BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil oversende en gennemgang af hvilken lovgivning der regulerer klimatilpasning eller skal inddrages ved tiltag på klimatilpasningsområdet, til miljøministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-4403

Den 14. januar 2022

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 106 (BOU alm. del) stillet 20. december 2021 efter ønske

fra Søren Egge Rasmussen (EL)

Spørgsmål nr. 106

”Vil ministeren oversende en gennemgang af hvilken lovgivning der regulerer klimatilpasning eller

skal inddrages ved tiltag på klimatilpasningsområdet og hvilke aspekter lovgivningen vedrører?”

Svar

Lovgivningen, der regulerer klimatilpasning, omfatter såvel forskellige ressortområder og

myndigheder. Lovgivningen er sektoropdelt således, at klimatilpasning håndteres indenfor

eksempelvis kystsikring, vandløb og skybrud. Dertil er en række EU-direktiver og tilhørende

implementering i dansk lovgivning centrale for reguleringen af klimatilpasningsområdet. Nedenfor

redegøres der for de mest centrale lovgivninger i forhold til håndtering af klimatilpasning relateret til

vand.

Klimatilpasning indgår i artikel 5 i

Den europæiske klimalov (forordning

som trådte i kraft den 30.

juni 2021. Artikel 5 beskriver, at medlemsstaterne skal sikre fortsatte fremskridt på

tilpasningsområdet og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel

7 i

Parisaftalen.

Dertil skal medlemsstaterne bl.a. vedtage og gennemføre nationale

tilpasningsstrategier og -planer.

Følgende regulering hører under Miljøministeriet:

EU’s Oversvømmelsesdirektiv

er udmøntet i den såkaldte

oversvømmelseslov

. Formålet med

oversvømmelsesloven er at fastlægge retningslinjer for vurdering og styring af

oversvømmelsesrisikoen og derved mindske de negative konsekvenser for menneskers sundhed, miljø,

kulturarv og økonomiske aktivitet. Direktivet regulerer eksplicit, at der skal tages højde for

klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser i kortlægning af

oversvømmelsesrisikoen og i udarbejdelsen samt i revision af kommunernes risikostyringsplaner.

Kystbeskyttelsesloven

regulerer risikoen for oversvømmelsen fra havet, og indeholder bestemmelser

om, hvordan der kan opnås tilladelse til beskyttelse. Kystbeskyttelsesloven overordnede formål er at

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af

rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den

europæiske klimalov«)

Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer samt i bekendtgørelse om vurdering

og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren vil oversende en gennemgang af hvilken lovgivning der regulerer klimatilpasning eller skal inddrages ved tiltag på klimatilpasningsområdet, til miljøministeren

understøtte kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret

beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Heri indgår nytteprincippet om, at det er den, der opnår

beskyttelse eller anden fordel, der i udgangspunktet skal betale herfor. I kommunale fællesprojekter,

som typisk er kystbeskyttelsesprojekter, der omfatter længere kyststrækninger og flere grundejere,

træffer kommunen afgørelse om bidragsfordelingen.

EU’s vandrammedirektiv

fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand.

Vandrammedirektivet er udmøntet i

lov om vandplanlægning

med tilhørende bekendtgørelser. Et af

direktivets formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og grundvandets

tilstand, så det opnås god tilstand. Medlemsstaterne skal fastsætte konkrete miljømål for de

vandområder, der er omfattet af vandplanlægningen, og de skal fastlægge indsatsprogrammer med

henblik på at opnå disse miljømål. Vandrammedirektivets formål og mål bidrager bl.a. også til at

afbøde virkningerne af oversvømmelse. Særligt vil indsatser som vandløbsrestaurering og etablering af

vådområder kunne medvirke hertil, hvorfor der skal sikres koordination med

oversvømmelsesplanlægningen efter oversvømmelsesdirektivet.

Vandløb er primært reguleret i

lov om vandløb

med tilhørende bekendtgørelser. Vandløbsloven har til

formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og

miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning. For offentlige vandløb

udarbejder vandløbsmyndigheden vandløbsregulativer. Regulativer for offentlige vandløb udarbejdes

efter reglerne i

Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb

og beskriver bl.a. vandløbets

dimensioner og vedligeholdelse og er derfor afgørende for afstrømningen. Der kan desuden efter loven

gennemføres vandløbsrestaurering eller regulering af vandløbene. Begge dele kræver godkendelse

efter vandløbsloven.

Fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet

udgør tilsammen EU's naturbeskyttelsesdirektiver og har

indflydelse på klimatilpasning, idet de skal overholdes ved administration af national lovgivning.

Direktiverne er blandt andet implementeret i

habitatbekendtgørelsen,

og der er udarbejdet en

vejledning hertil. Tilsvarende har

lov om naturbeskyttelse

indflydelse på og regulerer klimatilpasning

ift. fredning og beskyttelse, samt bygge- og beskyttelseslinjer. Eksempelvis, hvis en kommune

planlægger at gennemføre et klimatilpasningsprojekt i et Natura 2000-område eller på en måde, som

vil påvirke et Natura 2000 område, så skal der foretages en habitatvurdering i forbindelse med

tilladelse efter relevant lovgivning.

Byspildevandsdirektivet

er implementeret i

spildevandsbekendtgørelsen,

og alle renseanlæg ejet af

spildevandsselskaber, der modtager spildevand, der svarer til, hvad mindst 2.000 mennesker

producerer, skal overholde direktivet. Direktivet regulerer ikke klimatilpasningstiltag, men relationen

mellem spildevandssystemernes kapacitet og bl.a. øget forekomst af ekstremregn og

overløbshændelser bliver sammentænkt.

Spildevandsbekendtgørelsen har ophæng i

Miljøbeskyttelsesloven,

som fastsætter rammerne for

kommunernes spildevandshåndtering. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal kommunerne udarbejde

spildevandsplaner. Kommunernes spildevandsplaner udgør det planmæssige grundlag for håndtering

af spildevand i kommunen, herunder af tag- og overfladevand, som i spildevandsbekendtgørelsens

forstand er regnvand. Spildevandsselskabers forpligtelser i forhold til regnvandshåndtering er fastlagt

i spildevandsplaner. En spildevandsplan vedtages af kommunalbestyrelsen efter offentlig høring.

Spildevandsselskaberne kan derefter være forpligtede til at leve op til et kommunalt fastsat mål for

klimatilpasning i spildevandsplanen. Et mål vil typisk være angivet som et serviceniveau, der angiver,

hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand

i gennemsnit må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade. Dette fremgår af

Serviceniveaubekendtgørelsen,

som fastlægger rammerne for serviceniveauer, som er bindende for

spildevandsselskaberne, hvis de er fastsat i overensstemmelse med den samfundsøkonomiske metode i

bekendtgørelsen. Det skal fremgå af spildevandsplanen, hvis spildevandsselskabet ikke skal modtage

tag- og overfladevand fra grundejerne. Uden for de regnvands- og fælleskloakerede områder er det den

enkelte grundejers ansvar at håndtere spildevand, herunder regnvand.

Følgende regulering hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som oplyser:

Vandsektorloven

lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

regulerer

spildevandsselskabernes muligheder for finansiering af klimatilpasningsprojekter til at håndtere

regnvand. Den 1. januar 2021 trådte nye regler i kraft, som primært indgår i den såkaldte

omkostningsbekendtgørelse

. Bekendtgørelsen rummer regler vedr. spildevandsselskabers muligheder

for finansiering af klimatilpasningsprojekter, herunder bl.a. om muligheden for at selskabet kan

finansiere hele projektet, krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet samt krav vedr. aftaler

mellem selskaber og andre parter i øvrigt.

Følgende regulering hører under Indenrigs- og Boligministeriet, som oplyser:

Planlovens

regler sætter de overordnede rammer for kommunernes planlægning for forebyggelse af

oversvømmelse og erosion via kommune- og lokalplanlægning. Planloven har til formål, at sikre en

sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og

medvirker til at værne om landets natur og miljø. Planloven fastsætter bl.a., at kommunerne skal

forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion i den fysiske planlægning. Det indebærer, at

der i kommuneplanen skal udpeges områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Der

skal ligeledes i kommuneplanen og lokalplanen tages stilling til afværgeforanstaltninger til sikring

mod skader ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de

udpegede områder.

Ovenstående regulering indgår i arbejdet med en national klimatilpasningsplan. Der vil blive indkaldt

til forhandlinger af klimatilpasningsplanen i 2022.

Lea Wermelin

Kristian Baden Dambo-Korch

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og

overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i

øvrigt