Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 3. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
94 (alm. del) efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 94:
Kan ministeren bekræfte oplysningen i FH’s seneste udspil vedrørende udenland-
ske arbejdere fra tredje lande: »Udenlandsk arbejdskraft på ordentlige vilkår«,
oktober 2021, at ledsagende familie til godkendte udenlandske arbejdere fra tred-
jelande er omfattet af lovens bestemmelser om sædvanlige løn- og ansættelses-
vilkår, hvis de finder et arbejde? Hvis ministeren kan bekræfte dette, bedes mini-
steren angive, hvor i lovgivningen dette tillades, og som følger op på den betænk-
ning bl.a. Enhedslisten og Socialdemokratiet lavede sammen.
Svar:
Med lov nr. 2194 af 29. december 2020 blev der i udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
indført en bestemmelse, hvorefter opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, til en ud-
lænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a, c eller d, medmindre
EU-reglerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejds-
tilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med op-
holdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til
den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for.
Det følger af § 9 m, stk. 2, 3. pkt., at der skal være tale om en ansættelse på mini-
mum 30 timer om ugen. I forbindelse med ansøgningen om arbejdstilladelse efter
§ 9 m, stk. 2, vurderes det samtidig om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige
efter danske forhold.
Baggrunden for lovændringen, hvorved der blev indført et krav om arbejdstilladel-
se for visse medfølgende familiemedlemmer, er, at medfølgende familiemedlem-
mer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som udgangspunkt er
fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Det
betyder, at medfølgende familiemedlemmer, fra det øjeblik de meddeles opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 m, kan tage arbejde hvor de vil og på de
30. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 20778
1844412
Side
1/2