NOTAT
Bilag 1: Arbejdstilsynets beskrivelse af hæn-
delsesforløbet i den konkrete sag om asbest,
der er omtalt i A4’s artikel af 7. december
2021
25. januar 2022
J.nr. 20215200509
JF
AGP
Nedenfor er hændelsesforløbet i den konkrete sag,
som har været omtalt i A4’s arti-
kel af 7. december 2021, gengivet kronologisk ud fra oplysninger registreret i Ar-
bejdstilsynets sagsbehandlingssystem og oplysninger fra Justitsministeriet.
28. oktober 2016:
Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesøg hos virksomhederne, dvs.
Poul Sejr Nielsen Entreprise A/S og Boligselskabet Nordkysten på Kofod Anchers
Vej 57-125, 3060 Espergærde (Tibberupparken). Besøgsrapport fremsendes til
virksomhederne.
Det fremgår af afgørelserne, at det på besøget blev oplyst, at ansatte hos virksom-
heden Poul Sejr Nielsen Entreprise A/S havde været udsat for påvirkning fra asbest
under arbejdet med udførelse af VVS-ekstraarbejder i kælderen i bebyggelsen Tib-
berupparken i Espergærde. Det fremgår videre, at der i forbindelse med ekstraar-
bejdet, der blev udført i hhv. april 2015 (blok 9), november 2015 (blok 1), maj
2016 (blok 5+7 og 6+8) og juni 2016 (blok), havde været en udsættelse for påvirk-
ning fra asbestholdige materialer. Overtrædelserne var derfor sket før Arbejdstilsy-
nets tilsynsbesøg.
1. november 2016:
Arbejdstilsynet sender afgørelser til de to virksomheder.
Arbejdstilsynet afgav følgende reaktioner til arbejdsgiver - virksomheden Poul Sejr
Nielsen Entreprise A/S:
•
Strakspåbud om, at virksomheden påbydes, at medarbejdere, der har været ud-
sat for asbestholdige byggematerialer, skal have adgang til en helbredsundersø-
gelse, og at udsættelsen skal registreres i en protokol.
•
Afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølov-
givningens regler om at sikre medarbejderne mod udsættelse for asbestholdige
byggematerialer.
Arbejdstilsynet afgav følgende reaktion til bygherren - Boligselskabet Nordkysten:
•
Afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølov-
givningens regler om koordinering og planlægning af særligt farligt arbejde, og
herunder at sikre de udførende håndværkere på byggepladsen mod udsættelse
for asbestholdige byggematerialer.