Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2527627_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-330
Doknr.
482971
Dato
11-02-2022
Svar på spørgsmål fra formand Søren Egge Rasmussen (Ø) stillet den 14. januar 2022.
Spørgsmål nr. 118:
”Hvilke
tanker gør ministeren sig om problemstillingerne vedrørende indkvartering af
vandrende arbejdere, som beskrevet i henvendelsen fra Byggefagenes Samvirke, jf.
BOU alm. del
bilag 34 og 56, og hvordan vil ministeren sikre ordentlige forhold på
kort sigt i lyset af coronasituationen samt generelt på længere sigt?”
Svar:
Jeg er opmærksom på problemstillingerne vedrørende indkvartering af vandrende ar-
bejdere beskrevet i henvendelserne fra Bygefagenes Samvirke. Det er forhold, regerin-
gen tager meget alvorligt.
Den midlertidige lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for ansatte af 2. februar 2021 bidrog til forebyggelse af smitte med
covid-19 indtil den 1. november 2021. Da covid-19-restriktionerne pr. 1. februar 2022
er ophævet, og covid-19 ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom,
er det ikke hensigtsmæssigt at genindføre denne lov.
Problemstillingerne beskrevet i henvendelserne fra Byggefagenes Samvirke er dog
fortsat meget aktuelle, og regeringen vil følge op herpå uafhængigt af covid-19-situati-
onen. Reformpakken for dansk økonomi, som regeringen indgik aftale om den 21. ja-
nuar 2022, indeholder bl.a. initiativer til sikring af gode og tidssvarende boligforhold
for arbejdstagere. Jeg henviser til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards svar på
BOU alm. del
spm. 119 for yderligere herom.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag
Bilag 1 - BOU alm. del - svar på spm. 119