Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2566196_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
29. april 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 68 (alm. del) af
23. november 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange fattige børn der er i hhv. 2019, 2020 og
2021, hvis man anvender følgende fattigdomsindikatorer:
a) Den tidligere SRSF-regering og SR-regerings fattigdomsgrænse.
b) Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.
c) Regeringens fattigdomsdefinition.
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsdefi-
nition. Regeringen vil på et senere tidspunkt indføre en ny fattigdomsgrænse, så
det igen bliver muligt at følge udviklingen i Danmark. Det er imidlertid regerin-
gens vurdering, at der er behov for en grundig diskussion af, hvornår man reelt er
fattig i Danmark. Efter regeringens opfattelse er der eksempelvis ikke tale om fat-
tigdom, hvis en parfamilie med to hjemmeboende teenagere har 25.000 kr. til rå-
dighed om måneden, som det fx følger af Danmarks Statistiks (DST) indikator for
”relativ fattigdom”.
Den tidligere officielle afgrænsning af økonomisk fattige blev indført i 2013 (un-
der den tidligere SRSF-regering) og tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Ek-
spertudvalg om fattigdom,
jf. En dansk fattigdomsgrænse
analyser og forslag til opgørel-
sesmetoder (2013).
Økonomisk fattige blev opgjort som personer, der tre år i træk opfylder følgende
betingelser:
Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten
Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien
Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17
år
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvor mange fattige børn der er i hhv. 2019, 2020 og 2021, til finansministeren
2566196_0002.png
Side 2 af 3
Det seneste dataår, hvor det er muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige efter
den tidligere SRSF-regerings definition, er 2019.
Med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål nr. 1.2 om at halvere
fattigdom, har DST i fravær af et officielt dansk fattigdomsmål udarbejdet tre fat-
tigdomsindikatorer. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav indkomst), én fokuse-
rer på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer på personers
selvoplevede indtryk (økonomisk sårbarhed). Det skal understreges, at de tre indi-
katorer ikke er egentlige fattigdomsmål. DST skriver i metodenotatet
Bag om relativ
fattigdom
(2018) om fortolkningen af indikatoren:
”Fattigdomsindikatoren
skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser an-
tallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom.
En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange valg skal træffes, når man
skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke
at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”
Lavindkomstgruppen omfatter personer med en ækvivaleret disponibel indkomst
under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen. DST’s indikator for ”relativ
fattigdom” omfatter personer, der i ét enkelt år
indgår i lavindkomstgruppen.
Dog ses bort fra:
Personer med en familieækvivaleret nettoformue (opgjort eksklusive pen-
sionsopsparing) ved årets start, der udgør over 50 pct. af medianindkom-
sten i befolkningen.
Personer i familier, hvor hovedforsørgeren er studerende.
Personer under 25 år, som er flyttet hjemmefra i løbet af året.
Det seneste dataår, hvor det er muligt at opgøre antallet af ”relativt fattige” efter
DSTs indikator for relativ fattigdom er 2020.
I 2019 var 60.200 børn omfattet af DSTs indikator, i 2020 var antallet faldet til
56.000 børn. Antallet af børn med den tidligere SRSF-regerings definition var i
2019 18.800 børn,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal børn omfattet af hhv. den tidligere SRSF-regerings definition af økonomisk fattige og DSTs
indkator for ”relativ fattigdom”,
2019 og 2020
2019
2020*
2021*
--------------- Antal børn --------------
Antal børn med den tidligere SRSF-regerings definition
Antal børn med DSTs indikator
18.800
60.200
-
56.600
-
-
Anm.: Seneste dataår for opgørelser med den tidligere SRSF-regerings definition er 2019. Seneste dataår for
opgørelser af DSTs indikator er 2020.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvor mange fattige børn der er i hhv. 2019, 2020 og 2021, til finansministeren
Side 3 af 3
Note: *) Opdatering af datagrundlaget til hhv. 2020 og 2021 kan forventes ultimo 2022.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister