Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. november 2021
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 48 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 48:
”Registrerer
Arbejdstilsynet, hvilken tilsynsmetode, der anvendes ved tilsynsbesøg,
herunder om der anvendes gruppesamtaler”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser
følgende:
”Arbejdstilsynet
registrerer normalt ikke, hvilken tilsynsmetode der anvendes ved
tilsynsbesøg. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af de konkrete omstændig-
heder på virksomheden, herunder hvilket arbejdsmiljøproblem der søges afdækket.
Gruppesamtaler er en metode, som særligt anvendes til afdækning af problemer,
hvor det ikke er muligt at konstatere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
udelukkende ved at iagttage arbejdet og arbejdspladsens indretning. Gruppesamta-
ler kan anvendes, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet, og når der er behov for
at samle flere ansatte enten inden for eller på tværs af faggrupper eller afdelinger.
I forbindelse med, at det d. 1. juli 2018 blev fastsat i arbejdsmiljøloven, at Arbejds-
tilsynet har ret til at gennemføre gruppesamtaler med ansatte, bad arbejdsmiljøfor-
ligskredsen om en status på anvendelsen af gruppesamtaler et år efter reglernes
ikrafttræden. Arbejdstilsynet registrerede til brug herfor anvendelsen af gruppe-
samtaler og fortsatte registreringerne frem til 31. august 2020.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.