Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200509
31. januar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 96 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF). Der er 17. december 2021 afgivet foreløbigt svar om, at endeligt
svar afventer Arbejdstilsynets manuelle gennemgang af et større antal af tilsynets
straffesager.
Spørgsmål nr. 96:
”
Med henvisning til artiklen: »Ny asbest-afgørelse kaldes "en katastrofe": - Med
den fortolkning vil der aldrig kunne rejses sager« i A4 Arbejdsmiljø af 7. december
2021 bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
•
Vil ministeren oversende en redegørelse om sagen, herunder om Arbejds-
tilsynets vurdering fra juni i år?
•
Hvor mange asbestrelaterede sager er de seneste 10 år blevet droppet med
henvisning til hhv. forældelsesfristerne i arbejdsmiljøloven og asbestbe-
kendtgørelsen?
•
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der er forældelsesfrister på
hhv. to og fem år i arbejdsmiljøloven og asbestbekendtgørelsen, når asbest-
relateret sygdom som oftest først viser sig efter en længere årrække?
•
Hvad er grundlaget for asbestbekendtgørelsens forældelsesfrist på fem år?
•
Vil ministeren hurtigst muligt indkalde arbejdsmiljøforligskredsen til drøf-
telse om forældelsesfrister i sager om asbest?”
Svar:
Jeg har forlagt spørgsmålene for Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
har udarbejdet vedlagte redegørelse (bilag
1),
hvor tilsynet krono-
logisk gengiver
hændelsesforløbet i den konkrete asbestsag, som er omtalt i A4’s
artikel af 7. december 2021.
Forældelsesfristens beregning
Forældelsesfristerne for sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen afgø-
res som hovedregel i et samspil mellem straffelovens regler om forældelse og den
strafferamme, der følger af arbejdsmiljølovgivningen.