BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 30/9-22 om stigningen i antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker, jf. BEU alm. del - samrådsspm. Z og Æ, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd Z og Æ om dødsulykker og uden-

landske ansatte i brancher hvor arbejdsmil-

jøet halter

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål Z, stillet af Christian Juhl (EL) og Halime Oguz (SF)

september 2022

J.nr. 2022 - 7187

AT/KAL

Af artiklen »Det er så forfærdeligt og så tragisk«: Ung kvinde døde, fordi der ikke

var bremsepedaler på gulvmaskinen”, bragt i Politiken den 29. august 2022, frem-

går det at der har været 31 dødsulykker på årets første 7 måneder på grund af et

dårligt arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren har i et brev til Beskæftigelsesud-

valget af 25. august 2022, jf. BEU alm. del

–

bilag 340, ligeledes oplyst om det

overraskende høje antal dødsulykker i indeværende år. Det peger på risikoen for

en trist rekord i år.

Vil ministeren kommentere på udviklingen og redegøre for årsagen til den store

stigning i antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker? Vil ministeren videre oplyse,

hvad han mener, at der bør gøres ved de foruroligende tal, og hvilke redskaber mi-

nisteren vil tage i brug for at nedbringe tallene?

Og Samrådsspørgsmål Æ, stillet af Christian Juhl (EL) og Halime Oguz (SF)

Ministeren udtaler i artiklen ”»Det er så forfærdeligt og så tragisk«: Ung kvinde

døde, fordi

der ikke var bremsepedaler på gulvmaskinen” bragt i Politiken den 29.

august 2022, at det ofte er lavtlønnede udenlandske ansatte, der er overrepræsen-

teret, hvor arbejdsmiljøet halter. Såfremt det er korrekt, hvad vil ministeren gøre

ved denne udfordring?

•

Tak til både Christian Juhl og Halime Oguz for

at indkalde til dette samråd og for at sætte fokus

på et meget vigtigt emne. Jeg vil besvare de to

spørgsmål samlet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 30/9-22 om stigningen i antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker, jf. BEU alm. del - samrådsspm. Z og Æ, til beskæftigelsesministeren

•

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at ingen skal

miste livet ved at gå på arbejde. Én dødsulykke

er altid én for meget.

Antallet af dødsulykker i 2022 er allerede nu

alarmerende højt. Pr. 23. september 2022 er der

sket 35 dødsulykker. Til sammenligning har der

siden 2016 i gennemsnit været 33 årlige døds-

ulykker.

Alle dødsulykker er ulykkelige og ubærlige, og

det ligger mig meget på sinde, at vi har et ar-

bejdsmarked, hvor så få som muligt kommer til

skade.

Derfor så gør udviklingen mig bekymret og kal-

der på handling.

Som spørgerne har efterspurgt, vil jeg kommen-

tere på udviklingen, og hvad der bør gøres for at

nedbringe antallet af ulykker.

•

Jeg synes, det er vigtigt at huske, at set over en

længere årrække går det fremad med at ned-

bringe antallet af dødsulykker. Risikoen for at

omkomme på arbejdet er mere end halveret de

seneste 40 år, hvis vi ser på antallet af dødsulyk-

ker pr. 100.000 beskæftigede.

Det er svært at konkludere noget om årsagerne

til udviklingen i enkelte år, da de der er tale om

små tal.

Så overordnet set er der ikke en entydig forkla-

ring på det høje antal dødsulykker i år. Men vi

har set flere usædvanlige ulykker samt et højt

antal dødsulykker af dem, vi normalt ser. I 2022

har beskæftigelsen også været historisk høj,

hvad der også kan spille en rolle.

I 2022 ser vi både nogle typer af dødsulykker,

som vi desværre har set før, mens andre typer

heldigvis er meget sjældne.

For eksempel indeholder listen over dødsulyk-

ker i år to ulykker, der er sket i forbindelse med

aktiviteter ved et firmaarrangement.

Som eksempler på dødsulykker, som vi har set

før, er der for eksempel håndværkere, som er

faldet ned fra et tag.

•

Dødsulykkerne i 2022 er også kendetegnet ved,

at der er sket flere dødsulykker i bygge- og an-

lægsbrancherne, end gennemsnittet har været

for de foregående år.

De to andre brancher, hvor vi gennem en år-

række har set flest dødsulykker er

”landbruget”

”transport

af gods”. I de to brancher er der

ikke på nuværende tidspunkt i år flere dødsulyk-

ker, end vi har set de øvrige år.

Enhver dødsulykke på arbejdspladsen er ubær-

lig. Indsatsen for at forebygge ulykker skal der-

for fortsat udbygges og udvikles. Vi skal sam-

men fortsætte det lange, seje træk for at ned-

bringe antallet af dødsulykker.

I mine øjne er der brug for en

helhedsorienteret

indsats fra alle aktører på arbejdsmiljøområdet,

hvis vi skal lykkedes med at nedbringe antallet

af dødsulykker.

Først og fremmest er det arbejdsgivernes ansvar

at sikre, at deres medarbejdere har et sundt og

sikkert arbejdsmiljø.

•

Derfor

skal

virksomhederne blive bedre til at fo-

rebygge ulykker.

Derudover har jeg bedt Arbejdsmiljørådet om at

drøfte mulige nye initiativer, som kan bidrage til

at nedbringe antallet af dødsulykker. Jeg ser

frem til at høre om resultaterne af deres drøftel-

ser inden årets udgang.

Der er også et stort fokus på ulykker i trepartsaf-

talen fra december 2020, hvor regeringen sam-

men med arbejdsmarkedets parter aftalte natio-

nale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

I trepartsaftalen blev vi enige om at opstille et

særskilt mål for ulykkesområdet. Det er et mål

om at opbygge en stærk sikkerhedskultur på ar-

bejdspladser, og at færre skal udsættes for ar-

bejdsulykker.

For udvalgte brancher har arbejdsmarkedets par-

ter efterfølgende fastlagt konkrete måltal for re-

duktion af arbejdsulykker. Det gælder blandt an-

det for de tre brancher, som er hårdest ramt i

forhold til dødsulykker, altså

”Transport af

gods”, ”Bygge- og anlægsbranchen” og ”Land-

brug, Skovbrug og Fiskeri”.

•

I forlængelse af trepartsaftalen har Branchefæl-

lesskaberne for Arbejdsmiljø fået ekstra midler

til arbejdspladsnære aktiviteter i deres arbejde

med de brancherettede måltal. Det er blandt an-

det aktiviteter på ulykkesområdet, som fx kon-

kret vejledning om arbejdsprocesser i bestemte

brancher, som fx. tagarbejde.

Som I ved, har Arbejdstilsynet også et stort fo-

kus på at understøtte virksomhedernes forebyg-

gelse af ulykker.

Arbejdstilsynet undersøger hvert år en lang

række arbejdsulykker og langt de fleste døds-

ulykker for at vurdere, om der skal gives en re-

aktion, og for at understøtte virksomhedernes

forebyggende indsats.

Derudover indgår antallet af ulykker som para-

meter i Arbejdstilsynets udvælgelse af virksom-

heder til grundtilsyn. Hvis der er sket en ulykke

på en virksomhed, er sandsynligheden for, at

Arbejdstilsynet kommer på tilsyn derfor større.

•

Med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 forhøjede vi

bøderne for alvorlige overtrædelser af arbejds-

miljøloven, fx når der er sket en ulykke. Bøde-

skærpelserne bliver evalueret i 2024, hvilket jeg

ser frem til at kigge nærmere på.

Der er med andre ord tale om en fælles indsats,

hvor mange aktører allerede sætter ind på for-

skellige områder. Og det er der også brug for.

Jeg mener det er helt centralt, at alle parter bi-

drager.

Men vi skal som politikere også gøre endnu

mere. Derfor er vi i regeringen kommet med et

ambitiøst udspil til en ny arbejdsmiljøaftale. Her

foreslår vi at afsætte ca. 1,3 mia. i perioden

2023-2026 til en styrket arbejdsmiljøindsats.

Det er min ambition, at vi kan indgå en bred af-

tale, der fremtidssikrer arbejdsmiljøindsatsen og

styrker indsatsen mod social dumping og fore-

byggelse af ulykker.

Med regeringens udspil lægger vi op til at fast-

holde et højt tilsynstryk, så vi kan sikre en ef-

fektiv kontrol med arbejdsmiljøet ude på ar-

bejdspladserne.

•

Ulykkesområdet har en stor plads i regeringens

udspil. Konkret foreslår vi en styrket og hel-

hedsorienteret ulykkesindsats, der skal fremme

sikkerhedskulturen og forebygge ulykker, så

færre kommer ud for en arbejdsulykke på arbej-

det. Og så færre mister livet ved at gå på ar-

bejde.

Det er

–

som spørgerne kommer ind på i spørgs-

målet om udenlandske ansatte - ikke kun dan-

ske medarbejdere, der kommer ud for dødsulyk-

ker. Vi må konstatere, at udlændinge hvert år

også er en del af den bekymrende statistik.

Vi ser i dag eksempler på, at udenlandske ar-

bejdstagere arbejder under kummerlige vilkår

med hårdt fysisk arbejde og risiko for at komme

til skade.

En opgørelse af dødsulykker i perioden 2016-

2022 indikerer, at udenlandske statsborgere

overordnet set er overrepræsenteret i statistikken

over arbejdsrelaterede dødsulykker. Tallene er

små, så de skal tages med det forbehold, men de

tegner et billede.

•

Overordnet kan vi se, at der i gennemsnit har

været ca. 6 dødsulykker om året for udenland-

ske arbejdstagere.

Udenlandske statsborgere udgør i gennemsnit

18 pct. af dødsulykkerne, men kun ca. 10 pct. af

de beskæftigede. Overrepræsentationen ser ud

til at gøre sig særligt gældende på bygge- og an-

lægsområdet, hvor udlændinge udgør ca. 37 pct.

af dødsulykkerne, men kun ca. 13 pct. af de be-

skæftigede. Det er nogle tal jeg tager meget al-

vorligt, og som jeg vil bede Arbejdstilsynet se

nærmere på baggrunden for.

Derfor er jeg stærkt optaget af, at vi fastholder

en fokuseret indsats i byggeriet, hvor der sker

mange ulykker og desværre også dødsulykker.

Og hvor der er mange udenlandske arbejdsta-

gere. Det er i den forbindelse helt centralt for re-

geringen, at vi sætter målrettet ind mod social

dumping i brancher med mange udenlandske ar-

bejdstagere.

•

Det er derfor også et indsatsområde i regerin-

gens udspil til en ny arbejdsmiljøaftale.

Regeringen foreslår blandt andet at videreføre

og videreudvikle den fælles myndighedsindsats

til bekæmpelsen af social dumping for at sikre

ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det gælder

også det skærpede tilsyn med store bygge- og

infrastrukturprojekter.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at re-

geringen ønsker at tage næste skridt i at under-

støtte et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.

Derfor er vi i regeringen kommet med et ambiti-

øst udspil til en ny arbejdsmiljøaftale.

Vi skal fortsætte det vigtige arbejde med at fore-

bygge arbejdsulykker og dermed også dødsulyk-

ker.

Tak for ordet.

•