Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. november 2021
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 49 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 49:
”Kan
ministeren oplyse, i hvilket omfang Arbejdstilsynet anvender gruppesam-
taler ved tilsyn, herunder oplyse udviklingen i anvendelse af gruppesamtaler
over de sidste 10 år og fordelt på brancher?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser
følgende:
”Arbejdstilsynet
anvender gruppesamtaler med ansatte til afdækning af problemer i
det psykiske arbejdsmiljø. Gruppesamtaler kan anvendes, når det er arbejdsmiljø-
fagligt begrundet. Det vil sige, når der er en indikation på, at der er problemer i ar-
bejdsmiljøet, og den tilsynsførende vurderer, at gruppesamtaler med ansatte vil
være bedst egnede til at afdække dette.
Som det fremgår af svaret på BEU alm. del spm. 48, var det alene i perioden fra 1.
juli 2018 til 31. august 2020, at Arbejdstilsynet registrerede anvendelsen af gruppe-
samtaler med ansatte. Det er derfor ikke muligt, at sige noget om udviklingen i an-
vendelse af gruppesamtaler over de sidste 10 år.
I perioden fra 1. juli 2018 til 14. marts 2019 foregik registreringen af brugen af
gruppesamtaler manuelt. I denne periode blev der ifølge registreringerne gennem-
ført 439 gruppesamtaler med ansatte. Det er ikke muligt at fordele dette tal på bran-
cher.
I perioden fra 15. marts 2019 til 31. august 2020 var registreringen IT-understøttet.
I denne periode blev der ifølge Arbejdstilsynets data gennemført 685 gruppesamta-
ler med ansatte.