BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 21/9-2022 om arbejdsforholdene i Mærsk/APM Terminals aktiviteter i Monrovia, til erhvervsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

21. september 2022

Samråd i BEU den 21. september 2022

–

Spørgsmål U og V stillet ef-

ter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål U:

Hvad mener ministrene om Mærsk/APM Terminals aktiviteter i Monrovia,

og hvordan mener ministrene, at det stemmer overens med Danmarks og

Mærsk/APM Terminals forpligtelser i forhold til de internationale aftaler,

som Danmark har tilsluttet sig?

Samrådsspørgsmålet stilles i forlængelse

af Danwatch’s og Ekstra Bladets

afdækning af arbejdsforholdene på havnen i Liberias hovedstad Monrovia,

hvor Mærsks havnevirksomhed APM Terminals har eneansvaret for hav-

nedriften, og hvor medarbejdere beretter om lunge- og øjensygdomme, en

ubrugelig sundhedsforsikring, der forhindrer dem i at få tilstrækkelig

hjælp, og systematisk chikane af fagforeningsmedlemmer. Der henvises til

artikler bragt i Ekstra bladet og på Danwatch’s hjemmeside i juli 2022,

herunder artiklerne ”Mærsk-ansatte

i Liberia arbejder under stærkt pro-

blematiske forhold” bragt på Danwatch’s hjemmeside d. 20. juli 2022,

”Mærsk og oprøret fra havnen” bragt på Danwatch’s hjemmeside d. 20.

juli 2022, ”Mærsk straffer ansatte i Liberia, som kræver bedre vilkår”

bragt på Danwatch’s hjemmeside d. 20. juli 2022 og ”Afsløring: Mare-

ridtsforhold hos Mærsk” bragt på Ekstra Bladets hjemmeside d. 20. juli

2022.

Samrådsspørgsmål V:

Hvad vil ministrene gøre for, at der sikres ordnede forhold på Mærsk/APM

Terminals arbejdspladser på havnen i Monrovia, hvor Danwatch og Eks-

tra Bladet i en række artikler beretter om stærkt problematiske arbejdsfor-

hold, eksempelvis systematiske lønproblemer og fyringer i strid med ar-

bejdsloven?

Der henvises til artikler bragt i Ekstra bladet og på Danwatch’s hjemme-

side i juli 2022, herunder artiklerne ”Mærsk-ansatte

i Liberia arbejder un-

der stærkt problematiske forhold” bragt på Danwatch’s hjemmeside d.

20.

juli 2022, ”Mærsk og oprøret fra havnen” bragt på Danwatch’s hjemme-

side d. 20. juli 2022, ”Mærsk straffer ansatte i Liberia, som kræver bedre

vilkår” bragt på Danwatch’s hjemmeside d. 20. juli 2022 og ”Afsløring:

Mareridtsforhold hos Mærsk” bragt på Ekstra

Bladets hjemmeside d. 20.

juli 2022.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 21/9-2022 om arbejdsforholdene i Mærsk/APM Terminals aktiviteter i Monrovia, til erhvervsministeren

•

Tak til spørger og Beskæftigelsesudvalget for invitatio-

nen i dag og for at udvise fleksibilitet i dag. Vi sidder pa-

rallelt med det her og forhandler om indefrysnings-

ordininger og inflationshjælp, så der er lidt tryk på kalen-

deren. Men jeg sætter meget pris på at vi kunne skubbe

det en lille smule.

•

Jeg er blevet bedt om at svare på:

hvad jeg mener om Mærsks og APM Terminals ak-

tiviteter i Monrovia i Liberia,

hvordan dette stemmer overens med de internatio-

nale aftaler,

og om, hvad jeg vil gøre for at sikre ordnede for-

hold på Mærsks og APM Terminals arbejdspladser

på havnen i Monrovia.

•

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke har haft mulighed for

at bekræfte oplysningerne om Mærsk fra de artikler, der

ligger til grund for samrådet, og jeg kan derfor som ud-

gangspunkt ikke kommentere direkte på forholdene, som

er fremdraget i sagen.

•

Jeg har dog bemærket, at Mærsk har udtalt, at de er op-

mærksomme på, at der har været uoverensstemmelser i

havnen i Monrovia, og at de har et konstruktivt samar-

bejde med fagforeninger og myndigheder om at få løst de

her uoverensstemmelser.

•

Det er altid meget beklageligt, når denne type historier

dukker op, men da jeg ikke har haft mulighed for at veri-

ficere de svar Mærsk har givet, vil jeg derfor ikke kom-

mentere yderligere på den konkrete sag.

•

Men jeg vil meget gerne drøfte, hvordan vi fremmer an-

svarlighed

–

både for mennesker og miljø

–

når danske

virksomheder driver forretning. Uanset om de driver dem

i Danmark og de driver dem i udlandet.

•

I regeringen har vi naturligvis en forventning om, at alle

danske virksomheder agerer ansvarligt, uanset hvor i ver-

den de opererer henne. Og jeg har en meget klar forvent-

ning om, at danske virksomheder reagerer, hvis de bliver

opmærksomme på forhold, der ikke lever op til internati-

onale retningslinjer.

•

For danske virksomheder skal selvfølgelig ikke bare out-

source dårlige arbejdsforhold og menneskerettigheds-

krænkelse til andre lande. Det må aldrig blive til et kapløb

imod bunden.

•

Jeg mener, at danske virksomheder har en forpligtelse til

at sigte mod danske standarder, også når de opererer i 3.

lande. Det er et spørgsmål om ordentlighed.

•

Dansk erhvervsliv er, når alt det er sagt, overordnet set

gode til netop dét. Og mange danske virksomheder er

blandt verdens allerbedste, hvad gælder både menneske-

lig og miljømæssig ansvarlighed. Men vi ved også, at det

nogle gange ikke er tilfældet.

[Internationale retningslinjer]

•

Som det er nu forventes danske virksomheder at efterleve

nogle internationale retningslinjer

–

ikke lovgivning, men

retningslinjer.

•

Som sagt, så er danske virksomheder gode til at skabe en

positiv påvirkning i den verden, hvor de driver virksom-

hed. Derfor vil vi selvfølgelig gerne have, at de rejser ud

i verden og driver virksomhed. For eksempel i udvik-

lingslande, hvor de kan være med til at fremme udviklin-

gen i en positiv retning.

•

Det betyder også, at danske virksomheder har aktiviteter

i områder, hvor menneske- og arbejdstagerrettighederne i

forvejen er under pres, når danske virksomheder ankom-

mer.

•

Og her forventer jeg selvfølgelig også, at danske virksom-

heders aktiviteter ikke sker på bekostning af personers

menneskerettigheder, sundhed eller miljø.

•

Der har vi internationale retningslinjer, der foreskriver,

hvordan virksomheder bør opføre sig, både ude og

hjemme, når de driver deres forretning.

•

De retningslinjer

er forankret i FN’s

Vejledende Princip-

per for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, som de hed-

der,

og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virk-

somheder.

•

Det er som udgangspunkt frivilligt for virksomhederne at

efterleve retningslinjerne. Men de indeholder samtidig

værdifulde redskaber for virksomhederne. Som for ek-

sempel kan hjælpe i situationer, hvor man risikerer at på-

virke arbejdstagerrettighederne negativt.

•

Helt centralt introducerer retningslinjerne

metoden “due

diligence”, som vi har talt om i en del samråd efterhånden.

Den beskriver, den her metode, hvordan virksomheder

bør håndtere risici for negative påvirkninger på menne-

sker og miljø, der afledes af virksomhedens aktiviteter.

Også når det gælder aktiviteter i virksomhedernes værdi-

kæder.

•

Formålet med due diligence er, at man som virksomhed

ikke skal kunne fraskrive sig ansvaret for sin påvirkning i

verden. Det er i udgangspunktet positivt.

[NCP Danmark]

•

Vi har dog set eksempler på, at danske virksomheder ikke

altid har levet op til det ansvar.

•

Det er blandt andet derfor, at vi i Danmark har etableret

Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig Virksom-

hedsadfærd eller NCP Danmark, som den også er blevet

kaldt mere mundret.

•

NCP Danmark har både til opgave at udbrede kendskabet

til OECD’s retningslinjer.

Og til at behandle klager over

danske virksomheder og organisationer.

•

Indtil videre er NCP Danmark den eneste danske instans

med kompetence og mandat til at forholde sig til konkrete

sager om danske virksomheders potentielle uansvarlige

ageren i udlandet.

•

Derfor er det godt, at man bruger institutionen, hvis man

kender til en konkret sag, hvor danske virksomheder mu-

ligvis ikke lever op til forventningerne i OECD’s ret-

ningslinjer.

[Danmarks forpligtelser over for ILO]

•

Det næste forhold, der gør sig gældende for sagen er FN’s

arbejdsorganisation, ILO, og hvordan lande er forpligtet

over for dem.

•

ILO’s konventioner er

nemlig territorialt afgrænset. Det

betyder, at Danmark har ansvar for, at de konventioner,

Danmark har ratificeret, overholdes i Danmark

–

både for

danske og også internationale virksomheder. Og det be-

tyder, at danske virksomheder, som opererer i andre

lande, skal overholde det pågældende lands lovgivning.

•

På samme måde har Liberia ansvar for at overholde de

ILO-konventioner, som landet har ratificeret. Liberia har

ratificeret 27 konventioner, herunder 8 af de 10 grundlæg-

gende.

•

Vi arbejder i regeringen hele tiden på at forbedre arbejds-

tagerforhold og sikre overholdelse af grundlæggende ar-

bejdstagerrettigheder i hele verden, særligt i regi af ILO.

•

Under denne regering har vi blandt andet hævet de frivil-

lige bidrag til fremme af anstændigt arbejde fra 9,5 mio.

kr. under den borgerlige regering til, at det nu er mere end

20 mio. kr.

•

Når regeringen har prioriteret denne dagsorden, handler

det blandt andet om at skabe jobs, sikre rettigheder på job-

bet, udvide det sociale beskyttelsesnet og fremme den so-

ciale dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

•

Derfor støtter

vi helhjertet ILO’s arbejde –

og vi støtter

alle tiltag, som Liberia måtte tage for at forbedre og sikre

arbejdstagerrettigheder.

[Lovpligtig due diligence]

•

Som jeg sagde til at starte med, så har vi i regeringen en

klar

forventning

om, at alle danske virksomheder agerer

ansvarligt.

•

Men, som jeg ser det, er tiden nu også inde til at gå fra

forventning

til

forpligtelse

ift. virksomhedernes arbejde

med due diligence.

•

Det helt frivillige regime, som vi har opereret med de se-

neste 10 år, har vist sig ikke altid at være tilstrækkeligt til

at forebygge krænkelser ift. menneskerettigheder og

miljø i virksomheder og deres værdikæder.

•

Det er også derfor, at jeg flere gange tidligere har under-

streget, at regeringen støtter op om EU-kommissionens

direktivforslag om lovpligtig due diligence på menneske-

rettigheder og miljø.

•

Det er en klar prioritet for regeringen, at der gennemføres

ambitiøs due diligence lovgivning, hvor de største virk-

somheder forpligtes til at lave due diligence, og hvor de

kan stilles til ansvar, hvis de ikke gør det.

•

Og derfor er jeg glad for, at reglerne

–

som lige nu ligger

til forhandling

–

også kommer til at gælde virksomheder,

når de opererer i udlandet eller gennem virksomhedens

datterselskaber.

•

Forhandlingerne i Rådet er godt i gang, og vi arbejder ak-

tivt på at få størst mulig gennemslagskraft.

•

Men det er også vigtigt, at direktivet går længere end vo-

res nuværende retningslinjer.

•

Med direktivet får medlemslandene mulighed for at føre

tilsyn, og der vil være sanktionsmuligheder, hvis virk-

somhederne ikke følger reglerne. Og så kan virksomhe-

derne også risikere et civilretligt søgsmål, hvis de ikke

opfører sig ordentligt.

•

Derfor vil jeg sige, jeg har store forventninger til, at fælles

europæiske regler om due diligence kan bidrage til ensar-

tede krav og en styrket samfundsansvarlig erhvervsudvik-

ling på tværs af EU-landene.

•

Vi skal som befolkning kunne have tillid til, at vores virk-

somheder handler ansvarligt uanset, hvor i verden de dri-

ver deres forretning.