Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2472859_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jacob Mark (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 9300
3. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
9 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-
lem af udvalget (MFU) Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 9:
”Findes
der danske eller internationale undersøgelser, som giver et billede af, hvor
meget sygefravær man kunne forebygge, hvis børn ikke afleveres i daginstitution,
før de er helt raske? Her tænkes både på personalets sygefravær (fordi de bliver
smittet af børnene) samt på afledte effekter, herunder smitte af andre børn, deres
familier, venner, omgangskreds m.v.”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som oplyser følgende:
”Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har ikke kendskab til un-
dersøgelser, som kan svare på spørgsmålet om, i hvilket omfang sygefravær kan fo-
rebygges, hvis børn ikke afleveres i daginstitution, før de er helt raske. NFA har
dog kendskab til flere undersøgelser, der kan give indikationer af omfanget af sy-
gefravær i daginstitutionerne, og undersøgelser der viser, at infektioner kan være
årsag til en betydelig del af sygefraværet.
Man kan fx sammenligne sygefravær i daginstitutioner med andre brancher. Syge-
fraværet i daginstitutioner blev i
NFA’s Fraværsrapport
2019 opgjort til 13 dage pr.
fuldtidsansat pr. år. Landsgennemsnittet var til sammenligning 8,5 dage pr. fuld-
tidsansat pr. år. Tallene skal tages med forbehold, da faktorer som fx køn, alders-
grupper, socioøkonomisk status, selektion af hvem, der bliver ansat, arbejdsmiljø
og arbejdsforhold har betydning for sygefraværet.
I en rapport fra det danske MedHelp A/S fra 2019 om sygefraværet de sidste 10 år i
Danmark fremgår det, at 93,6 % af alle sygemeldinger
i gruppen ”offentlig service”
er korttidssygdom. Det fremgår endvidere, at 58,9 % af dette skyldes infektioner.
Den videnskabelige litteratur viser, at infektioner i daginstitutioner primært skyldes
virus. Der kan være tale om forkølelsesvirus, influenza, RS-virus eller andre luft-
vejsvirus, men også mave-tarm-infektioner (Roskildesyge) er hyppige. Smitten kan
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm. om, hvor meget sygefravær man kunne forebygge, hvis børn ikke afleveres i daginstitution, før de er helt raske, til beskæftigelsesministeren
ske mellem børn, fra børn til voksne, mellem voksne eller fra voksne til børn. Både
ansatte og børn kan blive smittet i eller uden for daginstitutionen. Smitte kan ske
via snavsede overflader, berøring eller via små dråber i luften. Et yderligere kom-
plicerende forhold er, at følsomhed over for smitte er individuel. Nogen udvikler
sygdom, mens andre ikke gør. Desuden vil nogle kunne smitte uden at have symp-
tomer selv. Årstiden, mikroorganismerne og de tilhørende sygdomme, fysiske for-
hold som afstand/plads, ventilation/udluftning og hygiejne/rengøring har også en
stor betydning.
En norsk undersøgelse fra 2002 viser, at 97% af alle børnehavebørn inden for de
sidste 12 måneder havde haft mindst én infektion. Gennemsnittet var på 7 infektio-
ner pr. barn (alder 2-4 år); langt overvejende luftvejsinfektioner (forkølelser, hals-
betændelse, bronkitis og lungebetændelse), men også øjeninfektioner og infektio-
ner i mave-tarm.
Et dansk studie fra 2016 har dokumenteret, at der er en signifikant sammenhæng
mellem øget ventilation og reduktion i børnenes sygdom. Og en dansk artikel fra
2007 har haft fokus på betydningen af håndhygiejne for børns sygdom og er kom-
met frem til, at hvis sygefraværet kan reduceres med ¾ dag i gennemsnit, vil det
give en samfundsøkonomisk gevinst svarende til 445 mio. kr.”
Jeg henholder mig til NFA’s oplysninger.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
2