Transportministeren
Indenrigs- og Boligudvalget
Folketinget
28. marts 2022
2022-1771
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Indenrigs- og Boligudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet mig
følgende spørgsmål (BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 116:
Vil ministeren oplyse, om den enkelte kommune selv kan beslutte,
hvor og hvornår det vil være tilladt at opsætte valgplakater? Dvs.
kan en kommune f.eks. vælge at beslutte, at:
-
valgplakaterne i den pågældende kommune kan sættes op
d. 3. eller 5. lørdag før valget skal afholdes?
plakaterne må opsættes f.eks. kl 09.00 den 4. lørdag før
valgets afholdelse?
plakaterne f.eks. ikke må opsættes på en bro på den mod-
satte side af den skærende vej?
højden f.eks. skal være mindst 2,5 meter over fortov eller
cykelsti? Og vil der således på landsplan kunne være 98
forskellige regelsæt ift. opsætning af valgplakater?
-
-
-
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
følgende:
”Vejlovgivningens bestemmelser om valgplakater indebærer, at de i
loven definerede valgplakater må opsættes uden vejmyndighedens
tilladelse, blot plakaten ikke ophænges i strid med bestemmelserne