Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2518167_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 39
Doknr.
479310
Dato
25-01-2022
Svar på spørgsmål fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer Hansen (V) stillet den
4. januar 2022.
Spørgsmål nr. 108:
”Vil
ministeren, som lovet under besvarelsen af samrådsspørgsmål E og F, oversende
en oversigt over de tilfælde hvor op til 23 myndigheder er involveret i en ansøgning og
i forlængelse heraf redegøre for, hvilke af de bagved liggende regelsæt der er digitalise-
ringsklare, hvor udfordringerne konkret ligger i at gøre de resterende regelsæt digitali-
seringsklare, og redegøre for hvordan regeringen agter at gøre de resterende regelsæt
digitaliseringsklare?”
Svar:
Som det fremgår af Indenrigs- og Boligministeriets resultat af afdækning og undersø-
gelse af 1. oktober 2021 vedrørende B 219, har ministeriet fra KL og KOMBIT modtaget
en række oplysninger om bl.a. oplægget til en kommunal løsning kaldet ARENA.
KL har i den forbindelse oplyst, at KOMBIT i forbindelse med forarbejdet til ARENA
bl.a. har afdækket, at der (worst case) kan være op til 23 forskellige myndigheder invol-
veret i en ansøgning.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Indenrigs- og Boligministeriet derfor indhen-
tet vedlagte bidrag fra KOMBIT, som jeg kan henvise til. Det fremgår af bidraget, at der
i værste fald kan være en række forskellige myndigheder, og at der for hver myndighed
kan være en række forskellige forhold, som der skal søges om tilladelse til.
For ordens skyld kan jeg oplyse, at bidraget ikke har været afstemt med de relevante
myndigheder fra ministeriets side.
Jeg finder det i den forbindelse naturligt, at spørgsmål om den bagvedliggende lovgiv-
nings digitaliseringsparathed indgår i den business case analyse, som Indenrigs- og Bo-
ligministeriet vil udarbejde. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af BOU
alm del. spørgsmål nr. 110.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Bidrag fra KOMBIT
Bilag 2 - BOU alm. del
svar på spm. 110