BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om der er juridiske forhindringer for, at den offentlige anklager medtager et krav om efterbetaling, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 3. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 92

(alm. del) efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 92:

Kan ministeren oplyse, om der vil være juridiske forhindringer for, at den offentlige

anklager i sager om sanktioner mod arbejdsgivere, der har brudt reglerne for be-

skæftigelse af udenlandske arbejdere fra tredjelande, medtager et krav om efter-

betaling til de berørte arbejdere i tilfælde, hvor indholdet af den godkendte ansæt-

telseskontrakt er brudt?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har op-

lyst følgende:

”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til adgangen

for en udlænding, der ikke har modtaget betaling i overensstemmelse med sin

ansættelseskontrakt, til at få påkendt et civilt krav om efterbetaling af løn under

en eventuel straffesag mod udlændingens arbejdsgiver for overtrædelse af ud-

lændingelovens § 59, stk. 5, om beskæftigelse af udlændinge uden fornøden ar-

bejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at reglerne om påtale af borger-

lige krav under straffesager fremgår af retsplejelovens kapitel 89. Det følger bl.a.

af retsplejelovens § 991, at der i sager, som behandles efter retsplejelovens ka-

pitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan tilkendes den forurettede erstatning

hos tiltalte for den ved forbrydelsen forvoldte skade, når den forurettede har

fremsat begæring herom for retten, jf. bestemmelsens stk. 1. I andre offentlige

straffesager påhviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæring

at forfølge borgerlige krav, jf. stk. 2.

Retsplejerådet behandler i betænkning nr. 1522/2010, Reform af den civile rets-

pleje VI – Behandling af civile krav under straffesager (Adhæsionsproces), bl.a.

17. januar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kontoret for International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 20768

1870904

Side

1/2

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm., om der er juridiske forhindringer for, at den offentlige anklager medtager et krav om efterbetaling, til udlændinge- og integrationsministeren

spørgsmålet om, hvem der i relation til retsplejelovens § 991 anses som foruret-

tet.

Retsplejerådet anfører i den forbindelse bl.a., at retsplejeloven ikke indeholder

en definition af ”forurettede”, men at det i juridisk litteratur antages, at udtryk-

ket må fortolkes forholdsvis snævert, således at det kun omfatter personer, hvis

beskyttelse det pågældende straffebud særligt tager sigte på. Rådet anfører

samtidig, at det i praksis har været antaget, at også andre end den ”umiddel-

bart” forurettede – f.eks. et forsikringsselskab, der har udbetalt forsikringssum

til en skadelidt ejer – efter omstændighederne kan få sit krav påkendt efter ad-

hæsionsprocessen i retsplejelovens kapitel 89.

Rådet anfører endvidere, at afgrænsningen af ”forurettede” kan give anledning

til tvivl ved straffebestemmelser, der tilsigter at beskytte samfundsinteresser, og

at der kun i ringe omfang foreligger trykt retspraksis om spørgsmålet. Rådet an-

fører derudover, at det næppe lader sig gøre mere præcist at afgrænse ”foruret-

tede” efter adhæsionsprocessen i retsplejelovens kapitel 89. Der henvises i det

hele til betænkningens side 30 ff.

Justitsministeriet er ikke bekendt med tilfælde, hvor en udlændings krav på efter-

betaling af løn er blevet påkendt i forbindelse med en straffesag om udlændin-

gens arbejdsgivers overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5. Efter Justits-

ministeriets opfattelse vil udlændingen under sådanne omstændigheder næppe

kunne anses som forurettet i retsplejelovens kapitel 89’s forstand.”

Mattias Tesfaye

Jonas From Soelberg

Side

2/2