Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-6586
22. september 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25.august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
459 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 459:
”Vil
ministeren redegøre for rækkefølgen ift. beregning af kontanthjælp, når borge-
rens kontanthjælp reduceres som følge af sanktioner, og hvor kontanthjælpsydelsen
samtidig nedsættes efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt?”
Svar:
Som følge af
Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger
af 16. november 2018 mellem den daværende rege-
ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Socialdemokratiet skal fradrag i en persons hjælp pga. sanktioner, ske med en
fast sanktionssats uanset fradrag for indtægter. Størrelsen af sanktionssatsen afhæn-
ger af personens ydelsessats før indtægtsfradrag.
Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefæl-
lerne er berettiget til i hjælp. Hvis ægteparret har indtægter trækkes disse fra i kon-
tanthjælpen. Dette gælder også ægtefællens indtægter. Ved arbejdsindtægter skal
kommunen se bort fra et timefradrag på 28,66 kr. (2022-niveau) pr. udført arbejds-
time. Denne beregning påvirkes ikke af sanktioner, der skal fradrages i hjælpen.
Som beskæftigelsesminister synes jeg, det er rimeligt, at en manglende overhol-
delse af rådighedsforpligtelsen skal koste det samme for alle på samme ydelsesni-
veau, uanset hvad deres eventuelle ægtefælle tjener.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister