget brug af forhåndsudtalelser, såfremt sagsbehand-

lingstiden reduceres. Endelig ønsker flere af interessenterne

mere synlighed om tilsynets sagsbehandlingstider for udtalel-

ser og forhåndsudtalelser.

Ankestyrelsen er på baggrund af KL’s ønske om så kort en

sagsbehandlingstid som muligt, opmærksom på vigtigheden af,

at der fortsat afsættes ressourcer til hurtig behandling af navn-

lig forhåndsudtalelser. På nuværende tidspunkt stræber tilsy-

net som nævnt efter en sagsbehandlingstid på tre måneder for

forhåndsudtalelser.

6.1.2.2 Prioritering mellem sagerne, der rejses

Formålet med lovændringen var også at give bedre mulighed

for at foretage en indbyrdes prioritering af sager, hvor det er

vurderingen, at der er anledning til at rejse en tilsynssag.

Som det fremgår af kapitel 4, prioriterer tilsynet at behandle

sager om aktindsigt særligt hurtigt. Derudover prioriteres det

generelt at få behandlet afvisningssagerne så hurtigt som mu-

ligt. Det samme gælder for bl.a. forhåndsudtalelser og sager

om samtykke til salg af fast ejendom uden udbud, hvor en

kommune eller region venter på at kunne disponere.

Ankestyrelsen har således udviklet en praksis, hvorefter visse

sagskategorier bliver prioriteret forud for andre, men styrelsen

vurderer derudover altid konkret, om en sag har så vigtig og

samfundsrelevant karakter, at den skal prioriteres og behand-

les forud for øvrige sager. Det vurderes derudover om en sag,

f.eks. efter anmodning fra kommunen eller regionen, skal prio-

riteres.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at tilsynet med lovændringen

har fået bedre mulighed for at foretage indbyrdes prioritering

af sagerne, og at den måde, styrelsen i praksis prioriterer sa-

gerne på, understøtter lovens formål. Eksemplerne i kapitel 4

viser også, at Ankestyrelsen har understøttet lovens formål

ved at prioritere sager, som haster for en kommune eller re-

gion.

6.1.2.3 Antal verserende sager

Som det fremgår af kapitel 3, er antallet af verserende sager i

tilsynet faldet markant, siden lovændringen trådte i kraft.

Dog er der sket en stigning i 2020 blandt andet som følge af

udskiftninger i medarbejderstaben i forbindelse med den fysi-

ske flytning af tilsynet fra Ringsted til København den 1. marts

2020. Det er Ankestyrelsens absolutte forventning, at stignin-

gen er midlertidig og at antallet af verserende sager vil falde

igen i takt med oplæringen af nye medarbejdere m.v.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at lovændringen har haft en

mærkbar effekt på sagsbeholdningen i tilsynet og dermed i for-

længelse af samlingen af tilsynet i 2013 har understøttet en

god udvikling og et fald i antallet af verserende sager frem til

2020.

Tilsynet bruger nu ikke ligeså mange ressourcer på sager, som

skal afvises, som det var tilfældet før lovændringen. Det har

betydet, at der er blevet frigivet ressourcer til at nedbringe an-

tallet af verserende sager.

Ankestyrelsen kan således konkludere, at lovændringen har

haft en positiv effekt på antallet af verserende sager.

De færre verserende sager betyder, at tilsynet i højere grad

end før lovændringen har ressourcer til at handle proaktivt og i

højere grad end tidligere fokusere på også at rejse sager uden

forudgående henvendelse. Tilsynets rammer giver mulighed for

at samle sager i tematiserede indsatser, ligesom tilsynet nu

kan operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig tvær-

gående og generel karakter.

6.1.3 Proaktivitet

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at de mere

fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil give tilsynet mulig-

hed for at kunne agere mere proaktivt og dermed påtage sig

en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovlighe-

den af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det kom-

munale tilsyn får en større rækkevidde inden for de områder af

kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, som falder

inden for det kommunale tilsyn.

6.1.3.1 Sager indledt uden forudgående henvendelse

Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet bedre

mulighed for at prioritere at tage sager op til behandling på

eget initiativ.

Ankestyrelsen kan konstatere, at antallet af sager, der er ind-

ledt undersøgelse af uden forudgående henvendelse er steget

markant efter lovændringen. Der henvises til figur 2.5 i kapitel

3, hvoraf det fremgår, at antallet i 2016 og 2017 var henholds-

vis 2 og 13, mens der i 2019 blev indledt undersøgelse af 55

sager uden forudgående henvendelse.

Ankestyrelsen kan på den baggrund konkludere, at lovændrin-

gen har haft en effekt på muligheden for at indlede undersø-

gelse af sager, uden at der foreligger en forudgående henven-

delse. Det understøttes af tilsynets egen vurdering af, at der

med lovændringen er frigivet tid til at undersøge f.eks. presse-

omtale for problemstillinger, som kunne være relevante for til-

synet at undersøge nærmere med henblik på eventuelt at rejse

en tilsynssag.

Som det fremgår af kapitel 5, har flere af tilsynets interessen-

ter desuden bemærket, at tilsynet er opmærksomt på forhold,

der bliver omtalt i medierne, og interessenterne ser positivt

på, at tilsynet vælger at afdække, om der skal rejses en til-

synssag i de situationer.

Som det også fremgår af kapitel 5, efterspørger LEV, at tilsy-

net i højere grad tager sager op uden forudgående henven-

delse, når der danner sig et mønster af, at en eller flere kom-

muner har en ulovlig praksis på et specifikt område.

Ankestyrelsen kan hertil oplyse, at tilsynet får relevant viden

fra Ankestyrelsens klagesagskontorer med henblik på at være

proaktive og rejse tilsynssager på socialområdet, beskæftigel-

sesområdet og børneområdet. Ankestyrelsen vil også fremad-

rettet være opmærksom på at understøtte vidensdeling mel-

lem tilsynet og klagesagskontorer i Ankestyrelsen.

6.1.3.2 Forhåndsudtalelser

Kommuner og regioner kan anmode Ankestyrelsen om en for-

håndsudtalelse om lovligheden af en påtænkt disposition. En

forhåndsudtalelse kan således påvirke kommunens eller regio-

nens dispositioner, før de er foretaget, og hvis forhåndsudtalel-

ser afgives inden for et rimeligt tidsrum, er de derfor udtryk

for proaktivitet.

Tilsynet har fokus på at afgive forhåndsudtalelser hurtigt, her-

under ved at smidiggøre sagsgangen fra anmodning til for-

håndsudtalelse, hvilket de mere fleksible rammer for sagsud-

vælgelsen har frigjort ressourcer til.

Dermed kan tilsynet – som nævnt i bemærkningerne til lovæn-

dringen – påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til

afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktivi-

teter.

Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det kom-

munale tilsyn får en større rækkevidde inden for de områder af

kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, som falder

inden for det kommunale tilsyn. Særligt også under hensyn til,

at forhåndsudtalelserne (ligesom tilsynets andre udtalelser) of-

fentliggøres og danner grundlag for korrekt regelanvendelse i

samtlige kommuner og regioner om det specifikke emne.

Det fremgår af kapitel 5, at KL peger på, at forhåndsudtalel-

serne kan være et vigtigt og meget anvendeligt redskab for

kommunerne, når de står overfor at træffe beslutninger, hvor

der opstår tvivlspørgsmål. Det fremgår videre, at nogle kom-

muner ifølge KL afholder sig fra at anmode om forhåndsudta-

lelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med meget lange

sagsbehandlingstider.

Ankestyrelsen vil også fremadrettet have fokus på at under-

støtte en hurtigere sagsbehandling af anmodninger om aktind-

sigt.

6.1.4 Opfølgning på generelle spørgsmål, herunder kort

om tematisering, udtalelsesdatabase, nyheder m.v.

Det følger af forarbejderne til den ændrede § 48 a, at tilsynet

med lovændringen og de mere fleksible rammer for sagsud-

vælgelsen i videre omfang skulle have mulighed for at tage ini-

tiativ til mere aktivt at følge op på eventuelle generelle spørgs-

mål i kommuner og regioner.

Ankestyrelsen vurderer, at lovændringen har givet Ankestyrel-

sen mulighed for i højere grad at tage initiativ til mere aktivt at

følge op på eventuelle generelle spørgsmål i kommuner og re-

gioner.

Ankestyrelsen kan i den forbindelse pege på, at Ankestyrelsen

som led i strategien for det kommunale og regionale tilsyn ud-

vælger sager til tematiseret behandling. Det betyder bl.a., at

tilsynet behandler sager med samme retlige problemstilling på

samme tid for at opnå en bredere belysning af et område, end

hvis sagerne behandles enkeltvis. Se nærmere om Ankestyrel-

sens tematiserede behandling i kapitel 4.5.6.

Derudover kan Ankestyrelsen henvise til, at Ankestyrelsen,

som det fremgår af kapitel 2, afsnit 2.5., i begyndelsen af

2020 fik en ny tilsynsdatabase på sin hjemmeside samt at An-

kestyrelsen siden 1. april 2017 har udsendt nyhedsbreve på til-

synsområdet til flere end 2.000 abonnenter.

Flere interessenter efterspørger, at tilsynet i endnu højere grad

prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer nogle af

de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis kommer

til udtryk i enkeltsager. En interessent fremhæver, at temati-

serede udtalelser kan bidrage til, at tilsynet kommer på forkant

med relevante problemstillinger og opleves som mere proak-

tive.

Ankestyrelsen har noteret sig, at dette er et ønske hos flere af

tilsynets interessenter, og Ankestyrelsen er opmærksom på, at

det efter interessenternes vurdering vil bidrage til at øge vej-

ledningsniveauet, hvis Ankestyrelsens udtalelser i højere grad

har karakter af tematiserede, mere generelle udtalelser.

Det fremgår af kapitel 5, at der blandt tilsynets interessenter

er en udbredt tilfredshed med tilsynets nye udtalelsesdata-

base. Interessenterne vurderer, at databasen samler og synlig-

gør brugbar viden og på den måde er med til at understøtte, at

tilsynet samlet set opleves som mere proaktivt.

Flere interessenter peger på, at tilsynets kommunikation og til-

gængelighed er blevet markant forbedret de seneste par år.

Det fremgår desuden af kapitel 5, at tilsynets interessenter

bruger nyhedsbrevene til at følge med i tilsynets nyeste prak-

sis, hvilket også tydeligt mærkes i netværkssammenhænge.

Selv om lovændringen betyder, at enkeltsager ikke tages op til

behandling i samme omfang som efter de tidligere regler,

kommer udtalelserne på den måde også en flerhed af borgere

til gode og får dermed større betydning også for borgerne.

6.1.5 Anvendelse af Ankestyrelsens fogedfunktion, her-

under Ankestyrelsens håndtering heraf

Den organisatoriske overførsel af tilsynet fra Statsforvaltnin-

gen til Ankestyrelsen i forbindelse med lovændringen skulle

bl.a. understøtte en øget opmærksomhed på anvendelsen af

fogedfunktionen med henblik på at sikre overholdelse af Anke-

styrelsens afgørelser.

Ankestyrelsen vurderer samlet set, at overførslen af tilsynet til

Ankestyrelsen har understøttet yderligere fokus på at sikre ef-

terlevelse af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete klagesager

på social- og beskæftigelsesområdet ved hjælp af tilsynets fo-

gedfunktion. Det er samtidig hensigtsmæssigt og bidrager til

en kortere sagsbehandlingstid, at det er det kontor i styrelsen,

der har truffet en afgørelse, der selv tager stilling til, om afgø-

relsen efterleves, og hvilken opfølgning der i givet fald er be-

hov for. I den sammenhæng har lovændringen virket som en

styrkelse af borgerhensynet.

Tilsynet har ikke haft anledning til at anvende tvangsbøder.

Det er således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne

generelt vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.

Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse

trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i kommu-

nen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at kom-

munen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve afgø-

relsen.

Som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har Ankestyrelsens

klagesagskontorer behandlet i alt 102 fogedsager i perioden

fra 1. april 2017 til 31. december 2019. Tallet skal ses i lyset

af, at der indtil 1. juni 2019 ikke var helt faste retningslinjer

for registreringen af disse fogedsager.

6.1.6 Forhold, der kan have hindret udmøntningen af lo-

vens formål

Efter ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse, som

trådte i kraft den 1. april 2017, skulle henvendelser indkom-

met før denne dato fortsat behandles efter den tidligere be-

stemmelse.

Det har haft den konsekvens, at den fulde effekt af de friere

rammer for tilsynets sagsudvælgelse og dermed det arbejde,

som den nye lovgivning indebærer, har været forsinket. Efter

lovens ikrafttræden den 1. april 2017 er der afsluttet i alt 851

sager, der var indkommet før denne dato.

Der har således været en overgangsperiode, hvor Ankestyrel-

sen har færdigbehandlet henvendelser efter den tidligere be-

stemmelse. Dette forhold indgik i beslutningen om, at lovæn-

dringen skulle evalueres tre år efter lovens ikrafttræden. Det

fremgår af forarbejderne til den ændrede bestemmelse, at det

var forventet, at tilsynet skulle bruge noget tid på at indrette

sig og sin praksis efter de ændrede rammer, samt at det måtte

forventes, at lovforslagets fulde effekt først ville slå igennem

efter noget tid.

Lovændringen er nu fuldt implementeret i Ankestyrelsens til-

synsvirksomhed, og det er styrelsens forventning, at den posi-

tive effekt vil fortsætte uanset de midlertidige udsving, der føl-

ger af den geografiske flytning af tilsynet.

6.2 KORT OM KVALITET

Ankestyrelsen har i forlængelse af lovændringen haft fokus på

implementeringen af de nye rammer for tilsynets sagsudvæl-

gelse, herunder forventningerne om en kortere sagsbehand-

lingstid. Dog er det en grundlæggende præmis, at kvaliteten i

tilsynets udtalelser er høj. Det er en vigtig forudsætning for til-

synets gennemslagskraft.

Kvaliteten af udtalelserne kan desuden have betydning i for-

hold til, at kommuner og regioner i langt de fleste tilfælde føl-

ger tilsynets udtalelser.

En grundig og metodestærk sagsbehandling må betragtes som

en nødvendig forudsætning for tilsynet, som behandler sager

med juridisk komplicerede problemstillinger.

Ankestyrelsen følger løbende kvaliteten i hele styrelsens ar-

bejde. Det sker bl.a. ved årlige interne kvalitetsmålinger. Ved

den seneste kvalitetsmåling blev 15 tilsynsudtalelser gennem-

gået. Det overordnede billede var, at tilsynet overholder de

lovgivningsmæssige krav til sagsbehandlingen. Der blev dog

også afdækket muligheder for forbedringer.

Tilsynet arbejder kontinuerligt med dette og har til stadighed

fokus på at sikre kvaliteten af tilsynets udtalelser. Tilsynets

brevskabeloner medvirker til at sikre dette, ligesom udkast til

udtalelser som altovervejende hovedregel skal godkendes på

flere niveauer i tilsynet med henblik på at sikre den fornødne

kvalitet, før de sendes til kommuner og regioner. Der er også

fokus på vigtigheden af kvalitet i forbindelse med oplæring af

nye medarbejdere.

6.3 ANKESTYRELSENS SAMLEDE KONKLUSION

På baggrund af vurderingerne i de forudgående afsnit i dette

kapitel kan Ankestyrelsen sammenfattende konkludere, at lov-

ændringen har haft den ønskede effekt:

•

Sagsbehandlingstiden er faldet markant

Antallet af sager uden forudgående henvendelse er ste-

get markant

Antallet af verserende sager er faldet markant.

Sammenfattende vurderer Ankestyrelsen desuden, at de æn-

drede rammer for tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at have

en faktisk og relevant effekt, der understøtter formålet med

ændringen.

Ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse har i høj

grad medført en større mulighed for at tage de mere princi-

pielle og generelle sager op, behandle disse sager hurtigere og

i højere grad sikre, at resultatet bliver udbredt til kommuner

og regioner. Derudover har lovændringen frigivet tid til at un-

dersøge viden, der kommer fra f.eks. Ankestyrelsens klage-

sagskontorer og presseomtale, og til at kunne agere i relevant

omfang i form af f.eks. rejsning af sager uden forudgående

henvendelse, mens det er aktuelt. Dette er med til at under-

støtte målsætningen om et mere proaktivt tilsyn. Gennemgan-

gen af datatrækkene og sager viser, at tilsynet har brugt de

nye muligheder.

Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt, og udnyt-

ter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at anvende

viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens klagesagskonto-

rer. For så vidt angår synergieffekten er der således stort fo-

kus på at udvælge og gøre brug af oplysninger fra klagesags-

kontorernes konkrete klagesager, hvis oplysningerne tyder på

eksempelvis en generel ulovlig praksis eller forkert forståelse

af lovgivningen i en eller flere kommuner. I disse tilfælde bru-

ges de relevante oplysninger fra de konkrete klagesager til at

rejse generelle tilsynssager.

Samarbejdet understøtter også en øget opmærksomhed på an-

vendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre overhol-

delse af Ankestyrelsens afgørelser.

Derudover er der frigivet tid til en mere tematisereret sagsbe-

handling, og tilsynet har behandlet en række sager tematiseret

på baggrund af viden fra Ankestyrelsens klagesagskontorer og

på anden baggrund. Den tematiserede sagsbehandling er også

med til at understøtte målet om et proaktivt tilsyn.

Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af

lovændringen fremført nogle relevante og konstruktive ønsker,

som tilsynet vil tage med sig i det videre arbejde.

Som det fremgår af kapitel 5 har repræsentanter fra Trans-

port- og Boligministeriet for eksempel peget på, at det kunne

være relevant for dem, at tilsynet orienterer om udfaldet af

behandlingen af de sager, ministeriet har bidraget med lovfor-

tolkning i, da det kan være relevant for ministeriets videre for-

valtning af lovområdet og dialog med kommunerne.

Det fremgår desuden af kapitel 5, at det er KL’s indtryk, at til-

synet er tilbageholdende med at give konkret vejledning til

kommunerne, når de er i dialog, og at vejledning ofte bliver

holdt på et generelt niveau.

Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til vigtigheden af at

balancere sin dobbeltrolle over for kommuner og regioner som

henholdsvis rådgivnings- og tilsynsmyndighed på samme tid.

Dette fremgår også af advokatfirmaet Bech-Bruuns tilkendegi-

velse. Hertil kommer, at tilsynet nødvendigvis må afholde sig

fra at vejlede for løseligt om komplekse forhold, der kræver en

grundigere stillingtagen i f.eks. en forhåndsudtalelse.

Det fremgår af kapitel 5, at KL og Horten peger på, at det ikke

er tydeligt for dem, at der er sket en ændring i de sager, tilsy-

net indleder undersøgelse af. De peger også på, at det ikke er

tydeligt for dem, at der er sket en udvikling i forhold til, at til-

synet i højere grad prioriterer at tage sager op, der har en

tværgående og generel karakter. Andre interessenter mener,

at de sager, tilsynet tager op til behandling, lever op til formå-

let med lovændringen.

KL peger desuden på, at forhåndsudtalelserne kan være et vig-

tigt og meget anvendeligt redskab for kommunerne. Lange

sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke anven-

der forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge KL af-

holder nogle kommuner sig fra at anmode om forhåndsudtalel-

ser på grund af tidligere dårlige erfaringer med meget lange

sagsbehandlingstider.

Ankestyrelsen har noteret sig, at tilsynets interessenter på

nogle områder ønsker en endnu bedre service. Det er helt na-

turligt og forventeligt, at modtagerne f.eks. gerne vil have

endnu kortere sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen er løbende i

kontakt med tilsynets interessenter for at sikre sig, at tilsynets

virksomhed, så vidt det er muligt, tilgodeser interessenternes

behov. Det er imidlertid vanskeligt at indfri alle ønsker fra alle

interessenter.

Som nævnt ovenfor er lovændringen nu fuldt implementeret i

Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed, og det er styrelsens vurde-

ring, at formålene med lovændringen er opnået. Ankestyrelsen

har således fået bedre mulighed for at målrette sit tilsyn mod

de sager, som ud fra det overordnede formål med det kommu-

nale tilsyn har størst betydning for kommuner og regioner.

Vurderingen baserer sig på datatrækkene, gennemgangen af

sager, tilsynets egne erfaringer og interessenternes tilbage-

meldinger.

Det er Ankestyrelsens forventning, at de positive effekter vil

fortsætte, og styrelsen vil også fremover have fuldt fokus på

aktivt at fastholde og udbygge disse positive effekter, sådan at

tilsynet på bedst mulige måde lever op til sit overordnede for-

mål, som er at sikre statens interesse i, at kommuner og regi-

oner handler i overensstemmelse med lovgivningen, når de

udøver den magt, der følger af, at de er offentlige forvaltnings-

myndigheder.

Bilag 1

TABEL 1.1: NØGLETAL

Antal indkomne sager i tilsynet

2014

2.194

2015

2.109

2016

2.179

2017

2.006

2018

1.624

2019

1.735

Heraf antal indkomne sager om aktindsigt

2014

144

2015

281

2016

364

2017

505

2018

523

2019

526

Antal behandlede sager i tilsynet

2014

1.518

2015

1.252

2016

2.071

2017

1.744

2018

1.948

2019

1.648

Heraf antal behandlede sager om aktindsigt

2014

107

2015

241

2016

307

2017

498

2018

587

2019

482

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

2014

15,0

2015

21,7

2016

28,5

2017

25,2

2018

27,5

2019

13,4

Tilsynssager om aktindsigt – gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

2016

Almindelige

Komplicerede

6,4

14,4

2017

10,6

26,9

2018

3,2

9,6

2019

2,5

TABEL 1.2:

SAGER REJST I TILSYNET UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE

Antal sager pr. år

2015

2016

2017

2018

2019

Note: Pr. februar 2020 er der 65 verserende sager rejst uden forudgående henvendelse.

TABEL 1.3A: FOGEDFUNKTIONEN

Behandlede fogedsager i tilsynet (Statsforvaltningen og Ankestyrelsens tilsynskontorer) fra 1.

juli 2016 til 31. december 2019. Dvs. sager om opfølgning over for kommunerne.

Social eller beskæftigelsessag

2. halvår 2016

2017

2018

2019

I alt

Andet

I alt

Note: Fogedfunktionen indebærer, at tilsynet, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at efter-

leve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette, om nødvendigt ved brug af tvangsbøder.

Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en kommune eller region ikke svarer på anmodninger om oplysninger fra en særlige

klage- eller tilsynsmyndighed.

TABEL 1.3B: FOGEDFUNKTIONEN

Behandlede fogedsager i Ankestyrelsens klagesagskontorer fra 1. april 2017 til 31. december

2019.

102

Note: Klagesagskontorerne i Ankestyrelsen har efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 kunne behandle sager

om kommuners mulige nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen

TABEL 1.4: VERSERENDE SAGER I TILSYNET PRIMO APRIL I ÅRENE

2017-2020

2017

Forvaltningsret

Tilsynssager om aktindsigt

Kommunalret

Kommunalfuldmagt

Godkendelsessager og regnskabssager

Sektorlov

Social sager

Øvrige/diverse

I alt

220

163

221

389

854

2018

105

285

178

299

689

2019

200

138

337

2020

158

231

132

231

620

TABEL 1.5:

ANTAL INDKOMNE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2018-

2019

2018

Forvaltningsret

Tilsynssager om aktindsigt

Kommunalret

Kommunalfuldmagt

Godkendelsessager og regnskabssager

Sektorlov

Social sager

Øvrige/diverse

I alt

Note:

Man kan ikke opgøre indkomne sager på sagsemne for årene 2014-2017

2019

651

527

537

355

547

1.735

638

523

494

301

492

1.624

TABEL 1.6

Antal behandlede sager i tilsynet fordelt på sagsemne 2015

Forvaltningsret

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, vejled-

ning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Antal sager

273

115

247

115

140

101

Sagsbehandlingstid

(uger)

20,0

10,0

18,4

47,3

4,6

29,9

12,5

17,9

8,3

16,2

24,9

4,6

29,9

12,5

30,6

27,5

35,7

51,2

49,5

22,0

27,9

23,1

26,1

19,0

47,1

27,5

55,9

34,9

135,2

23,5

22,0

27,9

19,4

Herunder aktindsigt

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/ henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, vejled-

ning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Kommunalret

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor

§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning

§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Herunder kommunalfuldmagt

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Herunder godkendelsessager og regnskabssager

§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor

§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

655

325

295

1.252

23,1

26,1

19,0

24,9

63,2

58,1

67,8

73,3

10,4

36,9

16,0

12,7

18,8

41,7

0,1

20,9

12,9

8,1

8,2

7,4

5,4

21,2

8,1

5,5

25,2

59,9

21,7

Sektorlov

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 50 a-d / §51 Sanktioner

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Øvrige/diverse

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Uden sagsemne

§ 42, stk. 1 Godkendelse/ afsked. Af revisor

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, vejled-

ning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

I alt

TABEL 1.7A:

ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2016

Styringsemne

Kommunestyrelseslovsager

Sektorlovssager

Herunder social og sundhed

Forvaltningsret

Herunder kommuneaktindsigter

Øvrige sager

Umiddelbare afvisninger

Kommunalret

Herunder kommunalfuldmagt (Kommunalret)

Herunder godkendelser og regnskabssager

Herunder styrelsesvedtægter

Uden sagsemne

I alt

Antal sa-

ger

535

132

399

307

445

570

507

2.071

Sagsbehandlingstid

(uger)

60,9

38,4

23,7

12,6

8,9

64,6

10,3

39,0

47,0

38,0

50,5

27,0

28,5

Note: På grund af ændret kodestruktur pr. 1. juli 2016 er afgørelseskoderne for visse sagsemner slået sammen, herunder f.eks. på

området for kommunale fællesskaber, der omfatter både § 48 a-afvisninger og afgørelser.

Baggrunden for, at dette emne er benævnt ”(uden sagsemne)” er, at der i forbindelse med registreringen af disse sager ikke er

angivet et styringsemne.

TABEL 1.7B: ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ AF-

GØRELSESKODER 2016

Afgørelseskoder på sager fra tabel 1.7A

Koder om godkendelse af revision

Koder om årsregnskaber og delberetninger

Koder om lånebekendtgørelsen

Koder om kommunale fællesskaber

Koder om samtykke til salg uden offentligt udbud

Koder om styrelsesvedtægter

Kompetenceafvisning

§48a afvisning

§50 udtalelse/godkendelse

Sanktioner

Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt

Fogedsag

I alt

Antal

sager

365

460

735

293

2.071

Sagsbehandlingstid

(uger)

15,9

43,9

9,7

41,2

23,8

50,5

10,0

26,0

47,3

9,9

27,6

15,9

28,5

2017

2018

Antal

sager

Sagsbe-

handlingstid

(uger)

Antal

sager

2019

Sagsbe-

handlings-

tid (uger)

TABEL 1.8:

ANTAL BEHANDLEDE

SAGER I TILSYNET

FORDELT PÅ SAGS-

EMNE 2017-2019

Forvaltningsret

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Forhåndsudtalelse

Antal

Sager

Sagsbehand-

lingstid

(uger)

648

395

100

38,9

56,1

10,2

34,8

710

425

142

9,3

10,1

13,7

2,4

1,6

51,1

5,1

4,7

9,4

1,9

1,4

31,1

28,4

39,0

23,6

9,6

10,1

582

355

482

289

553

446

3,7

3,1

5,9

8,2

2,2

6,5

2,5

2,0

5,2

1,9

1,6

22,6

13,4

23,6

2,45

16,9

6,6

Herunder aktindsigt

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage /oversendt/

henlagt

508

315

455

131

277

114

213

40,8

42,7

51,8

9,4

38,9

37,1

33,5

39,9

52,9

44,6

0,3

52,3

39,3

95,6

28,7

30,2

52,9

25,6

28,4

587

340

132

566

440

Kommunalret

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Sanktioner

Herunder kommunalfuldmagt

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Kompetenceafvisning

316

42,1

33,2

66,9

14,6

1,5

54,1

41,7

6,6

398

19,2

14,9

34,7

15,7

24,2

Herunder godkendelsessager og

regnskabssager

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Kompetenceafvisning

Sanktioner

169

25,1

10,3

55,7

298

43,1

10,4

389

24,4

18,7

0,9

641

0,3

25,5

29,1

19,1

14,2

14,3

18,7

5,4

23,5

25,9

70,9

13,4

6,7

45,7

38,3

71,2

97,4

63,1

27,9

672

533

40,5

41,4

67,7

29,1

56,8

5,3

12,5

513

428

14,0

12,3

53,4

8,7

6,7

13,8

1,6

25,5

69,9

1,3

12,5

6,6

57,6

Sektorlov

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Fogedsag

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Sanktioner

356

186

193

Herunder sociale sager

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Fogedsag

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage /over-

sendt/henlagt pga. passivitet

Forhåndsudtalelse

Sanktioner

1.744

3,9

25,2

1.948

26,6

1.648

13,5

I alt

Note: Tallene fra 1. april 2017 i tabellerne ovenfor omfatter udelukkende de sager, som tilsynskontorerne selv har behandlet.

TABEL 1.9A: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I ANKESTYREL-

SENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. APRIL 2017 TIL 31. MAJ 2019.

Afsluttede tilsynsvurderingssager

Samlet antal

Note: Siden overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har Ankestyrelsens klagesagskontorer haft mulighed for i et vist

omfang at foretage tilsynsvurderinger på egne områder (dvs. navnlig social- og beskæftigelsesområdet) ved henvendelser, som

giver anledning til at overveje, om en tilsynssag skal rejses.

TABEL 1.9B: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I ANKESTYREL-

SENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. JUNI 2019 TIL 31. DECEMBER

2019

Afsluttede tilsynsvurderingssager

§ 48 a afvisning

Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt

Note: 7 sager med formodet fejlregistrering er indeholdt i §48 a afvisning.