Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-10880
21. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 67 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 67:
”Vil
ministeren kommentere intern henvendelse af 16. april 2021, jf. BEU alm. del
–
bilag 260 (2020-21) og det interne materiale fra foretræde den 18. november
2021 om digitalisering og effektivisering af beskæftigelsesområdet, jf. BEU alm.
del
–
bilag 64.”
Svar:
Store dele af beskæftigelsesområdet er allerede digitaliseret. Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering (STAR) driver landsdækkende selvbetjeningsløsninger
(Jobnet.dk), Jobnet for arbejdsgiver (JobAG) og VITAS) samt Det fælles Data-
grundlag (DFDG), som har til formål at opsamle og dele relevante oplysninger med
henblik på at gøre samarbejdet mellem borger, jobcenter og a-kasse nemmere.
Kommunerne og a-kasserne sikrer digital understøttelse af indsatsen i jobcentre og
a-kasser.
Nedenfor følger mine kommentarer til de fem digitale bud på forbedringer af be-
skæftigelsesindsatsen fra Schultz.
Digital aktivering
Schultz foreslår, at aktiveringsindsatsen digitaliseres og målrettes yderligere. Fx
via tilbudsplatforme indeholdende digitale beskæftigelsestilbud i form af online
kurser og webinarer.
Det er allerede muligt for kommunerne selv at tilrettelægge dele af indsatsen digi-
talt for den ledige. Kommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering
som digitale tilbud, hvis uddannelses- og kursusstederne udbyder forløbene med
digital gennemførelse. Det gælder både tilbud om ordinær uddannelse, kurser og
ikke-meritgivende uddannelsesaktiviteter. Det samme gælder for kommunens egne
forløb.