Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2527367_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 862
10. februar 2022
Indenrigs- og Boligudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 119 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 119:
”Hvilke
tanker gør ministeren sig om problemstillingerne vedrørende indkvartering af
vandrende arbejdere, som beskrevet i henvendelsen fra Byggefagenes Samvirke, jf.
BOU alm. del
bilag 34 og 56, og hvordan vil ministeren sikre ordentlige forhold på
kort sigt i lyset af coronasituationen samt generelt på længere sigt?”
Svar:
Jeg mener, at det er på tide, at vi i Danmark stiller krav til de indkvarteringsfor-
hold, som arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Det bør gælde uanset,
om der er tale om danske eller udenlandske ansatte.
I forbindelse med covid-19 blev der midlertidigt indført regler om, at arbejdsgi-
vere, som stiller bolig til rådighed for sine ansatte, skal sikre en række mindstekrav
til boligens indretning og rengøring mv. for at forebygge smitte med covid-19.
Reglerne var gældende indtil den 1. november 2021, men jeg mener, at det er rele-
vant, at erfaringerne fra den midlertidige covid-boliglov indgår i de videre overve-
jelser om en generel lovgivning i forhold til arbejdsgivere, som stiller bolig til rå-
dighed for deres ansatte.
Den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere og be-
kæmpelse af menneskehandel anbefaler i sin afrapportering fra september 2021
bl.a., at der indføres et generelt krav i lovgivningen om, at arbejdsgivere, som stil-
ler bolig til rådighed for ansatte, skal sikre de ansatte tidssvarende og ordentlige
boligforhold og at der etableres et myndighedstilsyn.
Den anbefaling har regeringen fulgt op på, og derfor indgår initiativet om boligfor-
hold, som et blandt mange tiltag i den reformpakke for dansk økonomi, som rege-
ringen d. 21. januar 2022 indgik aftale om med Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Der er nu sat et arbejde i gang med at få gennemført det aftalte initiativ.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvilke tanker ministeren gør sig om problemstillingerne vedr. indkvartering af vandrende arbejdere, som beskrevet i henvendelsen fra Byggefagenes Samvirke m.v., til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2