Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. november 2021
J.nr. 20215200443
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 52 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. :
”Vil
ministeren tage initiativ til, at der gives et mere retvisende billede af konse-
kvenserne af covid-19-relaterede arbejdsskader?”
Svar:
Covid-19 er en ny sygdom, og vi bliver derfor løbende klogere på sygdommens
følger. Det samme gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der står for be-
handlingen af arbejdsskadeanmeldelserne.
Til at give et indblik i de helbredsmæssige konsekvenser har jeg til brug for besva-
relsen indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som har bedt AES beskrive senfølger
efter covid-19-relaterede arbejdsskader. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”AES
har oplyst, at AES løbende følger med i udviklingen af viden om covid-19.
AES følger således fx
Sundhedsstyrelsens rapport ”Senfølger ved
covid-19”, der
løbende opdateres og som på baggrund af den aktuelle viden og hidtidige erfaringer
i det danske sundhedsvæsen beskriver langvarige symptomer/senfølger ved covid-
19.
Derudover orienterer AES’ speciallægekonsulenter sig i den nyeste lægefaglige
viden om senfølger efter covid-19.
I de konkrete sager oplever AES primært, at der er beskrevet gener i form af påvir-
ket smags- og lugtesans, træthed
–
mentalt og fysisk, luftvejsgener i form af hoste
og åndenød, samt kognitive gener i form af hovedpine og påvirket hukommelse og
koncentration. I mindre omfang ses gener i form af psykiske gener, hårtab samt dif-
fuse smerter i fingre og ben. Det bemærkes i forlængelse heraf, at disse gener er en
gengivelse af, hvilke gener tilskadekomne blandt andet har beskrevet i de konkrete
sager. Det er dermed ikke en angivelse af, hvilke gener AES har vurderet skyldes
covid-19, ligesom AES ikke har taget stilling til, om følgerne er varige.