BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbuddet, hvis man for folkepensionister fjerner beskatningen af de første 100.000 tjente kroner, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. januar 2022

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af 9.

november 2021 stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbuddet, hvis man

for folkepensionister fjerner beskatningen af de første 100.000 tjente kroner, samt

hvad en sådan ændring vil koste?

Svar

Det lægges til grund, at der spørges til virkningerne af at indføre et skattefradrag

på de første 100.000 kr. (2022-niveau) af erhvervsindkomsten i grundlagene for

arbejdsmarkedsbidraget, bundskatten, topskatten, kommuneskatten og kirkeskat-

ten (for medlemmer af folkekirken) for personer, der modtager folkepension. De

gældende regler for beskæftigelses- og jobfradrag fastholdes.

Det fremgår af spørgsmålet, at fradraget gælder for folkepensionister. Det er såle-

des yderligere lagt til grund, at fradraget gælder i de måneder i løbet af et ind-

komstår, hvor en person har modtaget folkepension. De personer, som overgår til

folkepension i løbet af året, får dermed et fradrag på en tolvtedel af 100.000 kr. i

hver måned de modtager folkepension.

Et sådant skattefradrag vurderes at indebære et offentligt mindreprovenu på 2.500

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Fradraget skønnes at bidrage til en stigning i

arbejdsudbuddet, svarende til 1.300 fuldtidspersoner.

Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning afspejler en forventet øget arbejdsmarkeds-

deltagelse svarende til 850 fuldtidspersoner og en stigning i arbejdsomfanget

blandt de allerede beskæftigede pensionister svarende til 450 fuldtidspersoner,

jf.

tabel 1.

Det indebærer, at der ud over skattefrihed for de første 100.000 kr. af arbejdsindkomsten forsat opnås et

ligningsmæssigt fradrag for arbejdsindkomst (beskæftigelses- og jobfradrag). Ligningsmæssige fradrag adskiller

sig fra det foreslåede fradrag blandt andet ved at de fradrages i grundlaget for kommune- og kirkeskat

–

dvs.

udover arbejdsindkomst også kan fradrages i fx social pension.

For den del af erhvervsindkomsten der kan henføres til enkelte måneder (lønindkomst), er det kun indkom-

sten i de måneder der er fradragsberettiget, for den øvrige del af erhvervsindkomsten som

ikke

kan henføres

til enkelte måneder (overskud af egen virksomhed og pensionsindbetalinger) kan der fradrages i alt hvad der

er tjent i skatteåret.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbuddet, hvis man for folkepensionister fjerner beskatningen af de første 100.000 tjente kroner, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning på strukturelt beskæftigelse, 2025

Deltagelseseffekt

Fuldtidspersoner

850

Timeeffekt

450

Samlet virkning

1.300

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 personer. Opgørelsesprincipperne på arbejdsudbudsvirkninger for personer

over folkepensionsalderen er nærmere beskrevet på finansministeriets hjemmeside

Kilde: Egne beregninger.

For pensionister med en arbejdsindkomst over 100.000 kr. vi fradraget have en

skattemæssigværdi på 42.700 kr., svarende til en skattelempelse på 42,7

pct. af de

første 100.000 kr.

Virkningen på arbejdsomfanget blandt de allerede beskæftigede afspejler modsat-

rettede effekter. For det

første

vil fradraget fjerne marginalskatten for personer, der

ikke udnytter fradraget fuldt ud, da mindre ændringer i arbejdsudbuddet ikke vil

lede til større beskatning. Denne effekt vil isoleret øge det samlede arbejdsudbud.

For det

andet

vil fradraget betyde, at den samme indkomst kan opnås med et min-

dre arbejdsudbud, denne effekt vil isoleret reducere arbejdsudbuddet. Den første

effekt domminerer den anden.

Skattefradraget vurderes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 3.500 mio.

kr. i 2022-niveau opgjort i 2025, hvor folkepensionsalderen er 67 år. Efter indreg-

ning af automatisk tilbageløb i form af moms og afgifter udgør mindreprovenuet

ca. 2.700 mio. Endelig vurderes den positive arbejdsudbudsvirkning at bidrage til

et offentligt merprovenu på ca. 200 mio. kr., således at den samlede offentlige

merudgift forbundet med skattefradraget udgør 2.500 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Virkning på strukturel offentlig saldo, 2025

Umiddelbar virkning

Saldovirkning, mio. kr. i 2022-niveau

-3.500

Efter tilbageløb Efter tilbageløb og adfærd

-2.700

-2.500

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger.

https://fm.dk/media/18080/beregning-af-arbejdsudbudseffekter-for-personer-over-folkepensionsalderen-

i-aktuelle-folketingsspoergsmaal_a.pdf

Svarende til kommune- og kirkeskattesatsen i en gennemsnitskommune plus skatteværdien af arbejdsmar-

kedsbidraget.

Side 3 af 3

Idet det er forudsat, at fradraget er knyttet til arbejde for personer, som modtager

folkepension, vil en person over folkepensionsalderen, der benytter opsat pension

og dermed er i beskæftigelse uden at modetage folkepension, ikke have de samme

fradragsmuligheder. Tiltaget vil derfor isoleret set mindske incitamentet til opsat

pension. En svækket tilskyndelse til at vælge opsat pension vil indebære fremryk-

kede offentlige udgifter til social pension. De fremrykkede udgifter til social pen-

sion som følge af svækket tilslutning til opsat pension er ikke indregnet i den op-

gjorte saldovirkning i 2025, da det ikke har været muligt at skønne over den af-

ledte virkning af fradraget på tilskyndelsen til at vælge opsat pension.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister