BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 29/9-22 om regler om vurdering af arbejdsevnen for borgere med en nedsat arbejdsevne, jf. BEU samrådsspm. Y, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd Y om afklaring til ressourceforløb,

fleksjob og førtidspension

5. september 2022

J.nr. 2022 - 6791

CAP

Katrine Bundgaard Schow Mad-

sen

Samrådsspørgsmål Y

Borgere med en meget begrænset arbejdsevne udsættes for lange afklaringsforløb

uden sikkerhed for, at de kan blive visiteret til et fleksjob eller tilkendes en førtids-

pension. En arbejdsevne på fx 7 timer om ugen vidner om betydelige helbredsmæs-

sige udfordringer, og bør medføre at borgeren hurtigst muligt får hjælp til at finde

et fleksjob eller tildeles en førtidspension.

Mener regeringen at de gældende regler om vurdering af arbejdsevnen for borgere

med en nedsat arbejdsevne fungerer efter hensigten? Er regeringen enig i, at konse-

kvenserne ved det gældende arbejdsevnebegreb bl.a. er, at det kan være meget van-

skeligt

–

og en meget langtrukken proces

–

at blive afklaret til fleksjob eller en før-

tidspension? Hvorfor ønsker regeringen ikke at følge forslaget fra Værdig Reform,

en sammenslutning af 66 faglige- og sociale organisationer, om at give borgere

med en meget begrænset arbejdsevne retskrav om fleksjob eller førtidspension?

Mener regeringen af det er fordrende for borgernes helbred og udvikling af arbejds-

evne, at de i stedet skal gennemgå lange, udsigtsløse

–

og i nogle tilfælde genta-

gende

–

afklaringsforløb?

Indledning

Tak for det.

Og tak til Victoria Velásquez, Jette Gottlieb og Jo-

nathan Simmel for at have indkaldt til det her sam-

råd her.

Samrådet det handler jo om de gældende regler for

afklaring af arbejdsevne for ledige borgere med

nedsat arbejdsevne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 29/9-22 om regler om vurdering af arbejdsevnen for borgere med en nedsat arbejdsevne, jf. BEU samrådsspm. Y, til beskæftigelsesministeren

I spørger også til, om systemet fungerer efter hen-

sigten, og om borgere med en arbejdsevne på 7 ti-

mer eller derunder skal have et retskrav til at

vælge imellem enten førtidspension eller fleksjob.

Ulykkelige enkeltsager

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at de ulykke-

lige enkeltsager, der har været fremme i medierne

på det sidste, har berørt mig meget. Reglerne skal

hjælpe borgere med nedsat arbejdsevne til at ud-

vikle deres arbejdsevne, så de kan få mulighed for

et liv med arbejde. Reglerne skal ikke fastholde

borgere i lange udsigtsløse eller gentagende afkla-

ringsforløb, som det fremgår af spørgsmålet.

Derfor har jeg også allerede meldt ud, at vi skal

gøre noget grundlæggende anderledes. Det vender

jeg også tilbage til i min besvarelse.

Regler om afklaring til førtidspension,

fleksjob og ressourceforløb

Det er sådan set gode intentioner, der ligger bag de

gældende regler. Borgere i det danske velfærdssy-

stem har ret til en række forskellige ydelser, hvis

man ikke kan forsørge sig selv.

Ydelserne er behovsbestemte, og den enkelte bor-

ger skal derfor visiteres til dem. Det er et helt cen-

tralt princip i vores ydelsessystem.

Samtidig er intentionen med reglerne, at flest mu-

ligt får hjælp til at kunne blive en del af arbejds-

markedet, og at færrest muligt henvises til passiv

forsørgelse. Det er en svær balancegang, for vi

skal selvfølgelig også sikre, at der tilkendes før-

tidspension, når der ikke er andre muligheder.

Inden en borger kan blive tildelt fleksjob eller før-

tidspension, skal der derfor foretages en grundig

afklaring af den enkelte borgers arbejdsevne og

udviklingsmuligheder.

Det er kommunen, som står for at afklare arbejds-

evnen, ligesom det er kommunen, der tilkender

ydelserne.

For at bevilge et fleksjob skal relevante tilbud og

tiltag være afprøvet for at bringe eller fastholde

personen i ordinær beskæftigelse.

Hvis man som borger har en meget begrænset ar-

bejdsevne

–

altså ganske få timer om ugen, er det

samtidig en forudsætning for tilkendelse af fleks-

job, at kommunen vurderer, at borgeren kan ud-

vikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode.

Tilkendelse til førtidspension indebærer derimod,

at det er dokumenteret, at arbejdsevnen slet ikke

kan forbedres ved deltagelse i relevante aktive-

rings- eller behandlingstilbud.

Og denne her afklaring kan fx foregå som led i et

ressourceforløb.

Om ressourceforløb

Formålet med et ressourceforløb er at udvikle ar-

bejdsevnen gennem en tværfaglig og sammenhæn-

gende indsats rettet mod job og uddannelse.

Det gode ressourceforløb er der, hvor det lykkes,

at tilrettelægge og gennemføre et tværfagligt, hel-

hedsorienteret forløb af høj kvalitet, som hjælper

den enkelte godt videre i livet.

Det handler om at investere i mennesker og sikre,

at alle, der kan, får mulighed for at blive en del af

fællesskabet på en arbejdsplads.

Forligskredsen har tidligere præciseret reglerne

for, hvornår der skal igangsættes ressourceforløb.

Det er således ikke et krav, at borgeren skal igen-

nem et ressourceforløb

–

der skal være tale om re-

alistiske udviklingsmuligheder.

Arbejdsevne

Jeg mener helt grundlæggende, at alle, der er be-

rettiget til en førtidspension eller et fleksjob, selv-

følgelig skal have det.

Men jeg mener samtidig, at det er fornuftigt, at der

foretages en grundig afklaring af borgernes ar-

bejdsevne, inden der visiteres til førtidspension og

fleksjob.

Alle har pligt til at bidrage så meget til samfundet,

som de kan, og alle med nedsat arbejdsevne har ret

til at være en del af et rummeligt arbejdsmarked.

En førtidspension betyder, at man står permanent

uden for det fællesskab, som arbejdsmarkedet er.

Vi skylder derfor både den enkelte borger og sam-

fundet, at vi tænker os godt om, før vi dømmer no-

gen ude af fællesskabet.

Udfordringer ved afklaringsreglerne

Når det er sagt, så er jeg helt enig i, at afklarings-

processen til førtidspension og fleksjob ikke er

uden udfordringer.

Vi skal være bedre til at identificere det tidspunkt,

hvor det ikke længere giver mening at fortsætte

med at udvikle arbejdsevnen.

I 2020 justerede regeringen derfor sammen med

den øvrige forligskreds ressourceforløbsordningen,

fordi

for

mange borgere oplevede, at forløbene

trak ud og manglede indhold.

Vi indførte bl.a. en indsatsgaranti og forkortede

forløbenes maksimale længde fra fem år til tre år.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan de nye

regler virker.

Men efter min opfattelse er der stadig

for

mange

borgere, som tilbringer alt for mange år på midler-

tidige ydelser uden enten at komme i arbejde eller

få en afklaring til fx et fleksjob.

Det vidner om et system, der ikke fungerer efter

hensigten.

Regeringen er derfor i færd med at foretage en

række ændringer af området, så flere hjælpes hur-

tigere videre.

Afklaringsret i kontanthjælpsaftale

Vi har allerede taget første skridt på vejen.

Med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem har vi

besluttet at indføre en afklaringsret til aktivitetspa-

rate borgere over 30 år, der har modtaget kontant-

hjælp i mere end to år.

Afklaringsretten indebærer at kommunen skal tage

stilling til, om borgeren fortsat skal være i kontant-

hjælpssystemet eller overgå til en anden ydelse.

Desuden får borgeren ret til at søge om fleksjob og

ressourceforløb efter to år på kontanthjælp.

I forvejen har alle borgere i beskæftigelsessyste-

met ret til at søge om førtidspension.

Og jeg er helt sikker på, at afklaringsretten vil få

stor betydning for rigtig mange borgere på kanten

af arbejdsmarkedet.

Kritisk gennemgang af førtidspension-

og fleksjobreformen

Derudover er regeringen netop nu i færd med for-

handlingerne om en kritisk gennemgang af førtids-

pension og fleksjobreformen sammen med resten

af forligskredsen. Til forhandlingerne har regerin-

gen fremlagt forslag, der har til hensigt at fjerne en

række proces- og dokumentationskrav, så flere

borgere får en hurtigere afklaring, og så vi mind-

sker bureaukratiet. Derudover har vi også fokus på

at styrke retssikkerheden ved at give borgerne i sy-

stemet flere rettigheder.

Helt konkret ønsker regeringen fx at udvide afkla-

ringsretten fra kontanthjælpsaftalen, sådan at alle

borgere i beskæftigelsessystemet kan søge om

fleksjob og ressourceforløb på det forelæggende

grundlag.

Gentænkning af beskæftigelsesindsat-

sen

Regeringen ønsker dog at gå videre end det.

Det er regeringens holdning, at der er behov for en

grundlæggende gentænkning af hele den måde,

som jobcentrene fungerer på.

Vi skal rydde op i regler, fjerne unødige krav og

give plads til en ordentlig behandling af borgerne.

Selvom mange sagsbehandlere ude i jobcentrene

brænder for at gøre en forskel for borgerne, er der

også alt for mange eksempler på, borgere som bli-

ver slæbt igennem unødvendig og dyr aktivering,

som ikke bringer dem tættere på et job.

Det er både uværdigt for borgeren og også økono-

misk uhensigtsmæssigt for samfundet.

Afslutning

Jeg mener derfor, at regeringen på mange måder

deler spørgernes ønske om, at der skal ske grund-

læggende ændringer på området.

Jeg tror dog ikke, at forslaget om, at borgere med

en arbejdsevne på under syv timer kan vælge mel-

lem førtidspension eller fleksjob, er den rigtige vej

at gå. Men i forligskredsen drøfter vi jo også en

række af de forslag, der er fremlagt af bl.a. Værdig

Reform.

Det er svært at se, hvorfor en fast timegrænse

skulle løse problemerne

–

og selve vurderingen af

om man kan arbejde lige over eller under 7 timer,

vil jo også være en sammensat og skønsmæssig

vurdering.

Men vigtigst af alt, vil der en risiko for, at vi kom-

mer til at parkere alt for mange danskere uden for

arbejdsmarkedet i en alt for tidlig alder.

Jeg mener i stedet, at løsningen ligger i, at der fo-

retages en grundlæggende sanering af beskæftigel-

sessystemet, så vi kan få ryddet ud i unødvendige

processer og få mere værdighed ind i sagsbehand-

lingen.

Vi ved, at det ikke bliver let, men vi skylder bor-

gerne at tage opgaven på os.

Og det er vi i regeringen helt klar til.

Tak for ordet.