Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 3. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 92
(alm. del) efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 92:
Kan ministeren oplyse, om der vil være juridiske forhindringer for, at den offentlige
anklager i sager om sanktioner mod arbejdsgivere, der har brudt reglerne for be-
skæftigelse af udenlandske arbejdere fra tredjelande, medtager et krav om efter-
betaling til de berørte arbejdere i tilfælde, hvor indholdet af den godkendte ansæt-
telseskontrakt er brudt?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har op-
lyst følgende:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til adgangen
for en udlænding, der ikke har modtaget betaling i overensstemmelse med sin
ansættelseskontrakt, til at få påkendt et civilt krav om efterbetaling af løn under
en eventuel straffesag mod udlændingens arbejdsgiver for overtrædelse af ud-
lændingelovens § 59, stk. 5, om beskæftigelse af udlændinge uden fornøden ar-
bejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at reglerne om påtale af borger-
lige krav under straffesager fremgår af retsplejelovens kapitel 89. Det følger bl.a.
af retsplejelovens § 991, at der i sager, som behandles efter retsplejelovens ka-
pitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan tilkendes den forurettede erstatning
hos tiltalte for den ved forbrydelsen forvoldte skade, når den forurettede har
fremsat begæring herom for retten, jf. bestemmelsens stk. 1. I andre offentlige
straffesager påhviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæring
at forfølge borgerlige krav, jf. stk. 2.
Retsplejerådet behandler i betænkning nr. 1522/2010, Reform af den civile rets-
pleje VI – Behandling af civile krav under straffesager (Adhæsionsproces), bl.a.
17. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 20768
1870904
Side
1/2