BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 29/9-22 om ulovlig sagsbehandling i kommunerne, jf. BEU samrådsspm. W og X, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

BEU

–

samrådsspørgsmål W og X

–

septem-

ber 2022

September 2022

J.nr. 2022 - 7081

STAR/APOC 1

CAP

Samrådsspørgsmål W

Hvad mener regeringen om, at det ikke har konsekvenser for kommunerne, når de -

også efter Ankestyrelsens vurdering - foretager ulovlig sagsbehandling fx uretmæssigt

fratager en borger sit fleksjob, og hvor kommunens fejlbehandling af sagen stiller bor-

geren dårligere økonomisk ved at fratage borgeren muligheden for at fortsætte i fleks-

job på hidtidige vilkår? Mener regeringen, at det er i orden, at det er borgerne, der skal

betale for at kommunen begår ulovlig sagsbehandling, selv efter kommunen har er-

kendt dette?

Samrådsspørgsmål X

Hvad vil regeringen gøre for at dæmme op for den ulovlige sagsbehandling i kommu-

nerne? Og hvordan vil regeringen sikre kompensation til syge mennesker, der kommer

i klemme i systemet, herunder borgere der mister deres indtægt uden at blive kompen-

seret og som ikke får den fornødne hjælp til at komme på benene igen?

Indledning

Tak for det. Og Tak til både Jette Gottlieb, Jona-

than Simmel og Victoria Velasquez for at have

indkaldt til det her samråd her.

Samrådsspørgsmålene som de jo også bliver tegnet

op, handler om et meget centralt spørgsmål

–

nem-

lig borgernes retssikkerhed og om hvorvidt vores

administrative klagesystem fungerer, som det skal.

Retter kommunerne sig efter Ankestyrelsens afgø-

relser, og kan borgerne få kompensation, hvis

myndighederne begår en fejl? Det er vigtige

spørgsmål

–

og jeg vil i det følgende besvare de to

samrådsspørgsmål samlet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 29/9-22 om ulovlig sagsbehandling i kommunerne, jf. BEU samrådsspm. W og X, til beskæftigelsesministeren

Indledningsvist skal jeg for god ordens skyld

nævne, at Ankestyrelsen, som er klagemyndighed

bl.a. for afgørelser på beskæftigelsesområdet, res-

sortmæssigt hører under Social- og Ældreministe-

riet. Ankestyrelsen er også tilsynsmyndighed over

for kommunerne og hører i den sammenhæng un-

der Indenrigs- og Boligministeriet.

Men jeg vil i det følgende forklare, hvordan syste-

met fungerer på beskæftigelsesområdet.

Anholde præmis for samrådet

Inden jeg går i gang med det, vil jeg gerne knytte

nogle kommentarer til de præmisser, der fremgår

af de stillede samrådsspørgsmål: Nemlig at kom-

munerne foretager ulovlig sagsbehandling, og at

der er borgere, som uretmæssigt får frataget deres

rettigheder.

Her er det min klare opfattelse

–

og forventning

–

at kommunerne selvfølgelig overholder den lov-

givning, de er sat til at administrere. Men jeg ved-

kender mig, at kommunerne selvfølgelig kan begå

fejl i sagsbehandlingen.

Men der er en meget afgørende forskel mellem

ulovlig sagsbehandling på den ene side og fejl i

sagsbehandlingen på den anden. Ulovlig sagsbe-

handling indikerer, at en kommune helt bevidst

skulle handle i strid med reglerne.

Og jeg har ikke kendskab til, at der er kommuner,

som træffer ulovlige afgørelser på beskæftigelses-

området, herunder på fleksjobområdet.

Og på konkret forespørgsel har Ankestyrelsen op-

lyst, at de ikke har haft anledning til at rejse til-

synssager om kommunernes visitation til et fleks-

job eller tilkendelse af førtidspension.

Anderledes forholder det sig med fejl i sagsbe-

handlingen. Selvom vi helst vil undgå, at myndig-

hederne laver fejl, så kan fejl ikke undgås. Det er

jo en af årsagerne til, at vi har et administrativt

klagesystem, således at en uafhængig myndighed

kan tage stilling til sagen

–

og således at fejl kan

blive rettet.

Både hvis en borger får afslag på visitation til

fleksjob

–

eller rent faktisk bliver visiteret til et

fleksjob

–

men hvor afgørelsen er truffet på et for-

kert eller ufuldstændigt grundlag, så er der tale om

en administrativ fejl - ikke en ulovlig handling.

Ankestyrelsens rolle som klagemyn-

dighed

Hvis man som borger mener, at kommunen har

truffet en forkert afgørelse, herunder begået en

fejl, har man ret til at klage over kommunens afgø-

relse. Hvis kommunen ikke vil give borgeren fuldt

medhold i en klage over en afgørelse, skal Anke-

styrelsen behandle klagen.

Ankestyrelsens behandling af en klage over en

kommunes afgørelse kan ende med, at Ankestyrel-

sen ændrer afgørelsen, hjemviser sagen til kommu-

nen eller stadfæster kommunens afgørelse.

Hvis kommunens afgørelse bliver

stadfæstet,

bety-

der det, at resultatet bliver det samme som kom-

munen kom frem til.

hjemvisning

betyder, at kommunens afgørelse

ophæves, og kommunen skal se på sagen igen.

Hvis kommunens afgørelse

ændres,

betyder det, at

Ankestyrelsen er uenig med kommunen, og Anke-

styrelsen træffer derfor en ny afgørelse med et an-

det indhold.

Konsekvenser for kommunen og bor-

gere

Ankestyrelsens afgørelser i klagesager er endelige

skal

efterleves af kommunen.

Her vil jeg gerne understrege, at Ankestyrelsen er

en uafhængig myndighed, som kan efterprøve alle

retlige spørgsmål ift. kommunens afgørelse. Hvis

der er sket en fejl, skal kommunerne rette op på

baggrund af Ankestyrelsens afgørelse. Det er ikke

noget kommunen kan vælge at overhøre.

Skulle det ske, at en kommune ikke følger en bin-

dende afgørelse fra Ankestyrelsen, har Ankestyrel-

sen som tilsynsmyndighed mulighed for at gribe

ind på forskellige måder. I yderste konsekvens kan

Ankestyrelsen give tvangsbøder til de ansvarlige

medlemmer af kommunalbestyrelsen for at få

kommunen til at efterleve afgørelsen.

Hvis en kommune har lavet fejl, skal kommunen

naturligvis rette op på fejlen og orientere borgeren

hurtigst muligt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommu-

nen også har pligt til at rette op på fejl, selvom fej-

len i første omgang har ført til en begunstigelse for

borgeren. Hvis en kommune på grund af en fejl, fx

en misforståelse af reglerne, har godkendt et fleks-

job, selvom betingelserne ikke er opfyldt, så skal

kommunen genoptage sagen. Det vil afhænge af

den konkrete sag, om kommunen i et sådant til-

fælde vil kunne frakende borgeren retten til fleks-

job.

Hvis en borger har fået en forkert ydelse, skal

kommunen hurtigst muligt træffe en korrekt afgø-

relse. Hvis det viser sig, at borgeren havde ret til

en højere ydelse, skal kommunen efterbetale diffe-

rencen. Det gælder fx hvis en kommune har stop-

pet udbetalingen af sygedagpenge for tidligt, hvor

borgeren i stedet er overgået til kontanthjælp.

Hvis en borger fx fejlagtigt er blevet frakendt ret-

ten til fleksjob og derved bliver afskediget, vil bor-

geren kunne få ledighedsydelse med tilbagevir-

kende kraft. Derudover skal kommunen selvfølge-

lig hjælpe borgeren med at finde et nyt fleksjob.

Hvis borgeren

–

på trods af kommunens afgørelse

om frakendelse

–

har kunnet fortsætte i sin stilling,

vil borgeren være berettiget til fleksløntilskud med

tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsens rolle som kommunalt

tilsyn

Skulle der opstå situationer, hvor der er indikation

på, at en kommune har en ulovlig administration

på et område

–

fx handler systematisk i strid med

reglerne, kan det kommunale tilsyn hos Ankesty-

relsen tage problemstillingen op.

Ankestyrelsen har oplyst, at de endnu ikke har haft

anledning til at rejse en sag om en kommunes

manglende efterkommelse af styrelsens afgørelse

på beskæftigelsesområdet.

Domstolene

For en god ordens skyld skal det nævnes, at hvis

man som borger heller ikke er enig i Ankestyrel-

sens afgørelse af en klagesag, så kan man ind-

bringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.

Hvordan kan man forebygge fejl?

For regeringen er det væsentligt, at vi så vidt mu-

ligt undgår, at kommunerne laver fejl.

Her spiller Ankestyrelsen en afgørende rolle ift. at

styrke kvaliteten af kommunernes sagsbehandling

gennem deres praksiskoordinerende rolle.

Desuden træffer Ankestyrelsen principafgørelser,

og fastlægger dermed praksis, som kommunerne

skal efterleve. Ankestyrelsen vejleder kommu-

nerne i konkrete sager, holder kurser for kommu-

nale sagsbehandlere og undersøger løbende kom-

munernes praksis på udvalgte områder.

Disse indsatser skal understøtte, at der sker så få

fejl som muligt.

Hvad regeringen vil gøre

Men jeg skal gerne erkende, at beskæftigelsessy-

stemet er et område med mange komplicerede reg-

ler. Vi politikere har også et ansvar for at sikre, at

kommunerne kan navigere i dem uden at begå fejl.

Regeringen har derfor planer om at foretage en

grundlæggende sanering og gentænkning af be-

skæftigelsesindsatsen.

Nu har samrådsspørgsmålet taget sit afsæt i sags-

behandling omkring ret til fleksjob. Derfor vil jeg

også nævne, at vi i forligskredsen bag reformen af

fleksjob og førtidspension har taget hul på for-

handlinger i den kritiske reformgennemgang. Her

skal vi bl.a. se på, hvordan vi kan gøre sagsbe-

handlingen nemmere for kommunerne ved fx at

fjerne proceskrav og forenkle regler, bl.a. ift.

fleksjob.

Samtidig skal vi kigge på, hvordan vi kan øge rets-

sikkerheden og skabe en mere værdig behandling

af borgerne.

Det er ikke alle dele af reformen, der fungerer helt

efter hensigten. Men jeg mener grundlæggende, at

fleksjobordningen har været en succes.

Siden 2013 er 60.000 mennesker blevet en del af

fællesskabet på en arbejdsplads på et timetal, der

passer den enkelte.

Jeg er glad for, at vi her i Danmark har en særlig

ordning, hvor mennesker med en væsentligt og va-

rigt nedsat arbejdsevne kan være en del af et rum-

meligt arbejdsmarked.

Afslutning

Her til slut vil jeg gerne samle op. Som jeg nævnte

indledningsvist er det vigtigt at skelne mellem be-

vidst ulovlig sagsbehandling på den ene side

–

fejl i sagsbehandlingen på den anden side.

Jeg har grundlæggende tillid til, at kommunerne

arbejder for at overholde gældende regler

–

men

der kan naturligvis opstå fejl. Bl.a. derfor har vi et

gratis administrativt klagesystem, hvor borgerne

kan klage, hvis de er uenige i kommunens afgø-

relse.

Når der er sket en fejl, hvor borgeren fx uretmæs-

sigt er blevet frakendt retten til fleksjob, skal bor-

geren have enten flekslønstilskud eller ledigheds-

ydelse med tilbagevirkende kraft.

Hvis en kommune har vejledt forkert eller truffet

en forkert afgørelse

–

skal der træffes en korrekt

afgørelse. Og kommunen skal selvfølgelig hjælpe

borgeren på bedst mulige vis.

Regeringen arbejder for at styrke borgernes rets-

sikkerhed, og for at borgerne skal have en værdig

sagsbehandling. Derfor har regeringen fokus på at

gøre reglerne mindre komplicerede, så de bliver

nemmere at forstå og efterleve for både borgere og

kommuner.

Tak for ordet.