BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om størrelsen af de udgifter, som hver enkelt kommune anvender på de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021

–

11462

20. december 2021

Beskæftigelsesudvalget har af 2. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 79

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 79:

”Vil

ministeren oplyse størrelsen af de udgifter, som hver enkelt kommune anven-

der på de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen f.eks. virksomhedsprak-

tik, løntilskud, opkvalificering/uddannelse, mentorer m.v.? Ministeren bedes i sva-

ret ligeledes for hver enkelt kommune oplyse, hvad størrelsen er af udgifter til drif-

ten af jobcentrene, herunder en opdeling af, hvad der for hver kommune bruges på

samtaler med borgere, dialog med virksomheder og tilvejebringelse af aktive til-

bud. Udgifterne til de forskellige redskaber bedes for hver kommune sammenhol-

des med de beskæftigelseseffekter, som opnås i brugen af det enkelte redskab.”

Svar:

Af vedlagte bilag fremgår en kommunefordelt opgørelse af følgende udgifter til be-

skæftigelsesindsatsen i 2019: vejledning og opkvalificering, løntilskud, følgeudgif-

ter og jobcenterdrift (administration). Der er tale om kommunale regnskabsoplys-

ninger, som er indberettet til Danmarks Statistik, og regnskabsåret 2019 er valgt,

fordi 2020 vurderes at være påvirket af den delvise suspension af beskæftigelses-

indsatsen som følge af COVID-19. Bilaget viser de samlede udgifter, dvs. de udgif-

ter som kommunerne har uden fratræk af statsrefusion.

Udgifter til

virksomhedspraktik- og nytteindsats-forløb

registreres ikke særskilt, og

fremgår derfor ikke af bilaget.

Udgifter til

vejledning og opkvalificering

omfatter dels kommunernes udgifter til

køb af ordinære uddannelsesforløb, fx AMU-kurser m.v., men også udgifter til øv-

rig vejledning og opkvalificering, der er en samlekategori for en række tilbud be-

stående af uddannelser og kurser, som ikke er ordinær uddannelse samt korte vej-

lednings- og afklaringsforløb, kommunale projektforløb m.v.

Udgifter til

løntilskud

vises uden fratræk af afledte mindreudgifter til alternativ of-

fentlig forsørgelse (fx dagpenge eller kontanthjælp). Derfor afviger opgørelsen af

de samlede udgifter til løntilskud fra tidligere opgørelser i svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 448 (almindelig del) af 13. september 2021 og svar på Beskæftigel-

sesudvalgets spørgsmål nr. 267 (almindelig del) af 25. februar 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om størrelsen af de udgifter, som hver enkelt kommune anvender på de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Følgeudgifter

omfatter, jf. også ovennævnte tidligere svar, udgifter til mentor,

hjælpemidler og befordringsgodtgørelse. En andel af udgifterne til befordrings-

godtgørelse, som er en af følgeudgifterne udbetales af a-kasserne til forsikrede le-

dige. Kommunerne medfinansierer en andel af denne befordringsgodtgørelse, og

denne medfinansiering indgår i de kommunefordelte udgifter.

Kommunerne registrerer og indberetter udgifter til

jobcenterdrift

under ét, og det er

derfor ikke muligt at oplyse, hvad der for hver kommune bruges på samtaler med

borgere, dialog med virksomheder og tilvejebringelse af aktive tilbud.

Det skal bemærkes, at der må tages et vist forbehold for at sammenligne disse ud-

gifter på tværs af kommunerne. Det skyldes, at kommunerne er forskelligt organi-

seret, og derfor registrerer forskellige typer udgifter på forskelligt vis. Som et ek-

sempel kan nævnes, at jobcentre beliggende i rådhuset ofte registrerer udgifter til

husleje, varme, sekretariats- og analysebetjening osv. sammen med udgifter til råd-

huset i øvrigt, mens jobcentre der er placeret i eksterne lejemål oftere vil have sær-

skilte udgifter til en husleje osv., der kan registreres som udgifter til jobcenterdrift.

Nedenstående oversigt viser summer fra bilagets opgørelse af udgifterne i 2019.

Tabel 1

Samlet oversigt over offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i mio. kr.

2019 (19-pl)

Vejledning og opkvalificering

Løntilskud

Følgeudgifter

Jobcenterdrift (administration)

4.510

499

860

4.808

Anm.: 1) Omfatter udgifter til ordinær uddannelse, 6 ugers jobrettet uddannelse, den regionale

uddannelsespulje, puljen til uddannelsesløft samt øvrig vejledning og opkvalificering.

2) Udgifter til løntilskud vises i tabellen som bruttoudgifter lige som i bilaget.

3) Omfatter udgifter til mentorer, hjælpemidler og befordring.

4) Omfatter udgifter til løn, husleje, IT m.m. Det er ikke muligt at dekomponere udgifterne.

Kilde: Regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik.

Der opgøres ikke særskilte beskæftigelseseffekter på kommuneniveau, hvilket

blandt andet skyldes, at der for hovedparten af kommunerne ikke gennemføres så

mange forløb, at der kan foretages en statistisk valid effektvurdering. Der henvises

til svar til Finansudvalget spørgsmål nr. 448 (alm. del), hvor beskæftigelseseffek-

terne beskrives på et generelt niveau.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister